Beholder, der kan sidde på en cykel

Hvad er en beholder? Hvad skal en beholder kunne, når den skal sidde på en cykel?

Aktiviteten er udarbejdet af Merete Weimann og Rachel Zachariassen, læringskonsulent.

Forløbet er, er planlagt med henblik på 6.-7. klasse, men kan også forenkles og gennemføres i 4. - 5. klasse.

Det forudsættes at eleverne har erfaringer med enkle designprocesser, og erfaringer med grundlæggende håndværksmæssige teknikker.

 I forløbet introduceres eleverne for nye materialer og relevante teknikker, her er det op til underviseren at vælge relevante materialer og nye teknikker, og introducere eleverne for disse. I dette forløb foreslås fx skind, læder, kraftig filt, træ, presenning som egnede materialer, og der er primært anvendt syning i hånden, og i øvrigt traditionelle teknikker til skind og læder.  

Læs mere Vis mindre
Skitsetegning

Fra Fælles Mål til omsatte læringsmål

  • Eleven kan tegne skitser til en beholder til en cykel, og sætte ord på hvad beholderen skal kunne
  • Eleven kan fremstille rumlige modeller i kraftig kardus, og afprøve rumlighed og fx placering på cyklen
Post-it idegenerering
Materialer til idegenerering

Undervisningsaktivitet

Struktureres i fire afsnit: Forståelse, idéudvikling, realisering og evaluering, for at systematisere processen. Bygger på en forståelse af læring som problembaseret, med fokus på undersøgelse. I bogen Innovative elever er denne arbejdsform uddybet.  Se "forslag til litteratur" under relaterede filer.

                       

    

Forståelse:

Den første fase er forståelsesfasen, her skal eleven finde frem til hvilket ’problem’ man vil løse, inden for de givne rammer (som læreren har fastsat).

Hvem er brugeren og hvad skal beholderen kunne?

Som metode kan bruges interview, hvis brugeren er eleven selv, kan eleverne interviewe hinanden. Her er en differentieringsmulighed, enten kan læreren formulere standartspørgsmål (brug evt. kort med spørgsmål), eller eleverne kan selv formulere spørgsmål og designe interviewet.

Specifikt: Hvilke ønsker har brugeren til beholderen?

Mere generelt: Hvilke forhold skal tages i betragtning når man skal transortere noget på en cykel? Fx sikkerhed, funktion, vægt, størrelse, form mv.  

                

Læs mere Vis mindre
ideudvikling opslagstavle
Materialer til ideudvikling

                         

Idéudvikling:

I første omgang er det vigtigt at få så mange løsninger og idéer som muligt. De må gerne være vilde og ’ud over kanten’. Der efter skal der skabes orden i idéerne, disse kategoriseres, og de bedste idéer findes.

     Første del: Idégenerering – at få mange idéer.

Her kan en metode være at bringe inspiration og benspænd ind i processen, som kan initiere denne. 

Det kan fx være at eleverne skal skitsere en beholder til at sidde på cyklen, til en ekstrem bruger (fx et lille barn, et postbud, en gadesælger, en vinduespudser eller…).

En anden metode kan være at bruge billedkort (postkort, kort fra spil (memory, billedlotteri mv.)) som inspiration. Som lærer kan du stille som opgave at man med udgangspunkt i hvert billede skal komme på så mange idéer som muligt. Disse idéer skitseres/beskrives ved at mind-mappe rundt om hvert billedkort. 

Endelig kan det være en god idé at initiere processen ved at bruge forskellige materialer til at idéudvikle, fx hvilke idéer kan man udvikle med bred elastik, udlever xx antal meter bred elastik, og få eleverne til at arbejde på en model, eller på en konkret cykel. Få dem til at tage billeder undervejs, således at de forskellige eksperimenter kan fastholdes. Et anden ´materiale´ kunne være balloner, papkasser, ståltråd, pinde, grene mv. Efterfølgende skitseres, på baggrund af de konkrete eksperimenter.  

                                       

Læs mere Vis mindre

                

     Anden del: Idéudvælgelse – at finde den bedste idé.

Nogle af idéerne kan være for vilde eller svære til at de vil kunne gennemføres, og de sorteres fra. Men, ofte har arbejdet med de vilde idéer sat nogle tanker i gang, og måske kan elementer bruges til den idé der vælges.

Differentieringsmulighed: Enten kan læreren være med til at vælge hvilke idéer der arbejdes videre med, individuelt eller i grupper, eller eleverne kan selv vælge, inden for de givne rammer. Endelig kan læreren vælge at hele holder arbejder videre med en bestemt idé.   

Model i pap

            

Realisering:

I tredje fase skal en valgt idé realiseres, og det endelige design fremstilles vha. redskaber, materialer og håndværksmæssige kunnen. For at opnå et godt resultat er det nødvendigt at afprøve og eksperimentere med de givne materialer og teknikker.

Afprøvning gennem konkrete prototyper:

Ved at visualisere (med skitser, collager, 3D modeller mv.) med udgangspunkt i en idé bliver elevernes idéer mere konkrete. De første udkast skal være hurtige og skitseagtige, som lærer kan det være en god idé at rammesætte disse øvelser, og fx skitsere på 1 -2 minutter. Dels kommer dels tættere på en håndværksmæssig løsning, og på en forståelse af form og funktion. En eller flere prototyper giver mulighed for at diskutere og afprøve deres design med andre, med henblik på forbedringer og større forståelse. Her er der også mulighed for at inddrage en fagperson eller anden ekspert, fx en cykelhandler, et postbud eller…   

Læs mere Vis mindre
Ideudvikling kartonmodel

                             

Udførelse:

Når eleven har fået respons på sin prototype, skal den videreudvikles og fremstilles. Her kommer det håndværksmæssige rigtigt i spil, erfaringer fra afprøvninger og eksperimenter inddrages. Her er der i høj grad mulighed for at differentiere, læreren må på baggrund af elevernes forudsætninger vurdere, dels hvor mange valgmuligheder der skal være, dels vurdere sværhedsgraden af de fremgangsmåder, materialer og teknikker mv. der vælges. Produktet skal præsenteres for modtageren, fx ved at blive afprøvet til det givne formål. Modtageren kan selvfølgelig godt være eleven selv, men det er ofte motiverende og udfordrende at skulle sætte sig i den andens sted, tænke innovativt og skabe værdi for andre. 

Arbejdsformen i forløbet veksler mellem fælles drøftelser i hele klassen, gruppearbejde og individuelt arbejde med egen beholder.

Forløbet startes med en fælles drøftelse med udgangspunkt i spørgsmål som åbner processen, dette har til formål at åbne elevernes bevidsthed, hvad ved de i forvejen og hvordan kan disse erfaringer anvendes i forløbet. Der er kort med spørgsmål til at printe ud. Med udgangspunkt i disse kan eleverne tegne/skrive deres idéer.

 

 

Eleverne medbringer et foto af egen cykel, eller den cykel de vil designe en beholder til. Der tages desuden fotos af andre cykler der er anderledes end elevernes, og der findes eksempler af cykler på nettet. Udvalgte cykler printes ud, og sættes på opslagstavle, for i fællesskab at analysere resultaterne.

Er der nogle kategorier cykler kan inddeles i? Fx i forhold til funktion, særlige brugere, udtryk eller? Cyklen som transportmiddel, hvor mange personer og hvilke ting kan man transportere på en cykel? Hvad er en cykel, hvad er ikke en cykel?

I grupper på 3-4 elever, skal eleverne indkredse og skitsere beholdere der kan sidde på deres egne cykler. Hvis elever finder det svært at skitsere kan det være en hjælp at lægge et foto af egen cykel under et stykke transparent papir (manifold eller en rulle madpapir), og tegne med fotografiet under. Tegningen bruges efterfølgende til at lægge under et stykke papir, og tegne skitser (i skitsebog).

Skitserne suppleres med ord, og forklaringer. Målet er mange forslag, hurtige skitser.

Eleverne præsenteres for mulige materialer, og forslag til teknikker der kan anvendes.

Eleverne diskuterer hinandens idéer og der vælges til og fra, og tegninger rettes, og nuanceres med detaljer og ord.

Idéudvikling

Kort med spørgsmål kan inddrages!

Den enkelte elev beslutter hvilken idé de vil arbejde videre med, i samråd med lærer.

Nu skal idéen udvikles, ved at udvælge relevante kort, og svare på dem. De kort der findes særlig relevante sættes ind i skitsebog og kommenteres.

Eleven overvejer og vælger en form, funktion og udtryk, der arbejdes videre med. Formen klippes i karton, og sættes sammen med tape. Modellen afprøves på cykel, og afprøves fx i forhold til hvad den skal kunne rumme. Efterfølgende overvejes/afprøves forskellige udtryk, igen ved at skitsere.  

Læs mere Vis mindre

Hvad gør læreren

Overvejer: 

  • hvilke designparametre eleven skal arbejde med i forhold til designet: Skal det være en flad, enkel beholder, eller en med større rumlighed, og mange detaljer
  • hvilke materialer og teknikker det skal være muligt for eleverne at arbejde med. Fx filt og læderremme/syning i hånden, presenning, skind og udvalgte teknikker
  • sværhedsgraden i valg af teknikker, med mulighed for differentiering
  • sværhedsgraden i bearbejdning af materialer, med mulighed for differentiering
  • forskellige krav til beholderen.. Fx den samme grundmodel eleverne tager udgangspunkt i, og som bestemmer formen 

Hvad gør eleverne

Idegenererer

Udarbejder modeller/prototyper i karton eller andet egnet materiale

Afprøver materialer

Afprøver detaljer i deres design

Producerer den endelige beholder

Funktion-æstetik-kommunikation

Designtrekant som løbende kan inddrages i arbejdet, og drøftelser. Kan evt. hænge på væggen, eller markeres på gulvet, med tape.

Tegn på læring

Omsatte læringsmål

Eleven kan tegne skitser af en beholdere til en cykel

Tegn på læring

Niveau 1: Eleven formulerer egne idéer til en beholder, der kan sidde på en cyken 

Niveau 2: Eleven udarbejder mindst 2 skitser, og vælger den bedste

Niveau 3: Eleven udarbejder flere skitser, og arbejder med at finde den bedste løsning i forhold til hvad beholderen skal kunne 

Omsatte læringsmål

Eleven kan fremstille rumlige modeller i kraftig kardus, og afprøve og vurdere rumlighed og fx placering på cyklen

Tegn på læring

Niveau 1: Eleven tegner på kraftig kardus, måler og konstruerer
Niveau 2: Eleven klipper efter optegninger, og sætter modellen sammen med tape
Niveau 3: Eleven afprøver modellen, afprøver fx rumlighed, og placering på cyklen

Cykeltaske filt
Afprøvning af ideer i karton

Evaluering

I forløbet finder der en løbende dialog og evaluering af idéer, eksperimenter mv. afsted.

Afslutningsvis er det en god idé at bede eleven sammenholde egne mål og intentioner med designprocessen, med det færdige resultat. Hvis der er en anden bruger er det relevant at denne kommer med respons på produktet. Udform de kriterier som produktet skal vurderes ud fra, fx funktionalitet, udtryk i forhold til cyklen, brugeren mv., eleven bør fra starten af forløbet være klar over hvilke kriterier der vægtes i forløbet, her er der, igen, differentieringsmuligheder.  

Endelig bør forløbet/processen evalueres, hvad har eleverne lært? Her foreslås at formulere en række spørgsmål med udgangspunkt i forløbets mål. Brug tegn på læring.

Sluttelig bør læreren gøre sig egne refleksioner om tegn på læring. Er de opfyldt? Kunne noget være tilrettelagt mere hensigtsmæssigt?

Elastik viklet på cykel

Forenklede Fælles Mål

Håndværk og design
4./5./6./7. klasse
Design
Ideudvikling
Fase 2
Eleven kan udvikle ideer fra hverdagslivet, herunder med digitale værktøjer
Eleven har viden om brug af informations- og inspirationskilder
Ideafprøvning
Fase 2
Eleven kan afprøve ideer i forhold til produkters form og funktion
Eleven har viden om ideafprøvning i designprocesser

Relaterede filer

Spørgsmål til eleverne, som igangsætter deres overvejeler omkring beholderens form, funktion og udtryk.
Listen indeholder forslag til såvel nyttige redskaber som materialer til brug både i designfasen samt i produktionsfasen.
Syteknikker af tasker samt tanker omkring innovation og designprocesser.