Beslutningsproces for komplekse udfordringer

Komplekse udfordringer er kendetegnet ved, at der ikke er enkle løsninger, som både er gode og som alle bare uden videre vil bifalde og tage ejerskab til. I sådanne situationer er der behov for velplanlagte involverende processer.

Der er mange forhold, der er i spil, når en skole skal tage stilling til, hvordan den vil føre en nyskabelse, der ved første øjekast synes overskuelig, ud i livet i praksis.

Det handler ikke kun om det faglige indhold i løsningen. Det handler også om, at det så godt som altid er væsentligt, at de ledere og medarbejdere, der skal føre løsningen ud i livet, finder løsningen meningsfuld og engagerende. 

At finde frem til en løsning, der på én og samme tid er effektiv, gennemførlig, tilfredsstillende for de forskellige interessenter, og som skaber engagement og tillid hos de medarbejdere og evt. andre aktører, der skal varetage opgaven eller berøres af den i praksis, er imidlertid en krævende opgave, der ofte løber ind i vanskeligheder. 

Hovedpointer

  • Casen Ledelsesmøde på Kornager Skole illustrerer en realistisk situation fra foråret 2014, hvor alle skoler under et betydeligt tidspres skulle gennemføre flere store ændringer på samme tid i forbindelse med skolereformen, og hvor løsningen ikke bliver helt vellykket. Casen slutter med refleksionsspørgsmål.
  • Artiklen Involverende beslutningsprocesser til komplekse udfordringer, beskriver en proces i 6 trin, der har til formål at strukturere dialogen med de involverede medarbejdere og ledere på en måde, der skaber forståelse for beslutningen og medejerskab til den løsning, der bliver valgt. 
    Der er to centrale pointer her. For det første kræver det en stærk disciplin at gennemføre en proces, hvor man ikke hurtigt går i forslags- og løsningsmode, men holder fast i en undersøgende tilgang.
    For det andet kræver det en betydelig planlægning og forberedelse hos ledere, at anvende sådanne processer med succes.  

 

Fakta om projektet  

  • Projektet er udført af SFI - Det Nationale Center for Velfærd.
    Projektleder: Jørgen Søndergaard. 
    Øvrige projektdeltagere: Poul Erik Mouritzen, SDU, Maria Keilow SFI og Stine Bagger, SFI.
  • Projektet ”Udvikling af materiale til brug for indsatser til at styrke strategisk pædagogisk lederskab i skolen” er et udviklings- og formidlingsprojekt, der kobler den internationale forskning om organisationer, ledelse og elevers læring til en dansk skolekontekst. Projektets materialer og redskaber er afprøvet i et tre semesters fag  på master i offentlig ledelse med titlen ”Strategisk pædagogisk lederskab i skolen”.  
  • Projektet har varet 2½ år. 
  • Målgruppe: Alle der har ledelsesopgaver i skolen eller skolevæsenet.
  • Projektet er finansieret af Undervisningsministeriet (Projektnummer: 136285) samt SFI.  
  • Udgivelsesår: 2016

Del af pakke

Relaterede filer

Artikel fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Casen illustrerer en realistisk situation fra foråret 2014, hvor alle skoler under et betydeligt tidspres skulle gennemføre flere store ændringer på samme tid i forbindelse med skolereformen, og hvor løsningen ikke bliver helt vellykket. Casen slutter med refleksionsspørgsmål.