BLOGarkiv - Målstyret undervisning og synlig læring

Indhold fra blogserien Målstyret undervisning og synlig læring
Victoria Iverssøn skriver om Målstyret undervisning på NNS-bloggen

Her kan du læse og genlæse lærer Victoria Iverssøns indlæg fra blogserien om målstyret undervisning og synlig læring.

Målstyret undervisning (1): Mindre forberedelse og større effekt

Første indlæg i blogserien – Målstyret undervisning

Reformen er indtrådt og med den også nye arbejdsbetingelser for lærere. Med et nyt skema og nye strammere rammer for forberedelse af undervisningen, kan det være svært at se, hvordan man også skal kunne indfri reformens krav om mere synlig læring og målstyret undervisning. Flere lærere jeg har talt med mangler værktøjer, som kan forene reform og arbejdstid. Netop denne udfordring har jeg gennem flere år selv forsøgt at løse, men det hele gik først op i en større helhed, da jeg begyndte at tænke læring og undervisning på en ny måde.

I min research stødte jeg på læringsforsker John Hatties bog “Synlig læring” – den første store empiriske undersøgelse af forskellige faktorers effekt på undervisningen. Resultaterne af denne undersøgelse blev udgangspunktet for et skoleår med nytænkning og interessante ændringer i klasserummet og elevernes syn på læring.

I mine øjne kan målstyret undervisning og synlig læring være nøglen til at kunne organisere undervisningen og den daglige forberedelse på en måde, så både lærende og underviser dagligt har bevidsthed om, hvor de er, hvor de skal hen og hvad næste trin indebærer. Min erfaring har vist mig, at hvis man i højere grad bruger undervisningstiden på udvikling af kompetencer (dybdelæring) i stedet for at fokusere på den mere traditionelle emneundervisning (overfladelæring), kan man hjælpe sig selv til mindre forberedelse og samtidig øge undervisningens effekt på elevernes læring. Synlig læring og målstyret undervisning skal altså ikke ses som merarbejde, men som en mulighed for at gøre noget bedre og nemmere end tidligere.

"Alene det at bruge mere tid på en aktivitet vil ikke resultere i forbedringer af færdigheder, medmindre der gøres en bevidst indsats for at forbedre præstationerne, og de afgørende komponenter er faktorer som vejledning, instruktion, målsætning og feedback” – Synlig læring og læringens anatomi, John Hattie og Gregory Yates, Dafolo 2014.

Få inspiration til arbejdet med målstyret undervisning og læring

I de kommende otte blogindlæg giver jeg inspiration til, hvordan man kan strukturere en undervisning, som optimerer elevernes læring og bevidsthed om denne og samtidig giver underviseren mere overblik, ro og arbejdsglæde.

Jeg vil bl.a. komme ind på hvordan man kan bruge eleverne som medspillere i undervisningsforberedelsen, hvordan man udvikler læringskompetence, taksonomiers fordele ved synlig læring, det visuelle læringsrum og udfordringen ved at forene individuelle undervisningsforløb med det lærende fællesskab.

 

  • Læs her hvad Professor Jens Rasmussen skriver om læringsmålstyret undervisning.
  • Se EMU’s gratis webinar om målstyret undervisning og hent materialer her.
Læs mere Vis mindre

Kommentarer (7) til blogindlæg "Mindre forberedelse og større effekt"

  1. Søs Irini Armyrantis 27/09/2014 kl. 08:14

Det ser godt ud! Helt oplagt at have langt mere fokus på tydelige mål og på elevernes selvevaluering. Jeg er overbevist om at det øger motivationen. Men hvis forløb som det skal betyde mindre forberedelse til mig som lærer, så kræver det at jeg ikke skal lave den slags forløb selv, at jeg kan hente det et sted og så evt blot tilpasse til egen klasse. Derfor: det forløb der er brugt i filmen, er det fra en fagportal eller hjemmelavet eller? Jeg har selv en 7.kl så jeg vil vældig gerne bruge det!

 

  1. victoriaiversson Post author 30/09/2014 kl. 13:49

Kære Søs

Forløbet der er brugt i filmen har jeg, som alle andre materialer jeg henviser til, lavet selv. Jeg er helt enig i, at de nye arbejdsbetingelser giver mindre tid til forberedelse. En af løsningerne herpå er netop at vi deler som kolleger. Hvis du tør give dig i kast med et forløb som billedforløbet, tror jeg også, erfaringerne vil give dig mod på at strukturere dit eget forløb ud fra samme princip – det går stærkt, når man først “fanger ideen”. Jeg er ved at lægge alle mine materialer og skabeloner ind på serveren. Når jeg ved, præcis hvor de kommer til at ligge, besvarer jeg tråden igen. God fornøjelse!

 

  1. Irene Kristensen 24/09/2015 kl. 09:26

Kære Victoria
– Jeg kan ikke finde dine ark, og du har ikke besvaret denne tråd. Hvor finder jeg dem? Jeg tænker, at du har nået at lægge dem ind, da der nu er gået et år;-)

Med venlig hilsen
Irene

 

  1. nyemudk 24/09/2015 kl. 10:54

@Irene: Victoria Iverssøn har, som det har fremgået på bloggen, været på barselsorlov. Men forinden delte hun faktisk en del af sine materialer på Materialeplatformen, under Grundskole ‘Kollega til kollega’. Søg på “Victoria Iverssøn”.
Her er et deeplink:https://materialeplatform.emu.dk/materialer/find/p2p/?q=victoria%20iverss%C3%B8n

 

  1. Niels Christoffersen 27/10/2014 kl. 15:51

Interessant nok, men er det ikke det, der foregår normalt i skolen, når der fx arbejdes projektorienteret, men vel også i den almindelige dag til dag undervisning?

  1. victoriaiversson Post author 29/10/2014 kl. 07:57

Kære Niels

Jo, det er det da – heldigvis.

Mange skoler er vant til at arbejde målstyret og er også gode til at gøre læringen synlig for både elever og lærere.

Dog er min erfaring, at der stadig er meget fokus på indhold og aktiviteter frem for mål, at overfladelæring fylder mere end dybdelæring og at forløb “starter” og “slutter”.

For mit eget vedkommende har det frigivet ressourcer og givet overblik at arbejde målstyret, og det har været utroligt interessant at se, hvordan elevernes læringskompetence (og selvstændighed) har udviklet sig undervejs.

For mig handler “målstyret læringsforløb og synlig læring” ikke om at gøre tingene på en ny måde, men om at gøre det lidt enklere og mere overskueligt.

Mvh Victoria

 

Læs mere Vis mindre

Målstyret undervisning (2): Synlig læring kræver synlige mål

Andet indlæg i blogserien – Målstyret undervisning

Dette er andet blogindlæg i Victoria Iverssøns serie på EMU om målstyret undervisning og synlig læring. Den indledende blog handlede om ‘mindre forberedelse og større effekt‘.

Har du deltaget i et kursus eller ved et møde uden at kende formålet eller i det mindste en overordnet ramme for indholdet på forhånd? Hvordan påvirkede det dine forventninger og motivation for deltagelse?

For os er det en næsten utænkelig situation, men dog er dette virkeligheden for mange af vores elever. Om morgenen ved de fleste elever hvilke fag de skal have, og de ved muligvis også hvilket emne, de er i gang med. Dog er det min erfaring, at de færreste ved, hvilken relevans netop denne time vil have for deres læring. Dette tror jeg, er en af de væsentligste årsager til den manglede motivation og det uhensigtsmæssige læringsmlijø, man kan opleve i en klasse – en situation, som ikke kun bliver en udfordring for eleverne, men i høj grad også påvirker lærerens arbejdsmiljø og arbejdsglæde. Det er idealistisk at forestille sig en skoledag, hvor alle elever ved hvor de er, hvor de skal hen og hvad næste skridt indebærer, men hvis det, som flere eksperter hævder, kan ændre skoledagen for både elever og undervisere markant, er det så ikke værd at forsøge?

"Vi motiveres af videnskløfter, men afskrækkes af vidensafgrunde"

Målenes betydning for elevernes læring og motivation

Da jeg læste ”Synlig læring og læringens anatomi” af John Hattie og Gregory Yates, Dafolo 2014, stødte jeg på to begreber, som gav mig lidt af en aha-oplevelse: videnskløft og vidensafgrund.

Begreberne forklarer vigtigheden af at have overskuelige synlige delmål hele vejen fra forudsætning til det endelige læringsmål. Hattie og Yates mener ikke vi er født med en generel nysgerrighed, men at (elevernes) nysgerrighed og dermed også deres motivation for læring er noget ”der kan tændes for” under de rette forudsætninger:

…Vi bliver nysgerrige, når vi kan se både (a) en videnskløft, der er relevant for os, og (b) de midler, der skal til for at lukke den. At have en forudgående viden vækker paradoksalt nok et ønske om at erhverve mere viden. Denne effekt er stærk, hvis den nye viden kan erhverves på kort sigt med relativt få omkostninger.

Tydelige delmål vil altså hjælpe eleverne til at fastholde motivationen, opnå daglige succeser og til at kunne overskue de små spring fra kløft til kløft i stedet for det uoverskuelige projekt at skulle overkomme en læringsafgrund.

At inddrage eleverne i målsætning

Sidste år viste jeg et powerpointslide for mine elever. Jeg bad dem forestille sig en situation, hvor de skulle lære et mindre barn at løbe. De skulle tænke samtlige små udviklingstrin igennem og skrive dem ned. De fik at vide, at barnet på nuværende tidspunkt kunne kravle (hvad der i vores fagterminologi også er kendt som udgangspunktet, elevforudsætning eller fundamentet for læring).

(En store pil vender nedad, for at vise, at man starter med at definere målet og herefter arbejder sig i delmål ned mod udgangspunktet)

Denne opgave blev udgangspunktet for en samtale om forudsætninger, progression (delmål) og slutmål, og blev udgangspunktet for en mindre opgave i dansk, hvor eleverne selv skulle opstille læringsmål (både slut – og delmål) for deres egne  forløb.

De nye fælles mål er en god hjælp

At opstille mål for læring er dog ikke altid så simpelt, som tankeeksperimentet med løbet ovenfor, og det kan kræve en del fagligt overblik og indsigt at kunne opstille delmål i progression og ikke mindst at formulere dem på elevnært sprog. Dog bliver vi gennem de nye fælles mål hjulpet rigtig godt på vej. De nye mål fokuserer ikke længere på, hvad undervisningen skal indeholde, men på hvad eleven skal lære, og på den måde bliver vi som undervisere også hjulpet til i højere grad at kunne tydeliggøre læringsmålene for klassen og den enkelte elev.

  • Læs mere om de nye forenklede fælles mål her.

Blogseriens næste indlæg vil handle om ‘det lærende fællesskab‘.

Læs mere Vis mindre

Kommentarer (7) til blogindlæg "Synlig læring kræver synlige mål"

  1. Niels Jakob Pasgaard 15/09/2014 kl. 19:40

Jeg synes der er grund til at være kritisk overfor det her med synlig læring:

Ideen om centralt fastsatte og tydelige læringsmål som grundlaget for undervisningen bryder for mig at se med ideen om pædagogikken som lærerens og elevernes ligeværdige møde om stoffet, og pædagogikken går fra at være en åben dialog til at være en lukket monolog, der ikke har blik for de skæve ind- og udfald, der kan gøres indenfor et emne og til andre emner. Læreren må i stedet gøre alt for at holde eleverne ‘på sporet’, så de kan nå de centralt fastsatte læringsmål.

Jeg tænker desuden at muligheden for at arbejde med mål, der ligger ud over ministeriets fantasi, undermineres.. Den viden, der i undervisningen kan skabes om et emne, begrænses til det der er beskrevet i Fælles Mål, og som eleverne kan forstå. Alene det sidste sætter vel en del begrænsninger, for eleverne skal jo kunne forstå målene forud for undervisningen?

Naturligvis skal der sættes mål for undervisningen, men det er efter min mening vigtigt at de er pædagogiske og ikke går på snævre kompetencer, ligesom det er vigtigt at de kan tilpasses og udvikles løbende. Ellers taber vi dannelsen på gulvet.

Hvad tænker du om det? Har jeg misforstået hvad det vil sige at arbejde med synlig læring og synlige mål?

 

  1. victoriaiversson Post author 16/09/2014 kl. 08:18

Kære Niels

Det er svært i et blogindlæg med begrænset plads at gøre rede for alle principperne for synlig læring, så jeg kan sagtens forstå, hvis opfatter indlæggets tese, som en reduktion af folkeskolens formål.

Dog må jeg sige, at det efter min mening kræver mange pædagogiske overvejelser at arbejde med synlig læring og kompetencer, dels da der er tale om individuelle mål og dels, da du rent didaktisk bliver nødt til at kunne analysere dig frem til, hvilke dele af et materiale, der er gældende netop for dette mål.

Når du skriver “Naturligvis skal der sættes mål for undervisningen, men det er efter min mening vigtigt at de er pædagogiske og ikke går på snævre kompetencer, ligesom det er vigtigt at de kan tilpasses og udvikles løbende”, er jeg lidt i tvivl om, hvad du mener med, at målene skal være pædagogiske. I min klasse arbejdede vi også med sociale og personlige kompetencer, hvis det er det, du hentyder til og det var også af stor vigtighed, at der ved et fagligt arbejde også indgik kompetencer, som udviklede elevens evne til fx at samarbejde. Du skriver, det er vigtigt målene kan tilpasses og udvikles løbende – og her er jeg helt enig. At målene er dynamiske og foranderlige er netop hele ideen med individuelle læringsmål (uanset hvad målene må gælde). Det er netop også denne ændring af mål, som er udgangspunktet for nogle af de mest lærerige samtaler jeg har haft med eleverne i deres læringsproces.

Synlig læring skal ses som et værktøj hvori eleven (og læreren) bliver bevidste om egen læring – både fagligt, personlig og socialt. Synlig læring er ikke et pædagogisk princip som kan stå i stedet for folkeskolens dannelsesopgave, men det kan være med til at synliggøre, hvad det er, der skal dannes. Om kompetencerne er “snævre” eller “brede”, alment dannende eller fagspecifikke er op til fagpersonen at udvælge. Vi skal huske på, at værktøjets anvendelse og resultat stadig afhænger af lærerens professionalisme og pædagogiske/didaktiske/psykologiske viden, og selvom målene er klare og tydelige, betyder ikke at undervisningen er stringent og ensrettet. Tværtimod har min erfaring vist mig at undervisningen bliver endnu mere dynamisk og dialogisk.

Håber det kunne uddybe indlægget og give svar.

Mvh Victoria

 

  1. Niels Jakob Pasgaard 16/09/2014 kl. 14:07

Kære Victoria

Tak for dit grundige svar.

Med pædagogiske mål mener jeg, at de skal gå på både opdragelse, dannelse, socialisering, emancipation, uddannelse etc. De kan ikke være begrænset til det sidste.

Synlige mål er for mig at se en reduktion af pædagogikken, hvis man tænker den skal dække over flere af ovennævnte områder – bl.a. fordi den kun tager afsæt i ‘læring’, som vel hører uddannelsen til, når den tager afsæt i kompetencebegrebet?

Jeg tænker ganske enkelt ikke det vil være muligt at udstikke faste, synlige mål for eksempelvis elevernes dannelse, og ihvertfald mener jeg ikke det vil være muligt at fastsætte dem forud for hver enkelt undervisningsgang.

Måske du har andre erfaringer?

Det kunne være spændende at høre hvilke synlige mål du har opstillet for elevernes sociale og personlige kompetencer (og giv også gerne bud på hvad de begreber mere præcist dækker over, og hvordan de evt. hænger sammen med dannelsen)

  1.  

victoriaiversson Post author16/09/2014 kl. 15:43

Kære Niels

De sociale og personlige mål (som er en bred betegnelse i mangel af mere specifikke begreber) kommer jeg ind på med konkrete eksempler i de følgende blogindlæg. Jeg tror gerne, jeg vil høre, hvorfor du mener læring ikke hænger sammen med dannelse? Eller om jeg har misforstået dit indlæg? For mig at se er livet en lang læringsproces, hvor vores demokratiske, sociale, faglige kompetencer samlet giver den mere almene handlingskompetence. Jeg mener ikke, alt skal sættes på formel, måles og vejes, men jeg mener, det er en væsentlig del af elevens “almene dannelse” at opnå generel læringskompetence, dvs. at eleverne evner at træffe valg, der hjælper dem mod at udvikle kompetencer, som igen vil kvalificere dem til at navigere i samfundet.

Det kunne være interessant at høre, hvad du mener folkeskolens dannelsesopgave dækker over? Der er jo en del dannelsesteorier at trække på og lige så mange forståelser af folkeskolens opgave. Måske kan jeg, ved at forstå din tanke om folkeskolen, bedre give et konkret eksempel på, hvordan synlig læring er en del af dannelsen?

 

  1. Niels Jakob 26/09/2014 kl. 21:49

Kære Victoria

Som nævnt mener jeg blot ikke at læring kan stå alene. Pædagogikken er meget mere end læring i bred forstand, og ekstremt meget mere end snæver læring af kompetencer, som de er defineret i kvalifikationsrammen.

Dannelse er for mig den proces hvori man bliver sig selv i verden.

Jeg glæder mig til at læse de næste indlæg, og til dit svar på hvordan man kan udstikke synlige mål for dannelsen.

 

  1. sofie 02/11/2014 kl. 20:14

Kære Victoria.

Jeg arbejder selv som lærer, og synes at dine tanker omkring synlig læring er utrolig inspirerende.
Jeg har set dine webinarer og bed især mærke i det ene eksempel du har på hvordan du bruger solo taksonomiet ifht matematik, da jeg selv er matematiklærer.
Jeg kunne utrolig godt tænke mig at afprøve det i min undervisning, men har behov for at se et eller to eksempler mere i forhold til matematik undervisningen, i fx. en 7. klassen, indenfor et givent emne. Det være sig indenfor ligninger eller andet.

Har du mulighed for at sende noget, linke til det eller andet?

På forhånd mange tak.

Mvh
Sofie

 

  1. victoriaiversson Post author 03/11/2014 kl. 09:53

Kære Sofie

Tak for din kommentar – jeg er glad for,d et kan inspirere.

Der er utrolig mange eksempler på, hvordan SOLO bruges i undervisningen.
Først vil jeg anbefale du (og evt. eleverne) ser denne lille film, hvor SOLO forklares med LEGO-klodser.https://www.youtube.com/watch?v=uDXXV-mCLPg

I forhold til eksempler, kan du få inspiration her:
http://kevs-variability-thoughts.blogspot.dk/2013/12/using-solo-in-maths-classroom.html

Mange hilsner Victoria

Læs mere Vis mindre

Målstyret undervisning (3): Det lærende fællesskab

Tredje indlæg i blogserien – Målstyret undervisning

På mine besøg på skoler rundt om i landet støder jeg ofte på spørgsmålet:

Hvordan kan man bevare det lærende fællesskab, når eleverne arbejder mod individuelle mål?

Det er et meget relevant spørgsmål, som jeg også selv har fundet svært at finde svar på i mit eget arbejde med målstyret undervisning og synlig læring. Som underviser tænker man hurtigt at forskellige mål vil kræve forskellige læringsaktiviteter, men det er muligt med de rigtige strukturer og metoder at arbejde med differentierede mål og tilgodese elevernes forskellige forudsætninger i et lærende fællesskab.

Eleverne har på flere måder gavn stor gavn af hinanden som medspillere i læringsprocessen både i forhold til motivation, feedback  og intern støtte, og med de rette metoder kan anvende disse faktorer og samtidig frigive lærerressourcer til de elever, der har behov for yderligere vejledning. I det følgende vil jeg gennemgå fire måder, hvorpå jeg har forsøgt at skabe et lærende fællesskab i forskellige forløb med individuelt differentierede læringsmål.

De to første eksempler, billedbriller og stilladsering stammer fra min klasses arbejde med billedanalyse, hvor eleverne arbejdede ud fra to CL-lignende strukturer. Du kan både læse om de to strukturer og se et klip af dem i brug fra filmkompagniets video “Målstyret undervisning og synlig læring for alle”

Eksempel 1: Billedbriller

Eleverne opdeles i grupper, hvor de får forskellige ”briller”. Brillens farve angiver hvilket virkemiddel eleven skal arbejde med:

  • Røde briller: Komposition
  • Gule briller: Farver og teknik
  • Hvide briller: Symboler og intertekstualitet
  • Sorte briller: Tiden i billedet

Eleverne blev inddelt efter deres forudsætninger og slutmål. De der arbejdede med komposition arbejdede således på et lavere niveau end de, der arbejdede med de mere fortolkende sorte briller.

Efter 15 min. arbejde i brillegrupperne, blev hver farve fordelt i en ny gruppe, som herefter skulle foretage en samlet analyse af billedet.

Strukturen sikrer ”positiv indbyrdes afhængighed”, dvs. at eleverne har fordel af at bidrage til fællesskabet og at fællesskabet har fordel af den enkelte elevs bidrag.

Eksempel 2: Stilladsering

Eleverne sidder i bordteams, hvor de alle har forskellige forudsætninger og slutmål. Fælles laver de en analyse af et billede. Herefter forbereder hver enkelt elev 2 minutters fremlæggelse af billedet ud fra deres eget niveau. Fremlæggelsen skal præsenteres i en karrusel, hvor grupper med medlemmer fra hvert bord bevæger sig rundt fra billede til billede. Det fælles analysearbejde fungerer som en støtte til de elever, der endnu ikke har opnået analytisk forståelse og ved at begrænse fremlæggelsestiden kan de alle sige noget om billedet enten på lavere eller højere abstraktionsniveau.

Se de to metoder i praksis her:

Eksempel 3: Responsmakkere

Mine elever er også vant til at være responsmakkere for hinanden. Responsmakkerens opgave bestemmes på forhånd i et samarbejde mellem eleven og mig afhængig af, hvilken type respons netop denne elev har brug for. Nogle steder kendes responsmakkere også under navnet ”læringsdetektiver”.

Responsmakkerens opgave er dels at støtte makkerens læring, dels at frigive lærerressourcer til de elever, der har behov for mere vejledning. Responsmakkerne fremgår altid tydeligt i klassen og deres opgaver er også altid skrevet ud og tilgængelige. I nedenstående eksempel skal responsmakkeren give feedback på en tale inden den skal fremlægges – responsmakkeren arbejder ikke nødvendigvis med samme mål, som eleven der får feedback, men kender til fagbegreberne fra et fælles forløb.

Man kan også lave responsmakkere enklere ved at bede eleven modtage feedback på specifikke kriterier fra fx tre tilfældige elever fra klassen, inden de går videre med arbejdet.

 

Eksempel 4: Et sekundært socialt mål

Endelig kan man sikre den sociale dimension af læring ved individuelle læringsforløb ved at sørge for, at eleven udover at have et ”fagligt” mål også arbejder med sociale mål. Det kunne fx være

  • at kunne anvende roller i projektarbejde
  • at blive bedre til at modtage og anvende kritik
  • at opmuntre andre i deres arbejde

 

Har du erfaringer med at arbejde med fælles læring om individuelle mål? Del gerne dine erfaringer under kommentarer. 

Har dine elever arbejdet med at give og modtage feedback? 

Hvad tænker du om målstyret undervisning og den sociale dimension af læring?

De tidligere indlæg i blogserien om målstyret undervisning handlede om ‘mindre forberedelse og større effekt‘, og at ‘synlig læring kræver synlige mål‘. Næste blog i serien drejer sig om tegn på læring.

Læs mere Vis mindre

Målstyret undervisning (4): Tegn på læring

Fjerde indlæg i blogserien – Målstyret undervisning

Prøv at spørge eleverne i din klasse, hvad det vil sige at forstå noget. Jeg blev overrasket over svarene i min egen klasse, hvoraf fire af dem er illustreret ovenfor. Hvis eleverne har så forskellige tolkninger af et meget anvendt læringsbegreb, giver det pludselig mere mening, hvorfor nogle bliver frustrerede i deres læring, ikke kan forstå en vurdering/feedback eller mister motivationen.

"Når læreren spørger, om jeg har forstået noget, siger jeg oftest ja, for at slippe for at lave mere." - Elev i 8. klasse, Rudersdal Kommune

Tegn et hus

I sommeren 2013 deltog jeg i en uddannelsesdag i Rudersdal kommune, hvor læringsekspert James Nottingham holdt et meget inspirerende oplæg om målstyret undervisning og synlig læring. Under oplægget bad han os tegne et hus, så godt vi kunne. Jeg fik både tegnet et træ, stakit, en hund, flag og meget mere. Da tegningerne var færdige skulle vi bytte med makkeren – nu skulle vores tegninger vurderes.

Man fik 2 point, hvis man havde tegnet præcis to vinduer, minuspoint hvis der var et træ, et enkelt plus for en skorsten osv. Selvom jeg mente, jeg havde gjort et godt stykke arbejde med min tegning, endte jeg med at få minuspoint – jeg havde dumpet prøven. Havde jeg kendt kriterierne på forhånd, havde resultatet set anderledes ud.

Dette simple tegneeksempel illustrerer, at det ikke altid er nok at kende ens mål – der bliver nødt til at være et tegn, som kan fortælle os, hvornår vi har opnået det. Læringskriterierne fungerer som en forventningsafstemning mellem lærer og elev (og hos eleven selv). De viser eleven, hvad der skal til for at nå næste niveau samtidig med de kan fungere som efterfølgende refleksion ved kritisk feedback og særligt summative vurderinger (karaktergivning osv.) Dette er særligt nødvendigt i arbejdet mod mere abstrakte mål, som kan tolkes forskelligt af hver enkelt elev.

Har alle forstået?

I min 9. klasses fysik/kemi-undervisning var det en meget typisk del af min praksis at stille følgende spørgsmål:

  • ”Forstår I, hvad der skete?”
  • ”Er alle med?”
  • ”Giver det mening?”

En bunk ja/nej-spørgsmål som hverken gjorde eleven eller mig selv meget klogere, men blot havde til formål at give mig en form for faglig pseudosikkerhed, – nu var jeg da sikker på, alle havde lært noget den dag!

Klog af skade begyndte jeg at gribe det an på en anden måde. I stedet for at spørge ”har alle forstået”, opstillede jeg læringskriterier, som gav både eleverne og mig indsigt i, hvor de befandt sig i deres forståelse/læringsproces samt hvad der skulle til for at komme videre til en endnu højere og mere abstrakt form for forståelse.

 Illustration, der kan findes under relaterede filer er et eksempel på, hvordan kriterierne for læring kunne se ud i arbejdet mod målet ”At forstå den kemiske reaktion mellem en syre og en base”.

Denne illustration kan dels bruges til at vise eleverne rækkefølgen i deres læringsproces og dels som et redskab til selvvurdering og feedback.

Eksemplet er inspireret af SOLO-taksonomien. Se hvordan du kan anvende denne og andre metoder til at udvikle læringskriterier i denne instruktionsvideo – lyden er desværre lidt skrattende, så jeg anbefaler, du skruer lidt ned på forhånd:

Har du nogle ideer til, hvordan man kan tydeliggøre tegn på læring i undervisningen?

Tror du, læringskriterier og målstyrede forløb hæmmer elevernes innovative og kreative evner?

Har du spørgsmål eller tilføjelser?

De tidligere indlæg i blogserien om målstyret undervisning handlede om mindre forberedelse og større effekt, synlig læring kræver synlige mål og det lærende fællesskab. Indlæg nummer 5 er om Lærerrollen og elevernes tankesæt. Der kommer i alt otte indlæg.

Læs mere Vis mindre

Kommentarer (3) til blogindlæg "Tegn på læring"

Ditte Trineke 28/10/2014 kl. 15:40

Jeg synes, det er spændende posts du ligger ud. Vi har på vores skole forsøgt os med at lave læringskriterier for diverse forløb, så eleverne selv får øje på deres progression. Grundet mangel på tid har det dog været svært for os at følge op på deres besvarelser og bruge dem til noget. Har du gode ideer til det?

  1. victoriaiversson Post author 29/10/2014 kl. 07:45

Kære Ditte

Godt spørgsmål!
Der er mange måder at følge med i elevernes progression på:

– Selv har jeg valgt at sætte 5-7 min. af hver lektion af til at komme rundt og se hver enkelt elevs besvarelser – det har taget mig kortere tid, end jeg troede.

– Der er også muligheden for at give eleverne en læringsmakker, som de viser deres udvikling til (se evt.dokumentet “responsmakker retorik” fra indlægget “Det lærende fællesskab”)

– Det er muligt at lave mange hurtige vurderinger, som kan få eleverne til at reflektere over deres proces: post-it i grøn/gul/rød, markering hvor en finger er “jeg kan dette med hjælp, men har brug for genopfriskning”, to er “jeg kan dette med hjælp, men der er dele, jeg ikke forstår”, tre er “jeg kan dette selv, jeg forstår” og fire “Jeg kan undervise andre i det”.

– Jeg har haft rigtig god erfaring med at have elevernes forløb/mål printet ud i klassen. Særligt da jeg havde en klasse med mange forskellige mål/læringsaktiviteter på en gang, var det nyttigt for mig, hurtigt at få indsigt i deres proces. Eleverne skrev dagligt små statusopdateringer ved hvert delmål, og hvis de var gået i stå, brugte de en rød tusch.

– Jeg kan i høj grad anbefale dig at søge på “visible learning” på nettet – der er utrolig mange ideer fra lande, som har arbejdet længere med princippet.

Håber, det kan hjælpe.

Mvh Victoria

 

  1. Ditte Trineke 29/10/2014 kl. 12:29

Mange tak :-)

 

Læs mere Vis mindre

Målstyret undervisning (5): Lærerrollen og elevernes tankesæt

Femte indlæg i blogserien – Målstyret undervisning

En grundlæggende præmis bag principperne for læringsmålstyret undervisning og synlig læring er troen på, at alle elever kan opnå progression og følelsen af succes i arbejdet mod et læringsmål uanset forudsætninger – et såkaldt dynamisk tankesæt, hvor intelligens og evner ikke er statiske faktorer, men kompetencer som kan udvikles under de rette betingelser.

Carol Dweck, professor i psykologi ved Stanford University, fandt gennem sine undersøgelser frem til, at folk groft set følger et af to typer tankesæt, når detkommer til refleksion omkring egen læring og succes; det fikserede tankesæt og det dynamiske tankesæt. Herunder kan du set et udpluk af de tanker, der definerer de to poler (teksten er fra James Nottingham, Nøglen til læring, Dafolo 2013, s. 44-45):

Hent illustrationen ORPM under relaterede filer for illustration til det dynamiske tankesæt

Hvis vi kan ændre elevernes tankesæt (og vores eget) fra fikseret til dynamisk, kan vi hjælpe dem til at udvikle en læringskompetence, hvor læringen er styret af indre motivation, hvor eleverne er nysgerrige, risikovillige, åbne for nye udfordringer, vedholdende og empatiske.

Hvordan denne forandring skabes handler i høj grad af vores egen opfattelse og optræden i klasserummet – lærerrollen:

Børn efterligner deres omgivelser. Hvis du giver indtryk af at vide alting, så er det det, børnene omkring dig vil opfatte som vigtigt. Hvis du imidlertid viser dem, at du er vild med at lære nyt, er klar til at lære af dine fejl og er villig til at prøve nye ting, så vil børnene sandsynligvis overtage den indstilling og begynde også at værdsætte læring.

James Nottingham, Nøglen til læring, Dafolo 2013 s. 23.

Som jeg ser det, handler det om, at vi som undervisere fortsat bevæger os væk fra rollen som ”giver af viden” mod rollen som den guidende, opmuntrende vejleder. Hvordan dette lader sig gøre i klasserummet, kan du læse mere om nedenfor.

Det handler om at skabe et miljø, hvor:

  • der fokuseres på progression og proces frem for produkt
  • elevernes frustrationer imødekommes (og italesættes) som en naturlig del af læringsprocessen
  • det at søge hjælp anses som en effektiv kognitiv strategi og ikke en falliterklæring
  • hvor eleverne forstår, at retfærdighed ikke handler om, at alle får det samme, men at alle får det, de har brug for, for at opnå succes.

Herunder kan du se mit bud på nogle værktøjer, som kan fremme det dynamiske tankesæt hos både lærere og elever i klasserummet:

Progressionspoint og karakterer

Jeg forsøgte i en periode at afskaffe karakterer og i stedet giver progressionspoint – ændringen i elevernes opfattelse af sig selv og hinanden ændrede sig mere end jeg forventede. I udskolingen er det ikke altid muligt, men man kan anvende karakterer og andre summative vurderinger på en måde, så de i højere grad udvikler det dynamiske tankesæt:

  • Gør kriterierne for bedømmelsen klare (se evt. sidste blogindlæg om læringskriterier)
  • Giv ikke kun karakter for faglige præstationer, fokuserer evt. på andre succeskriterier, såsom arbejdsmoral, kreativitet, vedholdenhed, samarbejde
  • Giv feedback inden vurdering
  • Sørg for at italesætte at et forløbs afslutning ikke er endestation, men blot forudsætningen for næste forløb.

Lærerens sprog

Der er utallige situationer i klasserummet, hvor det er muligt at demonstrere, italesætte og undervise i den dynamiske tankegang, det kræver øvelse, men vil hurtigt blive den almene måde at tale om læringsudfordringer og strategier på. Sætninger som understøtter det dynamiske tankesæt lyder fx:

  • ”Hvad hjalp dig til at opnå det?”
  • ”Hvad ville du gøre anerledes, hvis du kunne starte forfra?”
  • ”Hvad kan du nu, som du ikke kunne før?”
  • ”Hvad har du lært om dig selv, mens du arbejdede?”
  • “Hvordan kan jeg hjælpe dig bedre næste gang?”

Og mens vi fokuserer på elevernes tankesæt, skal vi huske, det i lige så høj grad handler om, hvordan vi selv italesætter og tænker om egne udfordringer, fejl og årsager til succeser.

Dette blev for mig ganske tydeligt, da jeg en dag ikke kunne få min powerpoint projiceret op på tavlen. Jeg blev ret frustreret, hvilket også kom til udtryk mundtligt, lige til en af mine elever kækt sagde: “Du skal være glad for din frustration – se hvor meget potentiale, du har til at lære om powerpoints.” What goes around, comes back around.

Motivationsvæg

Jeg er klar over, at ikke alle er tilhængere af at have motiverende citater hængende i klassen, men i min egen klasse, har plakaterne givet os mulighed for sammen at synliggøre, hvordan vi tænker om læring, udfordringer og motivation. Nogle af plakaterne lyder fx:

  • ”I have no special talent. I am only passionately curious.” – Albert Einstein
  • Do more of what makes you awesome
  • Creativity is intelligence having fun
  • Anyone can be good, but awesome takes practice
  • NERD: One whose passion for something, defines, who they are as a person, without fear of other peoples judgement.

Endelig vil jeg slutte af med min klasses fællesslogan for et år. Citatet stod over tavlen, som en konstant påmindelse og opmuntring:

Husk! Du er modigere, end du tror, stærkere end du ser ud til og klogere, end du ved. – Peter Plys.

Læs mere Vis mindre

Målstyret undervisning (6): Strategier og værktøj

Sjette indlæg i blogserien – Målstyret undervisning

En af de største udfordringer, når det kommer til at tilrettelægge målstyrede læringsforløb er forberedelsestiden. Det er efter min mening ikke muligt, og heller ikke meningen, at skræddersy forskellige forløb til hver enkelt elev i en klasse på 25, men det er muligt at skabe en undervisning, som rammer bredere, ved at tage udgangspunkt i forskellige forudsætninger, sigte mod forskellige mål og anvende forskellige strategier.

I de tidligere indlæg her i blogserien om målstyret undervisning har jeg vist, hvordan taksonomier kan hjælpe til at strukturere forløb, hvor eleverne starter og slutter forskellige steder, men det er også muligt at udvikle nogle simple strategier, som kan anvendes gennem hele året og på tværs af fagene – strategier, som i kraft af elevernes valgmulighed tilbyder eleverne forskellige læringsveje i arbejdet mod et mål.

Herunder giver jeg nogle bud på sådanne strategier med en kort forklaring bag. Alt kan hentes og anvendes med det samme i undervisningen.

Læsestrategier

Sidste år brugte mine elever og jeg august måned på at arbejde med udvalgte læsestrategier. Eleverne fik nedenstående “læsestrategileksikon”, som de selv udfyldte efter egen erfaring.

Da eleverne havde stiftet bekendtskab med samtlige strategier, skulle de selv vælge én i vores arbejde med den blodige fortælling “Blot en drengestreg” af Villy Sørensen. Målet var blot at lave en præsentation af teksten ud fra strategien.

Udkommet var fascinerende og gav mig god indsigt i elevernes forskellige processer. Nogle lavede historien om til en nyhedsartikel “To drenge dræber mindreårig – troede, der var baciller”, nogle lavede illustrerede mindmaps og en enkelt dreng lavede et koordinatsystem over historiens klamhedsfaktor, hvor han indsatte stiplede grænser ved overgangen fra gyser til splatter. Fælles for alle strategier var, at de havde fået eleverne til at reflektere over tekstens indhold og form på forskellige måder. Præsenterer eleverne deres strategi ved bordet eller i klassen, får man desuden mange perspektiver på samme tekst.

Læsestrategierne er altid med eleverne i timerne og kan anvendes på flere måder:

  • De giver eleverne mulighed for selv at vælge den strategi, som passer bedst til formålet og elevens egne forudsætninger – og giver dem derved mulighed for at blive klogere på egen læring
  • De giver læreren mulighed for hurtigt at udfordre en elev, ved at bede eleven anvende en særlig strategi
  • De kan differentiere arbejdet med samme tekst, så nogle elever arbejder med lettere strategier og andre med sværere.

Strategierne kan hentes under relaterede filer

Gruppearbejde - Fire roller i gruppearbejdet

Udover at arbejde med faglige mål har min klasse også arbejdet med sociale og personlige mål, såsom evnen til at indgå i gruppearbejde. Også her er det muligt at skabe faste roller, som kan tilgodese udviklingen af forskellige kompetencer.

Rollerne er formuleret af Ørestad Gymnasium (se link her) og tager udgangspunkt i psykolog Meredith Belbins bud på ni forskellige roller, der er nødvendige, for at et gruppearbejde skal fungere godt. Ørestad Gymnasium har inddelt disse ni roller i fire overordnede, hvilket jeg har illustreret i A3-plakater herunder.

Plakaterne har hængt i klassen fra første skoledag, og hver gang eleverne har skullet arbejde med et større eller mindre projekt, har de fået rollerne uddelt blandt sig (enten gennem intern diskussion eller af mig).

Du kan hente alle fire plakater (A3) under relaterede filer

Hjælpetrin

Strategi ved manglende forståelse

Ofte står vi i en situation, hvor mange elever skal have hjælp på samme tid. For at undgå dette og samtidig give eleverne mulighed for selv at tage hånd om og løse en udfordring har jeg også forsøgt mig med såkaldte hjælpetrin. Hjælpetrinene er individuelle og afhænger af, hvor frustrationen opstår hos en elev. I Alexanders tilfælde handlede det om, at han ofte fik læst en opgave for hurtigt igennem og derfor “ikke forstod”, hvad han skulle.

Ved at blive tvunget til at skulle gennem de første tre trin inden han henvendte sig, oplevede han hurtigt, hvad der skulle til, for at forstå opgaven i første omgang (strategiændring) – samtidig med, det gav ham oplevelsen af selv at kunne håndtere sin frustration.

Dette er blot nogle af de værktøjer, eleverne kan have med sig gennem et skoleforløb. Jeg håber, de kan være til inspiration i dit arbejde med læringsmålstyret undervisning og synlig læring.

Læs mere Vis mindre

Kommentarer (4) til blogindlæg "Strategier og værktøj"

  1. Sofie Stausgaard 30/10/2014 kl. 15:50

Hej, tak for masser af inspiration. Jeg har netop set dit webseminar 1 og vil rigtig gerne igang med at bruge “barometer-metoden”, hvor elever udfylder et barometer ifht målet. Har du delt et dokument med disse barometre?
Vh Sofie Stausgaard

  1. victoriaiversson Post author 31/10/2014 kl. 11:41

Kære Sofie

Alle materialerne bliver lagt ind på materialeplatformen. Til da kan du hente det (og meget andet) via denne dropbox:

https://www.dropbox.com/sh/hpn3s64nrd4rxdo/AABIWfG0hC6NW3GTnCoiuLJwa?dl=0

  1. Cille 05/11/2014 kl. 12:53

Hej Victoria -hvor er det en lækker nem tilgang til målstyret uv. du formidler. Jeg er gået ombord i materialet i Dropboxen. Jeg kunne rigtigt godt tænke mig, hvis du vil ligge et eksemplar af målsiden og modelsiden ud som vi selv kan redigerer i, således at der bliver noget kontinuitet i forhold til layout mv. Så er det også meget nemmere at dele det med hinanden, når vi får lavet nye forløb.
Glæder mig til at følge dit arbejde her på bloggen.

Mvh. Cille

  1. victoriaiversson Post author 05/11/2014 kl. 13:46

Kære Cille

Tak for dit kompliment.

Jeg lægger filen i dropboxen nu, så kan du hente den der.

Mange hilsner og god fornøjelse
– Victoria

Læs mere Vis mindre

Målstyret undervisning (7): Feedback

Syvende indlæg i blogserien – Målstyret undervisning

Feedback er effektiv, hvis eleverne (a) ved, hvordan succes ser ud, (b) anerkender, at de sigter på at reducere kløften mellem et sted, hvor de er nu, og det sted, de har behov for at være, og (c) når den er fokuseret på at give dem information om, hvor de skal hen herfra.

John Hattie og Gregory Yates, Læringens anatomi, Dafolo 2014.

De tre grundspørgsmål

Gennem sit omfattende forskningsarbejde fandt læringsekspert John Hattie frem til at feedback, evaluering og respons alle havde stor effekt på elevernes læring. Feedback dækker dog i Hatties terminologi over et bredere spekter af underbegreber, som hver især præciserer netop, hvad eleven har brug for gennem læringens forskellige faser.

Først og fremmest deler han feedback op i tre forskellige typer med hver deres funktion og grundspørgsmål.

Feed Up henviser til læringsmålet/læringsmålene i forløbet og fungerer som rettesnor for tiltag og valg af læringsaktiviteter.

Feed Back knytter sig til tegn på læring, hvor funktionen er at synliggøre over for både elev og lærer, netop hvor i processen eleven befinder sig (se evt. blog nr. 5 ”Tegn på læring”).

Feed forward gives på bagrund af feed up og feed back – dvs. elevens nuværende status (læringsforudsætninger), og målet dikterer næste skridt i processen. Funktionen af feed forward bliver dermed at skabe en læringsvej trin for trin, hvor delmål og tilhørende læringsaktiviteter ordnes og tilrettelægges efter progression.

Tre niveauer

Udover at opstille disse tre centrale grundspørgsmål, skelner han også mellem tre niveauer af feedback, alt afhængig af, hvor i læringsprocessen eleven befinder sig:

  1. Korrektiv feedback: Feedback, der er baseret på indholdsviden og henvender sig til de første læringstrin. Handler om at korrigere ”fejllæring”, så begreberne forstås korrekt. Her handler det om overfladiske fakta, viden og indhold.
  2. Procesfeedback: Når eleverne har erhvervet sig grundlæggende begreber, har de brug for hjælp til at kæde ideer sammen og se relationer – og i dette forløb kunne anvende billedfaglige begreber i en simpel analyse. Her bør feedbacken gå på måden, hvorpå eleverne anvender deres opnåede viden. De har brug for at blive bekræftede i, at de anvender de rigtige metoder og begreber eller at få alternative strategier.
  3. Uddybende begrebslig feedback: Her fokuseres der på at skabe refleksion og selvevaluering hos eleven. Målet med denne type feedback er at understøtte elevens metakognitive strategier – dvs. elevens tænkning om egen tænkning.

Disse niveauer kan hjælpe os som lærere til at vælge netop den feedbackmetode, der passer bedst til elevens læring og derved også undgå at give feedback på alt (en uoverskuelig opgave som lærer og for stor mængde information til eleven).

Feedback går alle veje

En væsentlig pointe ved feedback er at huske på, at feedback bør gives og modtages af alle parter i klasserummet. Feedback er lige så nødvendig fra elev til lærer, som fra lærer til elev. Feedback handler ikke kun om at give eleverne indsigt i egen læring, men i lige så høj grad at give læreren indsigt i egen undervisning.

Ud over disse typer feedback kan elev-til-elev-feedback og elevens egen selvvurdering øge elevens læringskompetence og selvstændighed.

I nedenstående instruktionsvideo viser jeg nogle få praktiske eksempler på, hvordan feedback kan gives på flere niveauer.

Læs mere Vis mindre

Målstyret undervisning (8): Fem myter

Ottende og sidste indlæg i blogserien – Målstyret undervisning

Lærer Victoria Iverssøn runder i sit ottende og foreløbigt sidste indlæg blogserien om målstyret undervisning og synlig læring af. Serien kan med fordel læses, diskuteres og suppleres med også at se de to Ny Nordisk Skole-webinarer, der ligger på EMU med video og slides.

I forbindelse med kurser møder jeg nogle gange lærere, som er kritiske over for målstyret undervisning og synlig læring. I nedenstående har jeg forsøgt at gruppere og svare på denne kritik i fem myter. 

1. Målstyret undervisning begrænser lærerens kreativitet

Når jeg deler min erfaring med at udarbejde et målstyret undervisningsforløb ud fra princippet om baglæns design, er flere lærere nervøse for, at denne måde at forberede sig på hæmmer deres didaktiske kreativitet. Her er min erfaring dog tværtimod. Jo, læringsmål begrænser valget af læringsaktiviteter til blot at gælde aktiviteter med relevans for målet – men i denne udvælgelse (og fravælgelse) ligger der mange didaktiske refleksioner. Der er så vidt stadig ”frit valg på alle hylder” i forhold til hvilke materialer, arbejdsmetoder, evalueringer osv. man vælger. Men i stedet for at vælge en undervisningsaktivitet på baggrund af dens grad af spænding el.lignende, vælger man nu lige netop den aktivitet, som understøtter elevens læring bedst muligt.

I de foregående indlæg i  kan du fx få et lille indblik i de forskellige metoder og materialer, jeg selv har anvendt i målstyrede forløb.

2. Målstyret undervisning begrænser folkeskolens dannelsesopgave

Jeg bliver så ærgerlig, når lærere hævder, at målstyret undervisning kun har til formål at udvikle elevernes faglige kompetencer. For mig er det at arbejde målstyret et princip, hvor det handler om, at gøre eleven bevidst om egen læringsproces – uanset hvilken kompetence, det gælder.

Mål kan opstilles og opfyldes inden for alle områder: viden, færdigheder og kompetencer. Jeg mener dermed ikke, alt skal sættes på formel, måles og vejes. Men jeg mener, det er en væsentlig del af elevens “almene dannelse”, at eleverne udvikler læringskompetence, – en kompetence, som sikrer, at eleverne evner at træffe valg, der hjælper dem til at udvikle kompetencer, som igen vil kvalificere dem til at navigere i samfundet.

For mig at se er livet en lang læringsproces, hvor vores demokratiske, sociale, faglige kompetencer samlet set udvikler den mere almene handlingskompetence – og dermed også elevernes selvindsigt, selvtillid, selvværd og identitet.

3. Målstyret undervisning er en kontrolvirksomhed

Det er korrekt, at målstyret undervisning kræver løbende ”kontrol” af elevernes læringsresultater. Man kan ikke arbejde bevidst mod et mål uden at kende sine forudsætninger – i så fald ved man kun, hvor man skal slutte, men ikke, hvor man skal starte. Test og prøver er ikke en dårlig ting – men måden, de anvendes på, kan være mere eller mindre konstruktiv i forhold til elevernes læring.

Så selv om regeringen, og store dele af samfundet, stadig ser blindt på elevernes fremskridt i nationale test i læsning og regning, betyder det ikke, at disse test er dårlige eller hindringer – Vi skal blot lære eleverne måder at tolke resultaterne på, så de bidrager til at udvikle nye mål og skaber mere motivation og succeser.

Det handler om at indse, at vi aldrig er færdige med læring. På den måde vil en test eller prøve heller aldrig blive sidste ord (og her taler jeg selvfølgelig ikke om FSA, som pga. afgang fra folkeskolen ikke lægger op til et nyt forløb).

4. Målstyret undervisning lægger op til ”teaching for the test”

Målstyret undervisning tolkes af nogen som en metode, der skal sikre, at alle elever når det samme mål i undervisningen – for mig er det er en utopi at tro, det kan lade sig gøre inden for vores nuværende rammer, og jeg mener heller ikke, det er meningen.

En grundlæggende præmis bag principperne for læringsmålstyret undervisning og synlig læring er dog troen på, at alle elever kan opnå progression og følelsen af succes i arbejdet mod et læringsmål, uanset forudsætninger.

Så jo, målstyring kan for så vidt have som fokus at sikre, at eleverne har den fornødne viden til at opnå flest muligt rigtige i en multiple choice test, men for mig er det langt mere interessant at fokusere på at udvikle kompetencer, så de på egen hånd kan undersøge og opnå selv samme viden.

Så i stedet for at undervise mod at forbedre testresultater, vil jeg hellere anvende testresultater til at forbedre min undervisning og dermed elevernes læring generelt

5. Målstyret undervisning er rigid og hindrer den spontane undren og samtale i klasserummet

”Hvis et forløb er styret mod et mål, mister man overraskelseselementet, den spontane undren og samtalerne mellem lærer og elev”.

At målene er dynamiske og foranderlige er netop hele ideen med individuelle læringsmål (uanset hvad målene må gælde). Nogle af de mest lærerige samtaler, jeg har haft med eleverne om deres læringsproces, har netop taget udgangspunkt i denne udvælgelse og tilretning af mål.

Målstyring skal ses som et princip – og baglæns design som et redskab. Redskabets anvendelse og succes afhænger stadig af lærerens professionalisme og pædagogiske/didaktiske/psykologiske viden og de daglige valg.

Selvom målene er klare og tydelige, betyder det ikke, at undervisningen er stringent og ensrettet. Tværtimod har min erfaring vist mig, at undervisningen bliver endnu mere dynamisk og dialogisk, når man skal sikrer sig, at eleven opnår progression.

Læring er en kompliceret proces, som både omfatter indhold, samspil og drivkraft (som Illeris’ læringstrekant illustrerer det), og netop derfor må også den målstyrede undervisning beskæftige sig med disse elementer – og dagligt tilpasse sig elevens læring.

Hvad siger eleverne? 

Ét er, hvad jeg som underviser mener om målstyret undervisning, men hvad med eleverne? Herunder kan du se nogle elever udtrykke deres mening.

Læs mere Vis mindre

Kommentarer (7) til blogindlæg: "Fem myter"

 

  1. Niels Christoffersen 25/11/2014 kl. 16:09

Al undervisning er målstyret – selvfølgelig.

Spørgsmålet er imidlertid, hvem der sætter målene på de respektive niveauer – stat, kommune, skole, klasse etc. – samt om målene er relevante i forhold til det “man” ønsker eleverne skal kunne.
Med reformen fra 2013/14 er det staten, der har sat målene helt ned på individniveau i form af ensidigt fokus på testresultater – se den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen side 23. Det dur simpelthen ikke, viser erfaringerne fra Sverige og England.

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2127706/britisk-skoleprofessor-goer-ikke-som-os/

 

  1. Niels Jakob Pasgaard 25/11/2014 kl. 17:48

Hej Victoria

Jeg kan forstå at du stopper med at blogge her – det synes jeg er ærgerligt, for jeg har stadig ikke fået svar på mine spørgsmål til dit indlæg nummer 2.

Derudover synes jeg du i dette indlæg gør vold mod en grundlæggende pædagogisk diskussion, ved at affærdige enhver kritik af ‘Målstyret undervisning’ som myter.Niels Christoffersens pointe vælter din argumentation, og det bliver et fakta at;

1: Målstyret undervisning begrænser lærerens kreativitet.
Fastholdelsen på de snævre fælles mål og reformens styring efter resultaterne af de nationale test i læsning og matematik er de væsentligste grunde.

2: Målstyret undervisning begrænser skolens dannende opgave.
Der kan ikke opstilles synlige mål for dannelsen (jeg spurgte til det i dit indlæg nummer 2, og du har endnu ikke givet et eksempel – så jeg går ud fra du er enig?). Kompetencetænkningen er et opgør med dannelsestænkningen. Læs fx fra side 59 her:http://www.interfolk.dk/nova/rapport/Dannelse,%20Kundskaber%20og%20Kompetencer.pdf

3: Målstyret undervisning er en kontrolvirksomhed.
Reformens politiske styring efter resultaterne i de nationale test i læsning og matematik (de operationelle måltal) siger vist alt.

4: Målstyre undervisning lægger op til teaching to the test.
Samme argumentation som i 3.

5: Målstyret undervisning hindrer spontan undren og samtale i klasseværelset.
Dette har jeg argumenteret for her:http://www.folkeskolen.dk/551759/maalstyret-laering—naar-dialogen-forstummer

Mvh
Niels Jakob

  1. Niels Chr. Sauer 26/11/2014 kl. 19:46

Jeg undrer mig bare over, hvordan en almindelig lærer i folkeskolen nogensinde skulle få tid til dette enorme bogholderi i det daglige arbejde?

  1. nyemudk 28/11/2014 kl. 14:46

Kære 3 x Niels! Tak for jeres kommentarer. Victoria Iverssøn er gået på barsel – og webinaret på EMU i slutningen af oktober og de sidste indlæg i blogserien var faktisk det sidste, Victoria leverede før hun startede orlov. Derfor kan hun desværre ikke følge op nu.
Vi er naturligvis glade for fortsatte kommentarer og dialog indbyrdes mellem brugerne i tilknytning til den praksisorienterede formidling om målstyret undervisning og synlig læring på EMU’en.

  1. Steen 11/06/2015 kl. 12:39

Hun ser ud til at være gået mere end bare på barsel. Det ser ud til at hun har forladt grundskolen helt, hvilket er en smule interessant, men ganske forståeligt.

Bortset fra det så fremgår det af disse webinar at der ikke er tale om læringsmålsstyret undervisning, men om at eleverne bedømmer sig selv. Og det gør det langt mere forståeligt. Hvis man kigger hos Hattie (med alle de begrænsninger det giver), så kan man se at self-report grades er den enkeltstående faktor med størst positiv effekt.

 

  1. victoriaiversson  11/06/2015 kl. 14:00

Kære Steen

Jeg er sandt nok på barsel, men har absolut ikke forladt grundskolen helt, jeg skal blot i gang med at videreuddanne mig inden for feltet.

Mvh Victoria

  1. Henrik Breilev 11/12/2014 kl. 20:26

Det er svært at tale målstyret undervisning, hvis den konstant skydes ned med det samme krudt: Regeringens nationale tests og arbejdstidsloven.
Når jeg ser på det, Victoria præsenterer i klasserummet, tager jeg hatten af for idealet og tænker at der vil jeg også gerne hen med min undervisning. Den mulighed er jeg desværre ikke blevet tilbudt nu, men jeg håber, at jeg får tilbuddet i en lys og bedre fremtid.

 

Læs mere Vis mindre

Relaterede filer

Denne illustration kan dels bruges til at vise eleverne rækkefølgen i deres læringsproces og dels som et redskab til selvvurdering og feedback.
Læsestrategier - blogindlæg 6
Gruppearbejde, roller - plakater i A3