Boldbasis

Boldbasis er leg med bold. Eleverne er forskellige og kan forskelligt med en bold, derfor må vi differentiere allerede fra starten af. Den letteste måde at differentiere på, er ved at have forskellige typer bolde, så eleverne kan vælge én der passer til dem. De usikre vælger gerne større og/eller blødere bolde. En anden måde at differentiere på er at lade eleverne have indflydelse på, hvordan aktiviteten udføres.

Boldbasis med hånd

Indskolingen: Vælg lette øvelser, giv plads til mange gentagelser. Giv også plads til at dem, der mestrer kaste/gribe færdigheder, får mulighed til at udfordre sig selv. 

Øvelses forslag

  • Halgulvet er fyldt med bolde. Lad eleverne løbe rundt og afprøve boldene - Prøv boldene 2-3 gange og løb så videre og prøv en ny bold.
  • Præciser: Hvordan mærkes bolden mod mit lår, mit hoved, min fod, min hånd osv. afprøv! 
  • Til de næste øvelser kan du eventuelt fortælle en historie om, at bolden nu er et dyr, der lever at flyve og hoppe, men som ikke kan overleve at ligge stille på gulvet. I armene på eleverne har den det dog godt, og der kan/må den godt ligger stille lidt tid.
  • Til de næste øvelser kan du eventuelt fortælle en historie om, at bolden nu er en bombe, der sprænger, hvis den ligge stille på gulvet. 
  • Kast bolden op i luften og løb hen, så du er i nærheden af landingsstedet.
  • Kast bolden op i luften og bagud, så den ender bag dig og løb så hen imod landingsstedet.
  • Tril bolden og saml den op inden den ligger helt stille - hvis du kan.
  • Kast bolden lidt op i luften og lad bolden ramme jorden. Kan du gribe den igen?
  • Kast bolden op på en væg og lad den komme tilbage. Kan du få fat på den inden den ligger stille, efter hop, 2 hop 1 hop.
  • Kast til hinanden 2 og 2.
  • På hvilken måde kaster I højest? Længst? Hurtigst?
  • Øvelserne kan gøres sværere
  • Kast bolden op i luften og lav en aktivitet inden du griber bolden igen fx (klap, rør gulvet, drej rundt, find selv på mere).

Evaluering undervejs og afsluttende.

Hvilken bold var den bedste og hvorfor? Hvornår har I bedst kontrol med bolden? Hvordan er en god måde at gribe på? Kaste med?  (Lad eleverne vise det.)

Hvornår skal du kæmpe for at få fat i bolden? Hvordan hopper bolden - kan man forudsige, hvordan den flyver/hopper/ruller? Kan man se på en person, om han eller hun skal til at kaste? Hvordan?