Byforskning - forløb om Byøkologi

Byøkologi: Et naturfagligt forløb over 9 hele undervisningsdage samt ½ års undervisning. Ved udgangen af 2011 var over halvdelen af jordens befolkningen bosat i byområder. I Danmark - og resten af Europa - er andelen meget større. Det giver selvsagt nogle udfordringer af forskellig art, når forbrug og produktion er adskilt, samt når spredningen af arten mennesket bliver så ujævn.
Gadebillede fra nørrebrogade i København

Byerne udgør et økosystem, på linje med andre økosystemer. Byens økosystem er åbent, dvs. der til- og fraføres stoffer, i modsætning til i de lukkede systemer, hvor stofferne indgår i lukkede kredsløb - de genbruges inden for økosystemets grænser. Samspillet mellem det levende og det døde er komplekst, og kompliceres af at vi alle har vor frie vilje. Vi kan godt - på vej hjem fra ferie i udlandet - medbringe ting ind i vort økosystem, som ikke hører til her. Hverken som naturlig forekommende eller som varer der kan købes.

De fleste har set billeder af jorden, set fra verdensrummet. Er det et nattebillede, klan man se byerne som lysende prikker. Hvis man fotograferer med et IR-kamera (varmestråling) kan man se at de selvsamme lysprikker også optræder som varmeprikker. Begge dele påvirker, i større eller mindre grad, det omgivende miljø. Byens økosystem kan ikke ses som enkeltstående enklaver. De lægger også et pres  på resten af kloden.

Begge forhold er naturligvis en afledt effekt af den energimængde vi omsætter, omend andre forhold også spiller ind. Energi kan i denne sammenhæng forstås både på den traditionelle måde, som vort forbrug af olie, gas og elektricitet, men også som den energi vi som mennesker indtager i form af ernæring.

Vand er en resurse af største vigtighed, og alene logistikken i forbindelse med til- og fraførslen udgør et problem. Ikke kun i relation til eventuelle klimaforandringer. De fleste byer er opstået før vi fik rindende vand og kloakering, og er derfor ikke nødvendigvis optimale på disse områder.

Diffus forurening - dvs. den som ikke havner i affalds-, genbrugs- og rensningssystemer - er naturligvis en funktion af hvor mange mennesker man er samlet. I mindst lige så høj grad som varme og lys, påvirker den det omgivende miljø.

Alle tre forhold skyldes vor aktivitet som menneske, hvorfor vi alle på det personlige plan har et medansvar for udviklingen.

Den urbane varmeø skyldes ikke kun at vi fyrer for gråspurvene og kører i store biler. det skyldes også at byen absorberer mere af solens livgivende lysenergi. Asfalt og beton har lavere albedo end natur. Den højere temperatur betyder at byens planteliv kan starte vækstsæsonen lidt tidligere og slutte den lidt senere. Faktisk er det vist at sæsonen i byerne er 15 dage længere end på landet.

Forløbets umiddelbare afsæt er artiklen "Landsby, storby, grænseløs by" af Niels Albertsen. 
For en mere biologisk tilgang til emnet (bæredygtighed) kan man med føje læse følgende artikler, der er udgivet i bogen "Den grænseløse by" (Center for strategisk byforskning) . 
Hele bogen kan downloades.

Grønne områders kvaliteter i den tætte by af Marianne Rosenbak Side 39

Biodiversitetens by af Martin Odgaard Side 70

Kolindsund: Ny natur i den grænseløse by af Stefan Darlan Boris og Thomas Juel Clemmensen Side 77

Planlægning for klimatilpasning - udfordringer og potentialer af Dorthe Hedensted Lund, Lise Herslund og Vibeke Nellemann Side 142

Det herværende forløb er udtænkt som 9 hele dage, men kan deles i mindre dele. Det rummer mulighed for at inddrage så godt som alle gymnasieskolens fag, og tager let afsæt i vores egen hverdag.

Sideløbende med forløbet skal der undervises i basisstof i de medvirkende fag. I dette tilfælde biologi, geografi og kemi. Det samlede forløb vil således strække sig over 16 uger.

Forløbet inkluderer 4 tværfaglige rapporter, som vil kunne benyttes til eksamen.

Der er desuden lagt vægt på at forløbet skal afdække vigtige dele af kernestoffet i de tre fag.

Forløbet har udspring i 4 artikler som du finder under "relaterede links". De 4 artikler er tænkt som introduktion til de problemstillinger er arbejdes med indenfor det geografifaglige.

Produceret i samarbejde med

Center for Strategisk Byforskning (CSB)

Center for Strategisk Byforskning (CSB) har eksisteret siden 2004 og består af tre partnere: Københavns Universitet, Arkitektskolen Aarhus og Aalborg Universitet. Siden centrets oprettelse er der produceret og publiceret meget viden om byudvikling og – planlægning i og på tværs af de deltagende institutioner.

 

Centre for  strategisk byforskning

Relaterede filer

Beskrivelse af hvilke fag faglige områder der arbejdes med hvornår.
Fagets faglige mål, holdt op mod temaet.
Fagsamarbejdets kernestof holdt op mod temaet.