Dansk kolonihistorie

Siden indeholder artikler med forskellige aspekter af dansk kolonihistorie. Fokus ligger på de tidligere danske kolonier i Grønland, Ghana, Vestindien og Tranquebar. Nogle artikler har tidligere været offentliggjort i Noter, Historielærerforeningens medlemsblad, mens andre ikke tidligere har været offentliggjort. Skulle nogle have artikler, der arbejder med emnet (særligt Grønland og Tranquebar), vil jeg blive glad for at modtage dem her til siden.

Hvis man gerne vil vide noget om møder med fremmede kulturer på forskellige tidspunkter i historien, så er det relevant at beskæftige sig med rejseberetninger. Rejseberetninger er netop beretninger om mødet med andre kulturer, og de er skrevet for at give samtiden viden om fremmede verdener. Dermed har rejseberetninger været en vigtig del af det grundlag, europæerne havde for at danne sig en opfattelse af verden udenfor Europa. Marianne Rostgaard og Lotte Schou har skrevet herom.

Ole Justesen: ”Relationerne mellem Ghana og Danmark”. Denne artikel bringer en generel historisk og historiografisk oversigt over den danske kolonipolitik i Ghana. Artiklen er samtidig Ole Justesens afskedsforelæsning fra januar 2010.

Niklas Thode Jensen, Ph.d., ”Den Transatlantiske Slavehandel og slavernes liv i Caribien: En introduktion til livet som slave”.

”Danmarks slavehandelsforbud 1792” af Erik Gøbel, arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet, skriver om Danmark, der var den første slavehandelsnation, som besluttede at afskaffe sin slavehandel. Det skete ved en kongelig forordning af 16. marts 1792. Fordi vi kom først, er der desuden international interesse for dette danske slavehandelsforbud, dets forudsætninger og dets følger.

”Guldkysten og Danmark indtil 1850”, af Leif Calundann Larsen, lektor, Gefion Gymnasium om det Ghana, som vi kender i dag, er geografisk set en ret ung størrelse og et typisk produkt af den britiske imperiepolitik. Området blev bragt ind i den europæiske sfære af portugiserne. Under deres søgen efter en søvej til Indien, nåede de i 1471 frem til det, de kaldte Guldkysten. Den svarer stort set til det moderne Ghanas kyst. Her opførte de i 1482 fortet Elmina (Sao Jorge da Mina), den første betydelige bygning anlagt af europæerne i det tropiske Afrika. Guldkysten udgjorde ved europæernes ankomst ingen politisk enhed, men var opdelt i en række fortrinsvis mindre kyst- og indlandsstater med varierende opbygning.

”Christiansborg i 'det land Guinea': Fra den danske epoke i Ghanas historie” af professor, dr. philos Per Hernæs, NTNU Trondheim. Artiklen er manuskriptet fra et foredrag holdt på Nationalmuseet i foredragsserien om Ghanas historie i 2010.

”Mulatkassen i Guinea” af Pernille Ipsen, ph.d. og Assistent professor, University of Wisconsin, om den europæiske kontakt med Vestafrika i 1700- og 1800-tallet, der i vidt omfang var et mandligt foretagende. Særligt i den præ-koloniale periode, mens europæerne hovedsageligt handlede og endnu ikke koloniserede, var der kun et meget lille antal europæiske kvinder i Vestafrika. Den store overvægt af mænd betød, at europæerne måtte søge uden for deres forter og bosættelser, hvis de ville være sammen med kvinder, og seksuelle forhold mellem europæiske mænd og afrikanske kvinder var almindelig praksis. Denne artikel handler om en pengekasse til forsørgelse af mulatbørn på Christiansborg i Guinea.

”En af de mærkligste skikke...” af Pernille Ipsen, ph.d. og Assistent professor, University of Wisconsin, beskriver forholdet mellem de danske kolonister og den afrikanske, især kvindelige, befolkning. Artiklen har været bragt i Tidsskriftet Humaniora 2006 nr. 3.

”Det moderne Ghana”, af Thorkil Smitt, lektor, Egedal Gymnasium & HF, om den britiske koloni, Gold Coast, blev til Ghana den 6. marts 1957. Ghana blev dermed den første europæiske koloni syd for Sahara, som blev til en selvstændig stat. De ghanesere, der havde kæmpet for selvstændigheden, havde bevidst valgt navnet Ghana for at gøre op med de europæiske kolonimagters idé om den afrikanske historieløshed. Ghana refererer nemlig til navnet på en betydelig og tidlig (ca. 900 evt.) afrikansk statsdannelse, der lå nordvest for nutidens Ghana. Den britiske koloni, Gold Coast, var ligesom alle andre kolonier en europæisk opfindelse, og grænserne var arbitrære og trukket efter linealer i Europa. Men Ghana adskiller sig fra mange andre afrikanske stater ved at være relativt etnisk homogent, idet Ashanti-stammen og -kulturen har været og er dominerende i en meget stor del af Ghana.

”Kærlighed og konflikt i Dansk Vestindien”, af Gunvor Simonsen, ph.d., Københavns Universitet, SAXO-Instituttet, Afdeling for Historie, arbejder med forholdet mellem hvide og sorte.

”Kreoliseringen af eurocaribierne i Dansk Vestindien – sociale relationer og selvopfattelse”, af Louise Sebro, cand.mag. i historie og ph.d. fra Lunds Uni­versitet 2010. Har primært arbejdet med Dansk Vestindien i kulturhistorisk perspektiv. Afhandlingsprojektet handler om afrikansk religion og kultur i Dansk Vestindien under slaveriet.

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Relaterede filer

af Marianne Rostgaard og Lotte Schou. Rejseberetninger har været en vigtig del af det grundlag, europæerne havde for at danne sig en opfattelse af verden udenfor Europa.
Denne artikel bringer en generel historisk og historiografisk oversigt over den danske kolonipolitik i Ghana. Artiklen er samtidig Ole Justesens afskedsforelæsning fra januar 2010.
Af Niklas Thode Jensen, Ph.d.
af Leif Calundann Larsen.
af professor, dr. philos Per Hernæs, NTNU Trondheim.
Af Pernille Ipsen - om relationerne mellem hvide og sorte i det koloniale Ghana.
Pernille Ipsen om forholdet mellem de danske kolonister og den afrikanske, især kvindelige, befolkning.
af Thorkil Smitt om udviklingen i Ghana fra ca. 1850 til i dag.
af Gunvor Simonsen om forholdet mellem sorte og hvide i Dansk Vestindien.
Louise Sebro om afrikansk religion og kultur i Dansk Vestindien under slaveriet.
Kirsten Thisted, "Pioneering Nation - markedsføring af Grønland under selvstyret". Fra Tidsskriftet Grønland 3 / 2012.
Forløbet er udviklet på fagdidaktisk kursus.