Kristendomskundskab - Fælles Mål, læseplan og vejledning

På denne side finder du fagformål, introduktion, Fælles Mål, læseplan og vejledning for faget kristendomskundskab. Målene findes både i printvenlig pdf-version og i excel-version, hvor målene kan eksporteres, fx til en årsplan.

Fagformål

Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.

Stk. 2. Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå viden om andre religioner og livsopfattelser.

Stk. 3. Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.

Introduktion

Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 6. klasse og 7./8.- 9. klasse. Undervisningen er opdelt i fire trinforløb: 1.-3. klasse, 4.- 6. klasse, 7./8.- 9. klasse og 10.klasse

Fælles Mål omfatter fire kompetenceområder:

  • livsfilosofi og etik
  • bibelske fortællinger
  • kristendom
  • ikke-kristne religioner.

De fire kompetenceområder giver i samspil med hinanden eleverne færdigheder og viden, så de kan forstå og forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen. Det er et princip for undervisningen, at grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som udgør indholdet i faget, belyses gennem inddragelse af stof fra flere af fagets kompetenceområder i hvert undervisningsforløb.

De almenmenneskelige tilværelsesspørgsmål vil med afsæt i elevernes forudsætninger og interesser oftest falde inden for kompetenceområdet livsfilosofi og etik, hvorfra der naturligt kobles til mere konkrete stofområder inden for fagets øvrige kompetenceområder. På den måde kommer stof fra de forskellige kompetenceområder løbende til at komplementere hinanden op gennem skoleforløbet.

Til hvert af fagets kompetenceområder hører to hovedspørgsmål, som giver arbejdet med kompetenceområdet retning.

Livsfilosofi og etiks to hovedspørgsmål:

1. Hvad vil det sige at være menneske?

2. Hvordan lever man bedst sit liv?

Bibelske fortællingers to hovedspørgsmål:

1. Hvad er det for almenmenneskelige tilværelsesspørgsmål, fortællingerne handler om?

2. Hvorledes illustrerer de bibelske fortællinger den kristne grundfortællings treklang?

Kristendoms to hovedspørgsmål:

1. Hvad er kristendom?

2. Hvad er kristendommens betydning for individ og samfund før og nu?

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelsers to hovedspørgsmål:

1. Hvad er hovedtankerne i de valgte ikke-kristne religioner og livsopfattelser?

2. Hvad er den ikke-kristne religions eller livsanskuelses betydning for individ og samfund i dag?

Disse hovedspørgsmål og de tilhørende indholdsområder er i princippet de samme op gennem hele skoleforløbet, men under hensyn til elevernes udvikling behandles stoffet med stigende grad af faglig dybde, nuancer og perspektiveringer på de forskellige niveauer. Dette som en opadgående spiral, hvor platformen, eleverne kommer til at stå på, bliver stadigt større.

Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning.

Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde.

Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning.

Læs mere i vejledningen for kristendomskundskab under relaterede moduler.

 

Kristendomskundskab/religion i 10. klasse

Undervisningen i 10. klasse består af en obligatorisk del og en valgfri del. Faget kristendomskundskab/religion er et valgfag i 10. klasse. I faget tages udgangspunkt i elevernes allerede opnåede kompetencer, færdigheder og viden fra undervisningen i kristendomskundskab i 1.-9. klasse.

Eleverne skal tilbydes undervisning i mindst tre af følgende valgfag i 10. klasse: Idræt, samfundsfag, kristendomskundskab/religion, naturfag, metal/motorværksted, byggeværksted, teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og formgivning, iværksætter, sundhed og sociale forhold, teknologi og kommunikation.

Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre undervisningsaktiviteter. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der udarbejdes mål og læseplaner for denne undervisning. Kommunalbestyrelsen kan vælge at tilbyde de to nye valgfag fra den erhvervsrettede 10. klasse (eud10) fagene madværksted og jordbrug, som anden undervisningsaktivitet. Der er fastsat Fælles Mål for disse fag. 

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den almindelige 10. klasse og fra 1. august 2015 også den erhvervsrettede 10. klasse (eud10). Derudover kan kommunalbestyrelsen vælge at tilbyde 10. klasse i samarbejde med institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse.

 

Se nærmere om de forskellige kommunale 10. klasseordninger på dette link. http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Fakta-om-folkeskolen/10-klasse.

 

 

Tværgående emner

It og medier 

Elektroniske værktøjer indgår naturligt i undervisningen i kristendomskundskab i forbindelse med elevernes research og dataindsamling på internettet samt i forbindelse med bearbejdning og formidling af stoffet gennem brug af diverse undervisnings- og hjælpeprogrammer.

Eleverne skal i faget kristendomskundskab udvikle og bruge deres digitale kompetencer. Særligt er anvendelse af digitale redskaber vigtig i forhold til research og dataindsamling samt i forbindelse med formidling i faget.

It- og mediekompetencerne kan udskilles i fire elevpositioner, som i praksis vil have store overlap og sammenfald.

Eleven som kritisk undersøger

Eleverne skal inden for fagets fire kompetenceområder udvikle kompetencer som kritiske undersøgere. Eleverne skal anvende digital dataopsamling og målrettede strategier til internetsøgning i arbejdet med fagets områder. Eleverne skal tilegne sig kompetencer til at identificere og udvælge information og kunne forholde sig kritisk til brugbarhed og begrænsninger af digitale medier og informationskilder.

Eleven som analyserende modtager

Eleverne skal i fagets fire kompetenceområder opnå færdigheder som analyserende modtagere. Eleverne skal have kompetencer til at analysere og vurdere digitale medier og informationers måder at repræsentere grundlæggende tilværelsesspørgsmål og den religiøse dimension på. Eleverne skal reflektere over, hvilke digitale repræsentationer, der er mest anvendelig i arbejdet med et forløb, og hvilke indbyrdes og gensidige relationer repræsentationen fremstiller.

Eleven som målrettet og kreativ producent

Eleverne skal have kompetencer som målrettede og kreative producenter og skal anvende it og digitale platforme til at formidle og kommunikere den tilegnede faglige viden. Eleverne skal reflektere over valg af præsentationsform, bl.a. grafisk præsentation, præsentationsprogram, video og billeder og skal kunne afpasse budskab og formål i forhold til forskellige målgrupper. Eleverne skal kunne arbejde undersøgende og vidensbaseret og på den baggrund skabe kreative og multimodale løsninger.

Eleven som ansvarlig deltager

Eleverne skal også opnå kompetencer som ansvarlige deltagere. Eleverne skal i de fire kompetenceområder opnå færdigheder til at kommunikere, videndele og samarbejde om religiøse forhold ved anvendelse af digital teknologi, sociale medier og online undervisnings- og læringsplatforme. Eleverne skal reflektere over etik forbundet med digital adfærd og digitale rettigheder i forhold til deling og genbrug af digitalt materiale. Endelig skal eleven kunne forholde sig til religionsfaglige problemstillinger i samfundsdebatten ved hjælp af sociale medier og andre it-platforme.

Læs mere om it og medier i kristendomskundskab

 

Innovation og entreprenørskab

Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner: Handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling.

Innovation og entreprenørskab kommer i kristendomskundskab primært til udtryk gennem de handlingskompetencer, eleverne erhverver sig via undervisningens fokus på sammenhængen mellem værdier, etiske principper og moralsk praksis inden for de forskellige religioner og livsopfattelser. Fælles for disse er, at de alle opererer med forestillinger om det gode liv og principper for fællesskabers trivsel. I drøftelser af, forholden sig til og transformation af sådanne principper til levet liv ligger fagets handlingspotentiale som en løbende opmærksomhed på spørgsmål om, hvad det gode liv for og med hinanden er, og hvordan vilkårene for dette etableres i praksis.

Uddannelsesafklaring (10. klasse)

Eleverne skal i 10. klasse arbejde med deres uddannelsesafklaring, herunder forestilling om job og karriere. 

Eleverne skal arbejde med afklaring af egne ønsker og muligheder i forhold til uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for fagområdet. Eleverne skal have fokus på udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer. I arbejdet hermed skal der være fokus på, at eleverne får indsigt i de kompetencer, der efterspørges inden for området.                                            

Eleverne skal opnå viden om de uddannelses- og erhvervsmuligheder, der er inden for fagområdet, og kunne vurdere uddannelses- og erhvervsmulighederne. Eleverne skal kunne indsamle viden om området og kunne udforske og diskutere eksempler på faglige, personlige og sociale kompetencer, som kræves inden for fagområdet. 

Eleverne skal som led i undervisningen også opnå afklaring i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Eleverne arbejder med at forstå sammenhængen mellem de faglige kompetencer inden for faget og de efterfølgende valg af ungdomsuddannelser og job.