De små arbejdere – om børnearbejde i Danmark 1873-1918. Introduktion.

”De små arbejdere – om børnearbejde i Danmark 1873-1918” er udarbejdet af historiker, ph.d. Nete Balslev Wingender, arkivar ved Københavns Stadsarkiv. Arbejdsspørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med gymnasielærer Jette Gerstrøm. Samtlige kilder findes på Københavns Stadsarkiv.
Mælkedrenge
© Københavns Bymuseum

Mælkedrenge

Introduktion

”De små arbejdere – om børnearbejde i Danmark 1873-1918” handler om børnearbejdet i byen, primært i København. Anvendelse af børns arbejdskraft uden for hjemmet havde tidligere været et rent landbrugsfænomen. Men den kraftige vækst inden for industri og handel, der satte ind i sidste del af 1800-tallet, kom sammen med den tiltagende urbanisering til at ændre ved det billede. Der blev rift om de små arbejdere også inden for de opblomstrende byerhverv og det gav anledning til, at deres arbejdsvilkår kom på den politiske dagsorden.

”De små arbejdere – børnearbejde i Danmark 1873-1918” er en kildesamling beregnet til gymnasiets arbejde med industrialiseringen og det moderne gennembrud. Datidens debat om børnearbejdet i Danmark har desuden et nutidigt perspektiv i forhold til den aktuelle debat om børns arbejde i tredje verdens lande.

Foruden i historieundervisningen kan materialet bruges i Almen Studieforberedelse, give inspiration til flerfagligt samarbejde og til elever, der vil skrive studieretningsopgave. Det primære formål er at stille materiale til rådighed, der vil kunne styrke elevernes evne til at læse, fortolke og analysere kilder.

Kildesamlingens første to emner omhandler den voksende bekymring hos læger og fabriksfolk over det misbrug af børns arbejdskraft, der skete inden for industrien, og om de love, der blev vedtaget hhv. 1873 og 1901 for at begrænse et sådant misbrug. De to sidste emner drejer sig om det tiltagende børnearbejde, der foregik uden for fabrikkerne, om mælkedrenge og bybude, og om de tiltag der blev iværksat for at begrænse anvendelsen af børns arbejdskraft også på det område. Fokus for disse to sidste emner er det tidlige 1900-tal.

Både de hånd­skrevne kilder og de kilder, der er trykt med gotiske bogstaver, findes som afskrift. Nogle af kilderne er desuden gengivet med den originale skrift. Ideen er at give eleverne en oplevelse af, hvordan en original kilde ser ud og give dem mulighed for at binde an med den svære skrift. Som hjælp hertil foreligger et gotisk alfabet.

Der kan arbejdes med emnerne uafhængigt af hinanden. Det vil dog være en fordel, at eleverne læser de korte introducerende tekster til alle fire emner og at de har en overordnet viden om industrialiseringen og det danske samfund i perioden.   

Oversigt over temaets indhold:

Børn på fabrikker
Småkårsbørn, der voksede op i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, havde fra en tidlige alder medansvar for deres familiers forsørgelse. Den løn, de bragte hjem, var et nødvendigt supplement i en tid, hvor nød og elendighed herskede i de fattige og ofte børnerige hjem. Disse børn lærte tidligt barske arbejdsvilkår og disciplin at kende. Deres hverdag var delt op i skolegang og arbejde, tid til leg var der ikke meget af.

Staten griber ind
Resultatet af det nordiske industrimøde i 1872 blev, at deltagerne opfordrede regeringen til at begrænse børns fabriksarbejde ved lov. En sådan lov blev vedtaget i maj 1873 og trådte i kraft ½ år senere. Det blev samtidig vedtaget, at der skulle nedsættes et statsligt finansieret arbejdstilsyn, der skulle holde øje med, at lovens bestemmelser blev overholdt. Overtrædelser medførte sagsanlæg mod fabriksejeren.

Bybude og mælkedrenge i København
I 1890’erne var antallet af københavnske børn med erhvervsarbejde kraftigt stigende. Væksten inden for handel og industri havde skærpet behovet for de små arbejdere. Samtidig var nøden bl.a. som følge af strejker og arbejdsløshed stor hos mange småkårsfamilier, så de ekstra tjente penge var ofte en nødvendighed for at klare de daglige udgifter. Det var især inden for butikshandlen og mælkeforsyningen, at der var rift om børnenes arbejdskraft. For de børn, der bragte mælk og andre varer ud, eksisterede der ingen beskyttende regler, sådan som der gjorde for de små fabriksarbejdere. Det gjorde der heller ikke for de børn, der gjorde rent, passede børn eller løb byærinder for fremmede.

Stramninger og forbud
Fabriksloven af 1901 lagde op til, at kommunalbestyrelserne kunne udarbejde vedtægter med regler for skolebørns arbejde på områder, der ikke var dækket af fabriksloven. Indgrebene skulle dog holdes inden for de rammer, der allerede var fastlagt i fabriksloven. I de følgende år blev der i landets forskellige kommuner udarbejdet vedtægter for disse børns arbejde, der efterfølgende blev godkendt af Indenrigsministeriet. København og Frederiksberg udarbejdede i 1903 i fællesskab en sådan vedtægt. Men kun en mindre del af de arbejdende børn blev omfattet af dens beskyttende regler, og den fik derfor en begrænset rækkevidde.

Billedmateriale
Oversigt over de anvendte billeder. Ved at klikke på billederne fås de i stor størrelse.

Litteraturliste
Kort oversigt over litteratur til videre læsning eller til opgaveskrivning.

Faglige mål
Forslag til de faglige mål, som temaet kan opfylde. Der gives endvidere forslag til flerfaglige samarbejder f. eks. i forbindelse med Almen Studieforberedelse.

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Se mere om samarbejdet her.

CFU har også etableret et overordnet tema på EMUen, som vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde centrenes lokale websites.

cfu-v1.png