Den transatlantiske slavehandel

Her finder du en grundig gennemgang af Danmarks rolle i den transatlantiske slavehandel i 1800-tallet.

Den transatlantiske slavehandel (10)

Den Transatlantiske Slavehandel. Introduktion

Dansk fort i Ghana
© hitchcock.itc.virginia.edu/Slavery/
Den Transatlantiske Slavehandel (:TST) har indtil de senere år ikke indtaget nogen større plads i gymnasiets undervisningsbøger. Det er uforståeligt men kan måske forklares med dårlig samvittighed over hvad der foregik. Resultaterne er imidlertid ikke til at se bort fra: det økonomiske grundlag for den florissante periode omkring slutningen af 1700-tallet var til dels skabt af de formuer, der hjemførtes fra trekantshandelen, og en tur rundt i København og Nordsjælland lader ingen i tvivl om, at der var tale om store fortjenester. Her skal også peges på modulerne vedr. retssagerne i Vestindien 1822-44 - de er særdeles velegnede til undervisningen og giver et rigtig godt blik for livet som slave på en plantage. Se "12 retssager" i relaterede moduler overfor.

Den transatlantiske Slavehandel - 2. Det kulturelt-koloniale møde

Afrikansk landsby
© hitchcock.itc.virginia.edu/Slavery/
Dette punkt understreger betydningen af afrikansk kultur, når vi studerer healing og sygdomsbehandling på Virgin Islands. I denne forbindelse lægges der vægt på den meget spændende og højst relevante direkte korrelation mellem Afrika og Vestindien. På den måde sættes der fokus på slavernes eget perspektiv, som er en afro-caribisk synsvinkel og et perspektiv, som mange af de gængse skrevne danske kilder desværre ofte ignorerer.

Den transatlantiske Slavehandel - 3. Den danske slavehandel og dens læger

opkøb af slaver
© hitchcock.itc.virginia.edu/Slavery/
Det var generelt et behov for penge til at færdiggøre uddannelsen som læge eller til at etablere sig efter selve uddannelsen, som derfor foranledigede nogle læger til at søge en stilling på et slaveskib. Vi ved, at der fungerede alt i alt 31 læger på de forskellige sejladser i perioden 1712-1776.

Den Transatlantiske Slavehandel - 4. Mellempassagen

Mellempassagen
© hitchcock.itc.virginia.edu/Slavery/
I perioden fra cirka 1500-1867 anslår man, at 11-12 millioner afrikanere fra det vestlige og det vestligt-centrale Afrika krydsede Atlanterhavet som slaver. Dette var to-tre gange så mange som de (frivillige) indvandrere fra Europa til Amerika i tiden før 1840. Af de slaver, som kom ombord i Afrika, døde cirka 15 % under den atlantiske overfart og en stor del af de slaver, som kom i land på den anden side af Atlanten døde inden for de første 3 år.

Den Transatlantiske Slavehandel - 6. Dæmoniseringen af de sorte

Dæmonisering
© hitchcock.itc.virginia.edu/Slavery/
Frygten for slavernes 'sorte magi' (: ”obeah”)ses tydeligt i politi-og kriminalretsprotokoller fra det 18. og 19. århundredes Dansk Vestindien - når vi taler om 'dæmonisering', tænk også på vores og Europas behandling af mennesker ('de fremmede') fra andre kulturer. Jvf. også 'Det kulturelle møde' under pkt. 2.

Den Transatlantiske Slavehandel - 7. Slaveriet og tilknytningen til Afrika, slaverne får stemmer.

Obeah
© hitchcock.itc.virginia.edu/Slavery/
Dette punkt fokuserer på den afrikanske baggrund af de danske slaver og deres helbredelsesformer i Dansk Vestindien. Vi ønsker at etablere en forståelse for spredningen og overførslen af helbredelsesformer fra Afrika til Vestindien. Som vores særlige fokus har vi slavernes behandling af sygdomme, især den afrikanske oprindelse af behandlingerne.

Den Transatlantiske Slavehandel - 8. Ophævelsen af slaveriet og den samtidige debat herom.

Ophævelse af slaveri
© hitchcock.itc.virginia.edu/Slavery/
I årene 1788-92 fandt en intens debat om slavehandlen og dens omkostninger sted i det engelske under- og overhus. Denne debat blev nøje fulgt af danskerne og danner en hjørnesten i beslutningen om at afskaffe den danske slavehandel i 1792 (med effekt fra nytåret 1803). Debatten i England hjælper os med at fokusere på kompetence-spørgsmålet og den store indflydelse af 'eksterne' (ikke-medicinske) faktorer på behandling og slavernes dødelighed. En kopi af nogle af disse debatter findes i de Schimmelmannske Papirer på Rigsarkivet.

Vis alle Vis færre

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Emneord