Det professionsrettede hf

Hf-uddannelsen skal i højere grad professionsrettes, står der i den politiske aftale om en gymnasiereform, men hvad ligger der mere præcist i det?

Hvad bliver anderledes på hf-uddannelsen og hvad er formålet med det?

Det forklarer chefkonsulent Anders Svejgaard Pors og kontorchef Annegrete Larsen i videoen herunder. 

Du kan se hele videoen eller læse nogle af deres svar.

Hf-uddannelsen skal i højere grad professionsrettes. Hvad betyder det?

Annegrete Larsen, kontorchef i Undervisningsministeriet:

“Formålet med professionsretningen er, at uddannelsen skal gør eleverne mere motiverede, mere afklarede og gøre dem fagligt dygtigere. Motivationen øges, når eleverne oplever fagene som relevante og forstår, hvorfor de har fagene. Det gør de blandt andet, når de arbejder mere med løsning af problemer, hvor de kan se, at det er den form for problemer, der løses ude i samfundet - ved hjælp af nogle fag.”

Hvad er den politiske intention med det moderne hf?

Annegrete Larsen, kontorchef i Undervisningsministeriet:

“Den politiske intention er først og fremmest at få dygtigere hf-studenter. Det indebærer, at flere hf-studenter læser videre og at de også gennemfører den videregående uddannelse, som de starter på.  

Hvordan skal hf-uddannelsen styrkes fagligt?

Annegrete Larsen, kontorchef i Undervisningsministeriet:

“Der kommer en faglig styrkelse ind i uddannelsen ved, at man lægger fokus på det faglige samspil mellem de obligatoriske fag, faggrupper og fagpakker. Det understøttes også af projekt- og praktikforløb. Samtidig kigger vi også på alle fagenes læreplaner og sikrer, at professionsretningen italesættes i læreplanerne.

Skal enhver hf-student nu vide, om de vil være procesteknolog eller sygeplejerske, når de begynder på uddannelsen?

Anders Svejgaard Pors, chefkonsulent i Undervisningsministeriet:

“Nej, man kan ikke forestille sig, at der sidder en klasse med 28 elever, som alle er klar over, at de vil være bioanalytikere eller finansøkonomer. Derfor er det vigtigt at professionsretningen er bred. Det kan tænkes som fagpakker, der retter sig bredt mod et bestemt uddannelsesområde, fx et matematisk/teknisk område på et erhvervsakademi, nogle professionsbacheloruddannelser eller det kan være mere rettet mod sundhedsområdet.

Der er ikke tale om, at man skal opbygge fagpakker, der er snævert forbundet med en helt bestemt uddannelse eller bestemt videreuddannelsesområde”.

 

Der skal også indgå en række projekt- og praktikforløb. Hvorfor det?

Annegrete Larsen, kontorchef i Undervisningsministeriet:

“Projektforløb kan foregå på skolen eller eleverne kan for eksempel blive sendt ud og kigge på et lokalt miljøproblem og finde en løsning på det. Man kan også tænke sig praktikforløb, hvor man inddrager en videregående uddannelsesinstitution, som man besøger, eller man har nogle ophold på en virksomhed, hvor eleverne så arbejder med at løse et konkret problem i den forbindelse.

Forløbene skal altid bidrage til, at eleverne opfylder en del af de faglige mål i de fag, der indgår og de skal altid afrapporterer det. Det vil sige, at eleverne vender tilbage og afrapporterer hvad det er for et problem, som de har arbejdet med og hvad de har lært af det”. 

Læs mere Vis mindre

 

Hvordan skal den nye hf-uddannelse gøre eleverne mere afklarede?

Annegrete Larsen, kontorchef i Undervisningsministeriet:

“Der sættes større fokus på, at eleverne får indsigt i deres faglige styrker, faglige interesser, faglige svagheder og hvor de kan forbedre sig. Dermed bliver de mere afklarede i forhold til, hvilke fag, som de kan lide at arbejde med og gerne vil arbejde videre med.

Uddannelsen rummer nogle redskaber til at hjælpe med den afklaring. Der indføres blandt andet en løbende, mere systematisk evaluering og en opsummering af, hvordan det er gået efter 1 og 2. semester”. 

Læs mere Vis mindre

 

Hvordan bliver skolernes mulighed for at udbyde fagpakker?

Anders Svejgaard Pors, chefkonsulent i Undervisningsministeriet

“Det er vigtigt, at de fagpakker skolerne udbyder, skal være målrettet videreuddannelsesområder. En skole med mange hf-klasser kan naturligvis udbyde flere fagpakker, men fagpakkerne skal ikke være meget specialiserede. Det er vigtigt at holde fast i, at det ikke er hensigten. Det er også vigtigt at understrege, at de udvidede fagpakker, som skolerne også kan udbyde, er krævende i forhold til timetal og det faglige niveau. Det vil derfor også kun være en lille del af eleverne, der forventes at tage disse forløb”.

Læs mere Vis mindre

 

Hvilke overvejelser skal skolerne gøre sig, når de sammensætter fagpakker?

Anders Svejgaard Pors, chefkonsulent i Undervisningsministeriet:

“Når man i dag kigger på søgemønstrene fra hf-uddannelserne, læser cirka 9 procent videre på en erhvervsakademiuddannelse, 31 procent på en professionsbacheloruddannelse og 13 procent på en akademisk bachelor. Og så er en af udfordringerne at næsten halvdelen - 48 procent - ikke læser videre inden for de to første år. Det skal man selvfølgeligt have med, når man sammensætter sine fagpakker. Det skal afspejle det billede.

Læs mere Vis mindre

 

Hvad er nogle af de store faldgruber i den moderne hf?

Annegrete Larsen, kontorchef i Undervisningsministeriet:

“Jeg tror, at en af faldgruberne er, at man i sin tænkning omkring den nye hf lægger for stor vægt på fagpakkerne i forhold til rekruttering af elever og i forhold til afklaring af eleverne. Fagpakken er en vigtig del af uddannelsen, men man skal holde fast i, at hf er en bred, almen studieforberedende, gymnasial uddannelse. Udfordringen bliver at afbalancere det almene over for professionsretningen, så det hverken tipper den ene eller den anden vej.

Det er også en faldgrube, hvis skolerne tænker, at de skal udbyde mange udvidede fagpakker. Hvis alle dem, der i dag slet ikke læser videre, skal læse videre, så er det næppe akademisk bachelor, som mange af dem skal ind på. Så jeg tror, at man skal styre sin ambition i forhold til, hvor mange elever, der skal rekrutteres til udvidede fagpakker. De fleste elever vil trives og uddannes bedst med en almindelig fagpakke og kvalificeres til faktisk at komme videre. Skifter de så mening eller bliver så dygtige, at de alligevel vil tage en akademisk bachelor, kan de tage overbygningen på hf-enkeltfag”.

Læs mere Vis mindre

Emneord