En dødbringende epidemi – koleraen 1853. Introduktion.

”En dødbringende epidemi – koleraen 1853” handler om koleraen i København. Det er en kildesamling beregnet til gymnasieundervisning, hvor fokus ligger på hygiejne, sygdom og sundhed. Foruden at bruge kildesamlingen i historieundervisningen, vil den med fordel kunne bruges i et AT- forløb med følgende fag: historie, biologi, samfundsfag og matematik. Kildesamlingen vil desuden kunne bruges af elever, der skal skrive studieretningsopgave. ”En dødbringende epidemi – koleraen 1853” er udarbejdet af historiker Hajar Ghziel og historiker ph.d. Nete Balslev Wingender, arkivar ved Københavns Stadsarkiv. De originale kilder findes på Københavns Stadsarkiv.
Kolera og kommunalbestyrelsen
© Københavns Stadsarkiv

Kolera og kommunalbestyrelsen Folkets Nisse nr 122, 2.7.1853

Siden 1830´erne havde myndighederne frygtet, at den asiatiske kolera, der havde hærget i flere europæiske lande, bl.a. nabolandet Sverige, også skulle ramme Danmark. Frygten blev til virkelighed i sommeren 1853.

Det primære formål med kildesamlingen er at stille materiale til rådighed, der vil kunne styrke elevernes evne til at læse, fortolke og analysere kilder. Endelig kan kildesamlingen være med til at give et historisk perspektiv på vore dages smitteopfattelse og forebyggelse af kolera.

Kildesamlingen består af fire emner. De to første handler om datidens smitteteorier og forebyggelse af smittespredning og om epidemiens hærgen i den københavnske befolkning ud fra den statistiske udredning, der blev foretaget af en læge efter epidemien var klinget af.

De sidste to emner handler om de usle og uhygiejniske forhold, som største delen af københavnere levede under på koleraens tid, og om den nyoprettede lægeforenings initiativ til opførelse af nye sunde boliger for byens fattige.  

Hvert emne består af en indledning, link til relevante kilder og billeder samt arbejdsspørgsmål med kildehenvisninger, der evt. kan bruges i undervisningen.

Kilderne

Vi bliver på Københavns Stadsarkiv jævnligt kontaktet af gymnasieelever, der vil skrive SRP om koleraepidemien i 1853. Da de fleste af kilderne er skrevet med gotisk håndskrift, er de umulige for eleverne at bruge. Det laver denne kildesamling om på.

Et udvalg af hånd­skrevne kilder og kilder, der er trykt med gotiske bogstaver, forefindes her i afskrift. Hver kilde indledes med en kort introducerende tekst. De fodnoter, vi har tilføjet, er skrevet med kursiv.

Vi har valgt ikke at omskrive kilderne til moderne dansk for at give eleverne en mere autentisk oplevelse. Men det betyder også, at sproget og ikke mindst sætningernes længde med mange indskudte sætninger kan gøre læsningen noget svær. Ofte kan det hjælpe at læse de svære passager højt for sig selv.

Nogle få af kilderne foreligger også med den originale skrift. Ideen er at give eleverne en oplevelse af, hvordan en original kilde ser ud og give dem mulighed for at binde an med den svære skrift. Som hjælp hertil fore­ligger et gotisk alfabet.

Der kan under læsning af kilderne optræde ord, der er vanskelige at forstå betydningen af og som ikke er blevet forklaret i fodnoterne. Her er det en god idé at bruge Ordbog over det danske Sprog, der findes på nettet.

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Del af pakke