Notat om elevernes holdning til skoledagens længde

Langt hovedparten af eleverne trives, har gode relationer til deres lærere, de interesserer sig for skolen, og de er glade for undervisningens karakteristika. Det viser en kortlægningsrapport udarbejdet af SFI som del i ministeriets evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen.

Hvor mange elever er egentlig glade for at gå i skole? Og hvor mange er glade for deres lærer? Det fortæller forskningschef Mette Deding fra SFI om i videoen nedenfor.

Se video (3:55 min)

Formål

Formålet med kortlægningsrapporten er at give overblik over, om der er sket overordnede forskydninger i elevernes oplevelse af, hvordan det er at gå i den danske folkeskole henholdsvis før og efter reformens indførelse.

Hovedpointer

Samlet set viser kortlægningen, at der ikke er sket store forskydninger i forhold til elevernes oplevelse af folkeskolen. Langt hovedparten af eleverne trives, har gode relationer til deres lærere og de interesserer sig for skolen.

I 2016 er der dog en større andel af elever, der oplever, at skoledagen er for lang sammenlignet med 2014. Holdningen til skoledagens længde er i nogen grad påvirket af, om skoledagen indeholder aktiviteter udenfor klasseværelset. Den længere skoledag har ikke påvirket, hvor mange fritidsaktiviteter eller fritidsjobs eleverne har. Dog er elever, der går til mange fritidsaktiviteter, mere skeptiske i forhold til skoledagens længde.

Kortlægningsrapporten har fokus på otte nedenstående temaer, hvor rapporten viser følgende:

  • Generel skoletrivsel: Elevernes generelle skoletrivsel er faldet lidt fra 2014 til 2016, hvor 71% af eleverne trives godt i skolen. Modsat er andelen af elever på 4%, der mistrives uændret.
  • Faglig interesse for skolen: Samlet set er der sket en stigning i elevernes faglige interesse, hvor 65% af eleverne i 2016 udviser en høj grad af faglig interesse for skolen. Denne andel var 63% i 2014. Andelen af elever, der udviser en lav grad af faglig interesse er mindsket lidt fra 5% i 2014 til 4% i 2016.  
  • Støtte fra familien: Langt størstedelen af eleverne oplever, at de får meget støtte fra familien.
  • Lærer/ elev-relation: Otte ud af ti elever oplever, at de har en god relation til deres lærer.
  • Karakteristika ved undervisningen: Næsten halvdelen af eleverne er positive omkring undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Eleverne på de ældste klassetrin svarer mindst positivt på spørgsmål om undervisning end de yngste, men dette billede er uændret fra 2014 til 2016.
  • Tydelighed og klare mål i undervisningen: Der er lidt færre elever, der oplever tydelighed og klare mål i undervisningen i 2016. 63% af eleverne oplever, at der er en høj grad af tydelighed og klare mål i undervisningen i 2016. Denne andel var 69% i 2014.
  • Fysisk aktivitet: Størstedelen af eleverne angiver, at de enten ikke er særligt fysisk aktive i skolen eller ikke bryder sig om at være det. Modsat er 6% af eleverne meget fysisk aktive i skolen eller kan lide at være det.  
  • Eksterne aktiviteter i skolen: Størstedelen af eleverne oplever, at omfanget af eksterne aktiviteter er relativt lavt.

 

Fakta om rapporten

Kortlægningsrapporten er udgivet af SFI – Det Nationale Center for Velfærd som del af evaluering- og følgeforskningen af folkeskolereformen.

Analyserne tager udgangspunkt i de otte temaer:

  • generel skoletrivsel
  • faglig interesse for skolen
  • støtte fra familien
  • lærer/ elev-relation
  • karakteristika ved undervisningen
  • tydelighed og klare mål i undervisningen
  • fysisk aktivitet
  • eksterne aktiviteter i skolen.

Udgivelsesår: 2016

Relaterede filer

Rapporten fra SFI undersøger elevernes oplevelse af at gå i skole i 2016 sammenlignet med den oplevelse, som de havde før reformens indførelse i 2014.