Fransk - Fælles Mål, læseplan og vejledning

På denne side finder du fagformål, introduktion, Fælles Mål, læseplan og vejledning for faget fransk. Målene findes både i printvenlig pdf-version og i excel-version, hvor målene kan eksporteres, fx til en årsplan.

Fagformål

Eleverne skal i faget fransk udvikle kompetencer til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende fransk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed om fransk sprog og om fremmedsprogsindlæring samt styrke deres kulturelle og interkulturelle forståelse gennem kulturmøder.

Stk. 2. Gennem oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken skal elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre fremmes. Eleverne skal herved få tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Faget fransk skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

Introduktion

Faget fransk er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 5. til 9. klasse, dog kan eleven i stedet vælge tysk, hvor skolen udbyder det. Undervisningen er opdelt i to trinforløb: 5.– 7. klasse og 8.– 9. klasse.

Undervisningen i fransk bygger på en interkulturel og kommunikativ tilgang, som skal udvikle elevernes evner til sproglig og kulturel interaktion med andre både i klassen og i det frankofone og globale fællesskab. Udgangspunktet er, at man altid kommunikerer om noget med nogen.

Undervisningen bygger på elevernes erfaringer med at kommunikere og lære fremmedsprog på baggrund af deres førstesprog samt primært fagene dansk og engelsk. Elevernes fransktilegnelse kan beskrives som sprog på vej, og derfor skal undervisningen befordre elevernes lyst til at turde bruge fransk.

Centralt i faget står arbejdet med de kommunikative, interkulturelle og tekstuelle kompetencer med udgangspunkt i et kommunikativt sprogsyn. Områderne hænger sammen, således at de forskellige kompetenceområder understøtter hinanden i et helhedssyn på sproglæring og –undervisning. Fasemål fra en fase indgår i arbejdet på de efterfølgende trin. De forskellige kompetencemål, videns- og færdighedsmål skal desuden understøtte hinanden inden for den enkelte fase.

I faget fransk lægges der vægt på den internationale dimension med fokus på elevernes viden om frankofone lande, familietraditioner og skoleliv. Der lægges også vægt på, at eleverne tilegner sig viden om frankofone kulturer og hverdagsliv, og udvikler åbenhed og nysgerrighed over for at forholde sig til egne og andres forestillinger om hinanden.

Undervisningen skal i videst muligt omfang foregå på fransk, herunder også mimik og gestik, men undervisningen rummer også områder, fx kultur og samfund og forklaringer om sprogregler og grammatik, hvor det vil være hensigtsmæssigt at kunne bruge dansk.

Undervisningen skal i hele forløbet omfatte samtlige tre centrale kompetenceområder og kompetencemål. Områderne er indbyrdes afhængige og bør derfor integreres i de enkelte undervisningsforløb.

Mundtlig kommunikation betegner, hvad eleverne er i stand til at foretage sig på fransk i forhold til at lytte og forstå, samtale og præsentere – også i forhold til en mundtlig præcision.

Skriftlig kommunikation betegner, hvad eleverne er i stand til at foretage sig på fransk i forhold til at læse, forstå og skrive, bl.a. ved at inddrage medier – også i forhold til en skriftlig præcision.  Kultur og samfund reflekterer fagets kulturskabende indhold med det overordnede mål, at eleverne lærer at forstå og indgå i møder med andre kulturer.

Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning.

Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde.

Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning.

Læs mere i vejledningen for faget fransk under relaterede moduler.

 

Tværgående emner

Sproglig udvikling

Sproglig udvikling er en central del af elevernes arbejde med fransk. Sproglig udvikling har fokus på fire dimensioner af det talte og det skrevne sprog: Samtale, lytte, læse og skrive.

Ordkendskab
Ordkendskab er centralt for at kunne udtrykke sig på fransk. Meget af undervisningen i fransk drejer sig derfor om tilegnelse af et centralt ordforråd, dvs. ord og udtryk, inden for udvalgte emner. Der arbejdes løbende med ordforråd på forskellige måder, bl.a. trækkes der på andre sprog, eleven har kendskab til (transparente ord), eleverne bevidstgøres om ordforrådsfamilier og tilegnelsesstrategier (fx ordlister, flashcards – dvs. huskekort, ordkort, mindmaps, kvalificerede gæt, ordopslag). Undervisningen skal gradvist udvide elevernes ordforråd, så de får mulighed for at bruge sproget aktivt.

Teksters formål og struktur

I forlængelse af fagene dansk og engelsk og eventuelt andre sprog lægger franskundervisningen op til, at eleverne udvikler en bevidsthed om teksters formål og struktur, så de selv kan afkode og producere tekster på fransk. Det receptive kendskab til teksttyper er bredere på fransk end det produktive, dvs. at eleverne ikke forventes at kunne fx skrive i alle de teksttyper, de ellers kan genkende og afkode.

Der arbejdes med forståelsesstrategier, da fransk er et fremmedsprog, hvor eleverne har brug for en del støtte til at forstå teksters indhold og detaljer. Når man arbejder med bl.a. tekster, film og billeder i undervisningen, skal der bruges opgaver til at støtte læse- og lytteforståelse før, under og efter læsningen og lytningen.

I forlængelse af fagene dansk og engelsk og eventuelt andre sprog, arbejdes der i fransk med læseteknikker (skimme og skanne), gættestrategier og forberedelsesfasen i både læsning, lytning og skrivning. Derudover arbejdes der med basal grammatisk terminologi for at give eleverne færdigheder i fx ordopslag.

Læs mere om sproglig udvikling i faget fransk 

 

It og medier

It- og mediekompetencerne kan udskilles i fire elevpositioner, som i praksis vil have store overlap og sammenfald. Disse elevpositioner: eleven som kritisk undersøger, eleven som analyserende modtager, eleven som målrettet og kreativ producent og eleven som ansvarlig deltager

Eleven som kritisk undersøger

I fransk skal behovet for information forstås lige fra et ord eleven mangler, fx hvordan man siger og udtaler håndboldspiller på fransk, til en specifik oplysning om noget eller nogen, fx hvor gammel ens yndlingshåndboldspiller er, og som i sidste ende inkorporeres i elevens egen sprogproduktion.

Undervisningen skal gøre eleverne mere og mere selvstændige i deres informationssøgning og -indsamling. De opgaver, eleverne stilles overfor, skal svare til deres sproglige kunnen, dvs. at eleverne normalt ikke kommer til at søge selvstændigt efter netbaserede informationer på fransk i de første års franskundervisning, da selvstændig søgning med søgemaskiner er en kompleks og abstrakt proces.

Eleven som analyserende modtager

Franskundervisningen skal eksplicitere metoder og strategier til at navigere, læse og søge informationer på internettet og i multimodale medier, fx, navigation på en nemt forståelig fransksproget hjemmeside. Eleverne skal ikke kunne analysere medier på fransk.

Eleven som målrettet og kreativ producent

Da der i franskundervisningen arbejdes med forståelse og brug af forskellige teksttyper, skal eleverne kunne identificere en teksts målgruppe og formål samt vælge den relevante kommunikationsmåde (fx sms, brev, blog, email og website) ud fra budskabet og formålet med produktionen. Sidst i forløbet skal de kunne vælge det tekstmedie, der passer bedst til kommunikationssituationen.

Undervisningen lægger op til at bruge de æstetiske og kreative muligheder i it fx ved udarbejdelse af præsentationer med forskellige typer medier. Digitale medier bruges for at lette og smidiggøre kontakten med fransktalende og med andre franskelever, fx på en blog med et andet franskhold i Europa.

Eleven som ansvarlig deltager

Eleverne skal have kompetencer i at kommunikere, vidensdele og samarbejde ved brug af digital teknologi, sociale medier og online undervisnings- og læringsplatforme. Det kræver fokus på forskellige måder at kommunikere på i forskellige digitale fransksprogede fora. I arbejdet med at kvalificere elevernes digitale adfærd skal der fokuseres på digitale rettigheder forbundet med deling og genbrug af digitalt materiale. Eleverne skal derfor kende til redelig kildehenvisning. Ligeledes skal undervisningen hjælpe eleverne til at tage vare på sig selv og andre, når de i deres digitale kommunikation bruger personlige oplysninger om og billeder af sig selv og andre.

Læs mere om it og medier i faget fransk

 

Innovation og entreprenørskab

Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling.

I alle kompetenceområder og faser skal der lægges op til, at eleverne bruger sproget kreativt og i kreative sammenhænge, dvs. at eleverne får ideer til at bruge sproget mere og mere selvstændigt. Sprogtilegnelsen sker gennem problemløsninger af kommunikativ karakter, således at det er tydeligt, at man altid kommunikerer om noget med nogen.

Innovation og entreprenørskab kommer særligt til udtryk i kulturområdet, hvor eleverne skal lære at begå sig i en global fransksproget verden i dialog med andre fransktalende, der hver især tilhører kulturer, der ofte vil være forskellige fra elevens egen kultur. Det samme gælder, når eleverne skal kommunikere med franskelever i andre lande, fx i digitale samarbejdsprojekter mellem klasser fra forskellige lande. 

Læs mere om innovation og entreprenørskab i faget fransk

Fransk i 10.klasse

Undervisningen i 10. klasse består af en obligatorisk del og en valgfri del. Faget fransk er et tilbudsfag i 10. klasse. I faget tages udgangspunkt i elevernes allerede opnåede kompetencer, færdigheder og viden fra undervisningen i fransk i 5./7.-9. klasse. 

Tilbud i fagene tysk og fransk skal kun gives til elever, som har modtaget undervisning i tysk eller fransk i 5.-9. klasse. Skolens leder kan tilbyde elever, der har fulgt undervisningen i de prøveforberedende valgfag tysk eller fransk i 7.-9. klasse, at deltage i tilbudsfagsundervisningen i 10. klasse. Desuden skal der tilbydes ekstra dansk, ekstra matematik og ekstra engelsk.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den almindelige 10. klasse og fra 1. august 2015 også den erhvervsrettede 10. klasse (eud10). Derudover kan kommunalbestyrelsen vælge at tilbyde 10. klasse i samarbejde med institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse.

I faget franskarbejdes der med elevernes receptive og produktive færdigheder inden for blandt andet samtale, lytning, præsentation, læsning, skrivning, de centrale sprogbrugsregler, fransksprogede landes kultur og fransk som adgang til verden. 

Fælles Mål omfatter tre kompetenceområder:

  • mundtlig kommunikation
  • skriftlig kommunikation
  • kultur og samfund. 

Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående emner.

Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning. Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde.

Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr.1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning.

Tværgående emner i 10. klasse

It og medier

It- og mediekompetencer kan udskilles i fire elevpositioner, som i praksis vil have store overlap og sammenfald.

 

Eleven som kritisk undersøger

I fransk skal behovet for information forstås lige fra et ord, eleverne mangler, fx hvordan man siger og udtaler håndboldspiller på fransk, til en specifik oplysning om noget eller nogen, fx hvor gammel ens yndlingshåndboldspiller er, og som i sidste ende inkorporeres i elevernes egen sprogproduktion.

Undervisningen skal gøre eleverne mere og mere selvstændige i deres informationssøgning og indsamling. De opgaver, eleverne stilles overfor, skal svare til deres sproglige kunnen, dvs. at eleverne normalt ikke kommer til at søge selvstændigt efter netbaserede informationer på fransk i de første års franskundervisning, da selvstændig søgning med søgemaskiner er en kompleks og abstrakt proces.

Eleven som analyserende modtager

Franskundervisningen skal eksplicitere metoder og strategier til at navigere, læse og søge informationer på internettet og i multimodale medier, fx navigation på en nemt forståelig fransksproget hjemmeside. Eleverne skal ikke kunne analysere medier på fransk.

Eleven som målrettet og kreativ producent

Da der i franskundervisningen arbejdes med forståelse og brug af forskellige teksttyper, skal eleverne kunne identificere en teksts målgruppe og formål samt vælge den relevante kommunikationsmåde (fx sms, brev, blog, e-mail og website) ud fra budskabet og formålet med produktionen. Sidst i forløbet skal de kunne vælge det tekstmedie, der passer bedst til kommunikationssituationen. 

Undervisningen lægger op til at bruge de æstetiske og kreative muligheder i it, fx ved udarbejdelse af præsentationer med forskellige typer medier. Digitale medier bruges for at lette og smidiggøre kontakten med fransktalende og med andre franskelever, fx på en blog med et andet franskhold i Europa.

Eleven som ansvarlig deltager

Eleverne skal have kompetencer i at kommunikere, vidensdele og samarbejde ved brug af digital teknologi, sociale medier og online undervisnings- og læringsplatforme. Det kræver fokus på forskellige måder at kommunikere på i forskellige digitale fransksprogede fora. I arbejdet med at kvalificere elevernes digitale adfærd skal der fokuseres på digitale rettigheder forbundet med deling og genbrug af digitalt materiale. Eleverne skal derfor kende til redelig kildehenvisning. Ligeledes skal undervisningen hjælpe eleverne til at tage vare på sig selv og andre, når de i deres digitale kommunikation bruger personlige oplysninger om og billeder af sig selv og andre.

 

Innovation og entreprenørskab

Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner: handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. 

I alle kompetenceområder og faser skal der lægges op til, at eleverne bruger sproget kreativt og i kreative sammenhænge, dvs. at eleverne får idéer til at bruge sproget mere og mere selvstændigt. Sprogtilegnelsen sker gennem problemløsninger af kommunikativ karakter, således at det er tydeligt, at man altid kommunikerer om noget med nogen.

Innovation og entreprenørskab kommer særligt til udtryk i kulturområdet, hvor eleverne skal lære at begå sig i en globalfransksproget verden i dialog med andre fransktalende, der hver især tilhører kulturer, der ofte vil være forskellige fra elevernes egen kultur. Det samme gælder, når eleverne skal kommunikere med franskelever i andre lande, fx i digitale samarbejdsprojekter mellem klasser fra forskellige lande.

 

Uddannelsesafklaring

Eleverne skal i 10. klasse arbejde med deres uddannelsesafklaring, herunder forestilling om job og karriere. 

Eleverne skal arbejde med afklaring af egne ønsker og muligheder i forhold til uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for fagområdet. Eleverne skal have fokus på udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer. I arbejdet hermed skal der være fokus på, at eleverne får indsigt i de kompetencer, der efterspørges inden for området.

Eleverne skal opnå viden om de uddannelses- og erhvervsmuligheder, der er inden for fagområdet, og kunne vurdere uddannelses- og erhvervsmulighederne. Eleverne skal kunne indsamle viden om området og kunne udforske og diskutere eksempler på faglige, personlige og sociale kompetencer, som kræves inden for fagområdet.

Eleverne skal som led i undervisningen også opnå afklaring i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Eleverne arbejder med at forstå sammenhængen mellem de faglige kompetencer inden for faget og de efterfølgende valg af ungdomsuddannelser og job.

Læs mere Vis mindre

Relaterede moduler