Grenzgenial

Grenzgenial er en ny portal målrettet undervisning i tysk som fremmedsprog.

Grenzgenial er en portal til brug i undervisningen i tysk fremmedsprog, hovedsageligt i danske grundskolers udskolingsklasser.

Tilbuddet støttes af Kulturministeriet i forbindelse med Tysklandstrategien og er frit tilgængeligt og gratis. 
Institutionelt er Grenzgenial forankret i det tyske mindretal, nærmere ”Bund Deutscher Nordschleswiger”. Redaktionelt har Grenzgenial hjemme hos det tyske mindretals avis ”Der Nordschleswiger”, som gennem deres artikler også leverer grundlaget for tilblivelsen af det undervisningsmateriale Grenzgenial udarbejder.

Grenzgenial tilbyder både temaforløb til undervisningen samt nyheder på tysk, der kan inddrages i undervisningen. Opgaver kan downloades på portalen.