Historie - Fælles Mål, læseplan og vejledning

På denne side finder du fagformål, introduktion, Fælles Mål, læseplan og vejledning for faget historie. Målene findes både i printvenlig pdf-version og i excel-version, hvor målene kan eksporteres, fx til en årsplan.

 

Download Fælles Mål og læseplan nedenfor

Fagformål

Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortro-lige med dansk kultur og historie.

Stk. 2. Eleverne skal arbejde analytisk og vurderende med historiske sammenhænge og problem-stillinger for at udbygge deres forståelse af menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne og opnå indsigt i kontinuitet og forandring.

Stk. 3. Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. Derved opnår eleverne forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund.

Introduktion

Faget historie er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 3. til 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 3.-4. klasse, 5.-6. klasse og 7.-9. klasse.

Mennesker tager stilling og handler på baggrund af egne erfaringer og viden om fortiden, samt forestillinger om nutiden og forventninger til fremtiden. Med andre ord er et tidsperspektiv, dvs. historie, en forudsætning for, at man kan forstå sig selv og omverdenen i ét, samt til at reflektere over handlemuligheder. Historie bruges også til at etablere og styrke sammenhængskraften i reelle og forestillede fællesskaber. Historie er således integreret i vores liv, og det er et eksistentielt grundvilkår, at vi er historieskabte og medskabere af historien.

Som fag beskæftiger historie sig med tolkninger af menneskers samfundsmæssige liv i et forandringsperspektiv. Kronologi er således afgørende for, at eleverne erhverver sig indsigt i udvikling og sammenhænge. Undervisningen skal derfor styrke elevernes forståelse heraf ved gennem alle forløb visuelt at placere væsentlige begivenheder, der indgår i emner og temaer tidsmæssigt og geografisk.

I Folkeskolens historieundervisning anvendes et udvidet kildebegreb, hvor kilder forstås som spor, medier og andre udtryksformer, der kan bruges til at opnå viden om en historisk problemstilling. Derfor må eleverne fra begyndelsen øve sig i at arbejde med afpassede kildekritiske begreber og metoder. Kildekritik skal være en integreret og funktionel del af arbejdet med alle emner og temaer.

Historien forstået som den levede fortid er i sig selv forsvundet. For at kunne beskæftige sig med den må den konstrueres som fortalt historie. Historiske fortællinger er som regel konstrueret og brugt med bestemte formål for øje. Eleverne må arbejde med – og senere kunne analysere – eksempler på forskellige tiders produktion og brug af historie.

Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning.

Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde.

I undervisningen i historie skal inddrages punkter fra historiekanonen. Kanonpunkter kan inddrages i emner/temaer, eller kanonpunkterne kan udfoldes i emner/temaer. Kanonpunkterne inddrages, hvor det skønnes hensigtsmæssigt med henblik på at støtte elevernes kronologiske overblik og sammenhængsforståelse. Der er således ikke krav om, at kanonpunkterne gennemgås i kronologisk rækkefølge. Ved afslutningen af 9. klasse skal samtlige kanonpunkter have været inddraget i undervisningen.

Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning.

Læs mere i vejledningen for faget historie under relaterede moduler.

 

Tværgående emner

Sproglig udvikling

I historie forstås faglige tekster som kilder, dvs. alt hvad der er bærer af information, der er relevant for det emne/tema med den problemstilling, der arbejdes med. Undervisningen skal understøtte elevernes kompetencer til at afkode, forstå, bruge spor, kilder, medier og andre udtryksformer, herunder multimodale tekster, samt udvikle deres forudsætninger for at formulere sig sprogligt mundtligt og skriftligt herom. Det sker ved, at undervisningen tager afsæt i elevernes udviklingstrin på det sproglige og begrebsmæssige område.

Det er væsentligt, at eleverne bliver fortrolige med sproget i historie, som det kommer til udtryk i skrift og tale. Sproget i historie anvender forskellige virkemidler afhængig af kommunikationens formål. Eleverne skal blive fortrolige med begreber, der knytter an til analyse af kilder med henblik på at kunne forholde sig til kildernes ophav, formål og virkemidler. Eleverne skal tilegne sig strategier til at tilgå og forstå kilder, hvor sproget fx er af ældre dato.

Ordkendskab

Eleverne skal lære fagets centrale begreber at kende med henblik på selv at kunne anvende dem i arbejdet med fagets områder.

Eleverne skal kende til principper for grammatik og sætningsdannelse, der sætter dem i stand til at formulere sig præcist og nuanceret samt indgå faglige diskussioner.

Teksters formål og struktur

I historie arbejdes med et bredt udvalg af tekster (kilder), for eksempel artikler, breve, lovtekster, sangtekster, baggrundstekster og uddrag af historiske fortællinger. Foruden tekster arbejdes der med andre materialer og udtryksformer, fx dokumentarfilm, pressefoto, grafer og statistikker, film, computerspil, kunstbilleder og musik.

Eleverne tilegner sig forskellige læsestrategier, så de ud fra formålet med læsningen kan vælge de mest hensigtsmæssige. Eleverne må blive stadig mere fortrolige med redskaber til at vurdere medier og andre udtryksformers muligheder og begrænsninger til at formidle information – ligesom eleverne kontinuerligt må styrke deres forudsætninger for at formulere sig mundtligt og skriftligt om historie.

Læs mere om sproglig udvikling i faget historie

 

It og medier

Der arbejdes i historie med alle fire elevpositioner: Eleven som kritisk undersøger, eleven som analyserende modtager, eleven som målrettet og kreativ producent og eleven som ansvarlig deltager.

Eleven som kritisk undersøger står centralt i historiefaget.

 

Eleven som kritisk undersøger

Der arbejdes med it og medier i kompetenceområdet kildearbejde, hvor eleverne anvender it til at indhente og bearbejde relevant information fra internettet, andre medier og til selv at skaffe sig data i og uden for skolen. En faglig forsvarlig brug af it og digitale medier til informationssøgning forudsætter, at eleverne har tilegnet sig metodiske og kildekritiske redskaber til søgningen. Disse kvalificeres vedvarende i undervisningen. Eleverne anvender it og medier i formidling af deres historiske viden.

Læs mere om it og medier i faget historie

 

Innovation og entreprenørskab

I historie skal eleverne opnå en forståelse for omverdenen igennem de tre trinforløb, særligt i kompetenceområdet kronologi og sammenhæng, hvor eleverne arbejder med samspillet mellem Danmarks og omverdenens historie.

I kompetenceområdet historiebrug er der fokus på historiske fortællinger og elevernes historiske bevidsthed, og her skal eleverne formulere historiske fortællinger – herunder kontrafaktiske – samt skabe historiske scenarier på baggrund af tilegnet viden. Eleverne skal opnå en forståelse af, at de selv og andre er historieskabte og historieskabende, og undervisningen skal styrke elevernes forståelse for deres handlemuligheder i forhold til at påvirke deres samtid og fremtid.

Læs mere om innovation og entreprenørskab i faget historie

Relaterede moduler