Historien om Danmark - i undervisningen

Museer, biblioteker og arkiver landet over sætter i hele 2017 ekstra fokus på danskernes historie med projektet ”Historier om Danmark”. Det sker i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, Nationalmuseet og DR, der med 10 udsendelser fortæller "Historien om Danmark”. Få inspiration til undervisningen her.

Historien om Danmark

Det er første gang, siden ’Danmarks historie – fortalt af Erik Kjersgaard’ rullede over skærmen for 35 år siden, at DR producerer en samlet kronologisk tv-fortælling om Danmarks historie. 

Historier om Danmark er et tværgående projekt mellem DR, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen. Ambitionen er, at alle borgere over seks år ser, hører eller oplever Danmarks historie i løbet af 2017. Derfor har sekretariatet for Historier om Danmark indgået en række partnerskaber med kulturinstitutioner, som formidler en mangfoldig Danmarks historie for forskellige målgrupper i hele landet.

Perioder i serien ’Historien om Danmark’

Første sæson begynder med de allerførste mennesker og går frem til Reformationen med følgende tidsperioder:

1.afsnit: ca. 21.000 f.v.t. – 1700 f.v.t.
2. afsnit: 1700 f.v.t. – 750
3. afsnit: 750-1050
4. afsnit: 1050-1340
5. afsnit: 1350 – 1536

Anden sæson (efter sommerferien 2017) begynder med Reformationen og går frem til cirka år 2000 med følgende omtrentlige tidsperioder:

6. afsnit: 1536-1660
7. afsnit: 1660 – cirka 1800
8. afsnit: cirka 1800 – cirka 1900
9. afsnit: cirka 1900 – 1950
10. afsnit: cirka 1950 – 2000

Undervisning til DR's TV-serie "Historien om Danmark

undervisning

DR følger op på TV-serien med en undervisningspakke til hvert afsnit. Der er klip fra DR1s serie, arkivklip, genstande fra museer, korte tekster og billedserier hvor der læggers op til, at eleverne skal undersøge, deltage i og bruge historie i klasselokalet, på museer og i lokalområdet.

Tv-serien er suppleret med letlæselige tekster, kilder og spørgsmål, hvor eleverne skal reflektere over, hvad historien fortæller os, og hvordan vi bruger den i dag. Der er fokus på "historiebrug". og på de valg og fravalg, al historieskrivning gør på museer, i historiebøger og i tv-serien.

Hvert undervisningsforløb til grundskolen består af:

  • Letlæselige elevtekster om periodens højdepunkter samt arkivklip fra DR og en udvalgt kildesamling med 10 af de bedste genstande fra museerne med arbejdsspørgsmål til eleverne.
  • Adgang til at se TV-serien ’Historier om Danmark’ online, når afsnittet har været sendt første gang i TV.
  • Elevopgaver, som forbinder tekster, kildesamling, arkivklip og tv-serien ’Historien om Danmark’.
  • Undervisningsforløb til lærerne, som er lige til at gå i gang med for den nye som den garvede lærer.

Derudover åbnes for en konkurrence, hvor eleverne skal lave anmeldelser af historiske bøger, film eller museumsudstillinger, samt en filmkonkurrence, hvor den bedste elevproducerede tominutters-film om Danmarks historie skal kåres. Undervisningspakkerne følger disse klassetrin:

  • Stenalderen - Forløb til 3.- 4. klasse
  • Metallernes tid - Forløb til 3. - 4. klasse
  • Vikingetiden - Forløb til 3. - 4. klasse
  • Den tidlige middelalder - Forløb til 4. - 6. klasse
  • Den sene middelalder  - Forløb til 4. - 6. klasse
  • Renæssancen - Forløb til 4. - 6. klasse samt gymnasiale uddannelser
  • Oplysningstiden - Forløb til 5. – 6. klasse samt gymnasiale uddannelser
  • Guldalderen og nationalisme - Forløb til 7. – 9. klasse samt gymnasiale uddannelser
  • 1. og 2. verdenskrig - Forløb til 7. – 9. klasse samt gymnasiale uddannelser
  • Velfærdssamfundet - Forløb til 7. – 9. klasse samt gymnasiale uddannelser

Følg med på www.dr.dk/brughistorien og www.historieromdanmark.dk

 

Relaterede links

I denne arrangementsoversigt fra Kultunaut kan du få - og søge på - et overblik over de mange arrangementer, der findes landet over med temaet "Historier fra Danmark"
Hjemmesiden understøtter de 10 temaer fra DR's TV-serie med masser af materiale til de enkelte afsnit.
Det er første gang, siden ’Danmarks historie – fortalt af Erik Kjersgaard’ rullede over skærmen for 35 år siden, at DR producerer en samlet kronologisk tv-fortælling om Danmarks historie. Lars Mikkelsen er værten, der søndag aften på DR1 guider seerne igennem historien – fra istiden og frem til det 21. århundrede.
Se DR's undervisningspakker til de enkelte afsnit her.
Dyk ned i Danmarks historie fra stenalderen og frem til vores tid. Undervisningsmaterialet kombinerer viden og genstande fra museer med levende billeder fra DR.
Tilmeld klassen den landsdækkende film-konkurrence, hvor eleverne kan komme med deres bud på Danmarkshistorien.