Hvem bestemmer i Arktis?

Skal Arktis udnyttes? Af hvem og hvordan? Et eller flere af fagene naturgeografi, samfundsfag og historie kan inddrages.

Hvem bestemmer i Arktis?

Havisen i Arktis er på hastigt tilbagetog – det arktiske hav kan snart trafikeres og undergrunden kan undersøges for fossile brændsler og andre ressourcer. Men er det klogt at udvinde ressourcer i det skrøbelige miljø? Og hvem skal i givet fald gøre det?

Omfang

Denne webside kan dels bruges som oplæg til et længerevarende tværfagligt samarbejde mellem to eller tre af fagene naturgeografi, samfundsfag og historie, dels som inspiration til en studieretningsopgave i to af fagene. Enkeltfagligt kan det selvfølgelig også lade sig gøre at få noget ud af nedenstående indgange til materialer.

Formål

Formålet er at øge kendskabet til de meget vigtige beslutninger, som skal tages i de kommende år, vedrørende udnyttelsen af ressourcerne i det arktiske område. Samtidig er det uafklaret, hvem der i givet fald ejer hvilke ressourcer, så spørgsmålet har også stor politisk betydning. Danmark er i kraft af Rigsfællesskabet med Grønland en af de centrale spillere i Arktis, og der skal tages beslutninger, som både varetager grønlandske interesser i adgang til ressourcerne og tager hensyn til det miljø, som traditionelle grønlandske erhverv er så afhængigt af.

Havisens udbredelse sept. 2015
© Laust Wium Olesen og Google Earth

Havisens udbredelse sept. 2015

Forberedelse

Nedenstående faglige kernestof m.m. kan være forudsat eller være en del af et flerfagligt forløb.

Naturgeografi: Kendskab til klimaforhold i Arktis, klimaændringernes betydning højt mod nord og feedbackprocesser er en forudsætning. Kendskab til havbundens topografi (pladetektonik), bathymetri samt andre geologiske undersøgelsesmetoder. Brug af Google Earth, fx højdeprofiler af havbunden, jordskælvsdatabaser (USGS) m.m. Olieefterforsknings- og udvindingsmetoder og risici herved.

Sanfundsfag: Staters interesser og motiver. Internationalt system. International konfliktløsning, FN-systemet. Oprindelige folks rettigheder.

Historie: Udforskning af polarområder, imperialisme. Kolonihostorie. Danmarks "ret" til Grønland afklares i Østgrønlandssagen 1931-33. Grønlands situation under 2. verdenskrig. Grønland i Den kolde Krig, atomkapløb og terrorbalance, stjernekrigsprogrammer. Grønlands vej mod selvstændighed.

Gennemførelse

Nedenfor forslag til undervisningsaktiviteter i fagene:

Naturgeografi:

1. Brug Google Earth til at få et grundigt kendskab til topografien i det arktiske område, både den på land og den under vand/is. Inddrag kmz-filer med jordskælvsdatabase (se Under relaterede filer, hvor der ligger et databaseudtræk fra USGS med jordskælv siden 1970 over styrke 3). Brug denne database samt højdeprofiler på kryds og tværs i Arktis til at fastlægge havbundens topografi og eventuelle pladegrænser.

2. Undersøg udbredelsen af den arktiske havis siden 1979 ved hjælp af kmz-filer fra NSIDC (National Snow and Ice Data Center). Bemærk mulighedn for at se på en tidsmæssig animation og, hvis man udfolder kmz-filens mappe, muligheden for at få data for enkeltår. Er der tale om en entydig udvikling, eller kan perioden inddeles i faser med hvert sit karakteristika. Sammenhold med temperaturkurver for global opvarmning i samme periode. NASA har lavet en flot animation af udviklingen i samme periode, hvor man dels ser på havisens udbredelse i Arktis, dels ser på dens alder. Udviklingen taler sit tydelige sprog, se animationen, og lav evt. en prognose.

3. Når det skal afgøres i FN-systemet, hvilke nationer der må udnytte hvilke dele af Arktis, så spiller geologiske data en meget stor rolle. Rigsfællesskabet har derfor foretaget undersøgelser i Arktis i det såkaldte Kontinentalsokkelprojektet med henblik på at påvise, at Lomonosov-ryggen er en naturlig forlængelse af Grønlands kontinentalsokkel. Hvis dette godkendes i FN-systemet, så kan Grønland gøre krav på meget store dele af det arktiske hav inklusive Nordpolen. Undersøg hvilke arbejdsmetoder man brugte på LOMROG III-ekspeditionen i 2012. Bemærk, at den danske journalist og forfatter Martin Breum deltog. Se mere under samfundsfag.

4. Geografisk Orientering bragte i august 2017-nummeret en længere artikel: Ekspeditioner i Polhavet af Christian Marcussen, GEUS. Her gennemgås ekspeditioner i relation til kontinentalsokkelprojektet. Artiklen kan læses i bladet eller på nettet, hvis man har login.

Samfundsfag:

1. Hans Branner har i "Global politik”, 3. udgave, 1. oplag. Columbus, 2015 et afsnit om det politiske spil i Arktis, som kan danne godt grundlag for arbejdet med problemkomplekset i samfundsfag. Hertil har Hans Branner formuleret disse spørgsmål:

Arktis og udenrigspolitikken: Boks s. 236

  1. Udbyg baggrunden for at Arktis er blevet et nyt fokuspunkt for udenrigspolitikken. Brug Udenrigsministeriets portal: um.dk/da/udenrigspolitik/lande-og-regioner/arktisk-portal og "Kloden rundt" (Columbus 2014) kap. 5.
  2. Belys - i forlængelse af pkt.1 og med de samme kilder - baggrunden for de danske territorielle krav i Arktis.
  3. Undersøg i hvor høj grad den aktuelle udvikling understøtter ønsket om fredelige relationer mellem de arktiske stater. Brug hertil artikler fra www.martinbreum.dk: nyheder om Arktis og blog.

2. Martin Breum har deltaget i ovennævnte LOMROG III-ekspedition og skrevet flere bøger og artikler om Arktis. Hvis man ikke lige har Breums bøger på hylden, så er hans blog et ganske godt sted at gå hen i stedet. Her er opdaterede indlæg, som har været bragt i forskellige medier. Der er mange indgangsvinkler, man kan tage op med afsæt i Martin Breums artikler og Hans Branners bog ovenfor:

  • Det Arktiske Råd og Havretskonventionen
  • Territoriale stridigheder 
  • Rusland som aktør i det internationale samfund 
  • Råstofproduktion og fragtruter 
  • USA som aktør i det internationale samfund 
  • Grønlandske ressourcer som springbræt til selvstændighed 
  • Danmarks mål og muligheder i Arktis
  • FN og de oprindelige folk (se relateret modul)
  • Realistisk vs. idealistisk syn på situationen i Arktis
  • Kan FN løse Arktis’ grænsedragning fredeligt?
  • Arktis som tegn på ny en verdensorden

3. Peter Taksøe-Jensens udredning 2016 om dansk udenrigspolitik har adskillige afsnit om Arktis - man kan diskutere om Danmark er en europæisk småstat eller en arktisk stormagt med udgangspunkt heri. Læs lidt om udredningen i denne nyhed fra 2016.

Historie:

1. Rigsfællesskabets historie - DRs store udsendelsesrække fra 2016 - kan ses på dr.dk/undervisning, hvr der kræves Uni-login. Flere af afsnittene kan inddrages.

2. Inuit - Grønlands oprindelige folk samt Kulturmødet mellem europæerne og inuit er to sider på EMU, hvor der er yderligere ideer og materialer til undervisningen.

3. Kortlægningen af Grønland og herunder Østgrønlandssagen fortæller en spændende historie om suverænitet og fredelig konfliktløsning. EMU-siden Dansk kolonihistorie linker til dette undervisningsforløb om Afkoloniseringen af Grønland. På EMU-siden Grønland forsoningskommission følges debatten om Danmarks eventuelle behov for at søge tilgivelse for kolonitiden.

4. I Fordomme eller åbenhed? diskuteres danskernes syn på Grønland og grønlænderne.

5. Det moderne Grønland af Rasmus Augustesen og Krister Hansen, Frydenlund 2011, har på his2rie en flot samling kilder (over 50) til hele Grønlands historie. Denne bog er i 2016 blev fulgt op af de samme forfattere på Systime: Grønland - Historie, samfund, religion. Også denne bog har mange kilder. Her skal man dog købe sig adgang.

Opfølgning

På Facebook i gruppen Arktisk Update kan man følge med i nyhedsstrømmen fra Arktis. Der sker noget hele tiden. Gruppens bagmand er i øvrigt Martin Breum. Et feed fra gruppen er indsat her nedenfor.

Kreditering

EMU-redaktør Laust Wium Olesen, naturgeografi og geografi. Samt redaktør af temaerne for Rigsfællesskabet.

Relaterede filer

Databaseudtræk fra USGS med jordskælv siden 1970 over styrke 3 i Arktis.

Relaterede links

Hent kmz-filer til Google Earth med fx havisens udbredelse 1979-2017
Den arktiske havis - udbredelse og alder.
Artikel 2016 fra tidsskriftet Grønland om metoderne i Arktis.
En god startside til Kontinentalsokkelprojektets websider.
Artikler og bøger.
På dr.dk/undervisning. Der kræves Uni-login.