Klimaforandringer i Arktis

Undervisningsmateriale på ti kapitler udarbejdet af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo.

Materialet er delt i 10 kapitler som  kan læses uafhængigt af hinanden. I tilknytning til hvert kapitel er der arbejdsspørgsmål og opgaver samt links til yderligere fordybelse. Materialet er 
primært beregnet for elever med biologi, naturvidenskabeligt grundforløb eller 
naturvidenskabelig fagpakke i gymnasiet, og det er støttet af Undervisningsministeriets tips- og lottomidler.

Polarfarere
© Peter

Forfattere: Peter Bondo Christensen Videnskabsjournalist, Seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser.

Lone Als Egebo Gymnasielærer i biologi, kemi og naturvidenskabeligt grundforløb ved Hasseris Gymnasium.

(11)

Er Jorden blevet varmere? (1)

Hvalros
© Peter Bpndo
Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50 -100 år – altså efter industrialiseringen for alvor satte ind.

Drivhusgasser og drivhuseffekt (2)

Fjord
© Peter Bondo
Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver Solens energi lavet om til langbølgede varmestråler, og Jorden sender på et eller andet tidspunkt varmen tilbage til atmosfæren.

Det globale Kulstofkredsløb (3)

Koral
© Peter Bondo
I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser der indeholder kulstof, f.eks. CO2, ved hjælp af biologiske og kemiske processer omdannes til nye kulstofholdige stoffer, f.eks. glukose (C6H12O6) i planter eller hydrogencarbonat HCO3- i havet.

Havisen reduceres (4)

Isfjeld
© Peter Bondo
Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst af alt er måske, at havisen i disse år forsvinder med rasende fart. Man kan tydeligt følge havisens udbredelse på billeder taget af satellitter. Ud fra sådanne billeder kan man se hvor meget af havisen, der forsvinder hvert år.

Indlandsisen smelter (5)

Isfjeld
© Peter Bondo
Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden – kun overgået af Antarktis’ iskappe. Indlandsisen dækker 80 % af Grønlands areal og indeholder tre millioner km3 frosset ferskvand. Den er i gennemsnit to km tyk og består af sammenpresset sne fra flere hundrede tusinde år. Den globale opvarmning får også Indlandsisen og gletsjerne fra Indlandsisen til at smelte. Man ser det tydeligt på Grønland, hvor gletsjerne i den sydlige del bliver tyndere ved randen hver år.

Livsbetingelser i Arktis (6)

Kelp
© Peter Bondo
Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 – 12 °C. Befinder man sig i Grønland i vinterhalvåret, oplever man store mængder sne, kulde og mørke, men heldigvis også frostklart vejr og nordlys. Om sommeren oplever man lyse nætter. Nord for Polarcirklen, der krydser Grønland ca. 1/3 oppe i landet, er der midnatssol om sommeren. Jo nærmere man kommer Nordpolen, jo større forskel er der på lyset og årstiderne. Helt mod nord i byen Qaanaaq er der midnatssol i knap fire måneder og tilsvarende fire måneder med mørke - men dog nordlys - om vinteren.

Hvordan ser økosystemet ud i Arktis? (7)

Dykker
© Peter Bondo
Man skelner mellem to områder i det arktiske: Lav-arktis og Høj-arktis. I Lavarktis er gennemsnitstemperaturen i varmeste måned mellem 5 og 10 °C, mens den i Højarktis er under 5 °C. Hvor det lavarktiske område ophører, starter det subarktiske område. Subarktis er ikke en del af Arktis – ligesom subtroperne ikke er en del af troperne.

Arktiske marine økosystemer ændrer sig (8)

Søanemone
© Peter Bondo Christensen
Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem er - i forhold til marine økosystemer på lavere breddegrader - især begrænset af lys, og af at være isdækket en stor del af året, mens den lavere temperatur betyder mindre.

Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser.(9)

Tundra
© Peter Bondo Christensen
Idet højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere, hvordan organisk stof bliver omsat i jorden. De har udvalgt forskellige undersøgelsesområder, hvor landskabet har hver sin karakteristiske vegetation og jordbund. Forskerne måler bl.a. hvor mange af drivhusgasserne kuldioxid (CO2) og metan (CH4), jorden frigiver. Det er ikke ligegyldigt hvilken af drivhusgasserne, der frigives, for metan er som drivhusgas 23 gange stærkere end CO2.

Lemminger frygter sommer (10)

Lemming
© Peter Bondo Christensen
Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og er med sin adfærd og sin tykke pels tilpasset et liv i det barske klima. I den godt otte måneder lange vinter opholder den sig under et tykt beskyttende snelag, hvor den graver lange gange i jagten på føde. Under sneen bygger lemmingerne også fine reder af græs og mos, hvori de føder deres unger.

Opgaverne til Klimaarktis (11)

super5.jpg
© Peter Bondo Christensen
Modulet her indeholder to filer, nemlig en pdf fil med alle opgaverne til Klimaarktis og en pdf fil med alle kapitlerne samlet under et.

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Relaterede moduler