Lav filmlyd

Med lydteknikeren på arbejde: Billed og lyd er kernen i moderne kommunikation. Vi ser på hvordan man kan arbejde med lyd til film/billeder.

Omfang

Forløbet tager typisk 5-7 moduler moduler. Det afhænger af om eleverne er vant til at arbejde med lyd eller ej og længden afhænger også af hvilke krav der formuleres til produktet.

Formål

Projektet skal udfordre eleverne til at arberjde aktivt og selvstændigt med lydsiden af en film. Dermed styrkes elevernes kommunikationsevner og deres it-kompetencer både i spørgsmålet hvad man vil formidle og hvordan det rent teknisk realiseres.

Forberedelse

Det kan være en god ide at lade eleverne prøve at installere programmet hjemmefra (se video). Ofte virker programmet uden problemer, men der vil altid være nogen i klassen, hvor et eller andet konflikter. For at undgå at skulle løse tekniske problemer, er det en god ide at lade eleverne arbejde to og to, men at vente med at lave grupperne til man ved hvilke elevmaskiner, der umiddelbart virker. Programmet virker både på mac og PC. Man kan bruge en fuld funktionsdygtig udgave på evalueringsbasis så længe man vil.

Gennemførsel

Øvelsen går ud på at sætte lydeffekter og baggrundsmusik på en lille tegnefilm. Ideen er at de forskellige detaljer i teknikken præsenteres på en video med indlagte pauser, hvor deltagerne kan arbejde sig gennem delene i mindre skridt. Det er lavet til fx pararbejde eller ene-arbejde. 

Installation af REAPER

Du kan se installation af REAPER her.

Hvis der er problemer så se evt på hjemmesiden

Tegnefilm-øvelsen

Evaluering

Du kan evaluere eleverne på mange måder. Opgaven er jo karakteriseret ved at være meget åben og kriterierne for evalueringen kan være lidt flydende. Du kan læse mere om evaluering i denne type opgaver på siden Evaluering af musikalske produktioner.

Opfølgning og forslag til videre arbejde

Der er mange måder at arbejde videre på. På materialesiden finder du flere opgaver.

Du kan evaluere eleverne på mange måder. Opgaven er jo karakteriseret ved at være meget åben og kriterierne for evalueringen kan være lidt flydende. Du kan læse mere om ideer til evaluering her.

Kreditering

Materialet er lavet af Gert uttenthal Jensen. Tak Gert. Hvad sku' jeg gøre uden dig!

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png