Madkalenderen: Godt Nytår-s-taffel!

Aktiviteten “Godt Nytår-s-taffel” er velegnet i et større forløb om mad og højtider, hvor formålet er, at eleverne skal opnå en forståelse for måltider og madkultur.
madkalenderen

Planlæg aktiviteten med afsæt i elementerne læringsmål, undervisningsaktivitet, tegn på læring og evaluering. 

Aktiviteten tager udgangspunkt i at ønske hinanden et godt og lykkebringende nytår ved at planlægge og afholde et nytårstaffel, og kan derfor med fordel indgå i et tværfagligt forløb sammen med faget dansk, hvor eleverne skriver nytårstaler, som læses op til nytårstaflet.

Eleverne skal planlægge nytårstaflet – lige fra menu til borddækning og selve afholdelsen af taflet.

Aktiviteten er planlagt efter innovationsmodellen FIRE: Forståelse, Ideudvikling, Realisering og Evaluering.

Fra Fælles Mål til omsatte læringsmål

I det følgende er opstillet læringsmål for aktiviteten på baggrund af Fælles Mål.

  • Eleverne kan planlægge og afholde et nytårstaffel 

Undervisningsaktivitet

I aktiviteten indgår følgende fire innovationsfaser fordelt over to undervisningsgange:

  • Forståelse: Eleverne skal have en forståelse af hvad et nytårstaffel er og hvorfor man afholder nytårstafler – til denne fase anvendes artikel og filmklip fra kongehusets hjemmeside – se under relaterede links.
  • Ideudvikling: Eleverne skal i denne fase brainstorme på en masse ideer til menu (her kan en overskrift være nødvendig – fx forret-hovedret-dessert eller små snackretter eller taffelretter) drikkevarer, borddækning og afholdelsen af nytårstaflet og efterfølgende vælge, hvilke ideer de vil bruge til deres nytårstaffel.
  • Realisering: Eleverne tilbereder mad og drikke samt dækker et flot bord mm. ud fra de valg de har foretaget i ideudviklingsfasen. I forlængelse heraf afholdes nytårstaflet.
  • Evaluering: Som en del af selve afholdelsen af nytårstaflet evaluerer elever og lærer arbejdsprocessen, samarbejdet og nytårstaflet som måltid og tradition.

Opskrifter finder eleverne selv på tablet eller smartphone, og der handles ind derefter ud fra et givent budget.

Arbejdsformen er klassebaseret med fordeling af arbejdsopgaver i mindre grupper i realiseringsfasen. 

Hvad gør læreren?

1. undervisningsgang – forståelses- og ideudviklingsfasen:

Læreren introducerer læringsmålet.

Læreren læser udvalgte dele fra artiklen om nytårstaffel og viser filmklippet.

Læreren igangsætter 4 brainstorm-runder á 5 minutter ud fra overskrifterne: menu, drikkevarer, borddækning og afholdelse.

Læreren samler elevernes ideer på tavlen og guider eleverne til at foretage valg i forhold til de fire overskrifter.

Læreren inddeler klassen i 4 grupper og giver hver gruppe et ansvarsområde, de skal stå for. 

Læreren vejleder eleverne i at finde opskrifter på mad og drikke, inspirationsbilleder til borddækning, pynt og servietfoldning samt beskrivelser af festaktiviteter mm. til nytårstaflet på nettet.

2. undervisningsgang – realiserings- og evalueringsfasen:

Læreren laver en kort gennemgang af dagens program – evt. ud fra en tidsplan.

Læreren hjælper grupperne med de forskellige arbejdsopgaver; tilberedning af menu og drikkevarer, borddækning mm.

Når alt er klart byder læreren velkommen til årets nytårstaffel.

Under nytårstaflet igangsætter læreren en evaluering af arbejdsprocessen, samarbejdet og nytårstaflet som måltid og tradition.

Hvad gør eleverne

1. undervisningsgang – forståelses- og ideudviklingsfasen:

Eleverne lytter til læreren introduktion og stiller evt. spørgsmål

Eleverne lytter til lærerens gennemgang af nytårstaflet.

Eleverne skriver ideer på post-it ud fra de fire overskrifter – foregår individuelt.

Eleverne fortæller på skift om deres ideer indenfor de fire overskrifter.

Eleverne vælger menu, drikkevarer, borddækning og afholdelse ud fra de samlede ideer, som læreren har skevet op på tavlen. 

Eleverne søger efter opskrifter på mad og drikke, inspirationsbilleder til borddækning, pynt og servietfoldning samt beskrivelser af festaktiviteter mm. til nytårstaflet på nettet.

2. undervisningsgang – realiserings- og evalueringsfasen:

Eleverne lytter til lærerens gennemgang.

Eleverne arbejder med de forskellige arbejdsopgaver; tilberedning af menu og drikkevarer, borddækning mm.

Eleverne deltager i nytårstaflet og ønsker hinanden et godt nytår – evt. ved oplæsning af små nytårstaler eller andet.

Eleverne evaluerer arbejdsprocessen, samarbejdet og nytårstaflet som måltid og tradition.

Tegn på læring

Tegn på læring skal tydeliggøre for læreren og for eleverne, om eleverne får et læringsudbytte af de konkrete undervisningsforløb. Tegn på læring er tegn på, om eleven er på vej - eller har nået målet. I det følgende er opstillet tegn på læring i tre niveauer:

Omsatte læringsmål

Eleverne kan planlægge og afholde et nytårstaffel 

Tegn på læring

  1. Eleven planlægger et nytårstaffel i samarbejde med resten af klassen
  2. Eleven tilbereder mad og drikke til/klargør nytårstaflet i samarbejde med resten af klassen
  3. Eleven afholder nytårstaflet i samarbejde med resten af klassen og deltager i evalueringsfasen

Evaluering

Tegnene på læring anvendes som led i den løbende evaluering. Herudover evalueres aktiviteten i sammenhæng med det forløb, den indgår i.

Forenklede Fælles Mål

Madkundskab
4./5./6./7. klasse
Måltid og madkultur
Måltidets komposition
Fase 2
Eleven kan opbygge måltider til særlige anledninger
Eleven har viden om måltidsanledninger

Relaterede links

Artikel om nytårstaflets historie og formål samt filmklippet ”Et nytårstaffel bliver til” fortalt af kgl. taffeldækker Nils Stentoft.