Mit barn oplever mobning

Mobning kan være svært at tale om og reagere på, hvad enten det drejer sig om ens eget barn eller mistanker om generel mobning i klassen. Måske har du svært ved at erkende, at dit eget barn bliver udsat for mobning, eller måske er du i tvivl om alvorsgraden af det, dit barn fortæller. Her kan du finde forslag til, hvordan du kan reagere på mistanker om mobning og bidrage til, at der hurtigt og effektivt bliver grebet ind over for mobningen.
Trist pige trøses af sin far eller lærer

Mistanker om mobning kræver handling

Som forælder kan det være svært at vurdere, hvornår en til tider hård men humoristisk tone i barnets klasse går over i mobning. Blandt både elever og forældre kan der være meget forskellige opfattelser af, hvornår noget er venskabeligt drilleri, og hvornår det er mobning til skade for klassens trivsel som helhed og i særdeleshed de børn, der udsættes for mobningen.

Er du i tvivl, så husk altid, at det er bedre at handle en gang for meget end en gang for lidt.

Situation 1 : Mit barn bliver mobbet

Hvis dit barn virker trist og stille eller på andre måder signalerer mistrivsel i skolen, handler det først og fremmest om at få taget hul på den svære snak, det kan være for jer begge. Det kræver tid, overskud og en god portion mod ikke mindst fra barnets side, fordi barnet måske forbinder mobningen med skam. Du kan handle på forskellige måder afhængigt af dit kendskab til barnet og det, som barnet fortæller dig.

  • Du lytter til dit barns oplevelser og trøster så godt du kan. Du forklarer barnet, at du altid står til rådighed for at lytte og hjælpe, og at mobning er uacceptabelt og ikke ens egen skyld. I taler sammen om, hvad I kan gøre – måske har I begge brug for at sunde jer lidt, før du handler.
  • Du kontakter forældrene til det barn eller de børn, der tilsyneladende står bag mobningen. I taler om, hvad I kan gøre for, at børnene bliver gode venner igen, så mobningen ikke gentager sig. Når I taler sammen, er det vigtigt, at du ikke virker anklagende overfor den anden forælder eller over for dennes barn. Det vil nemlig kunne eskalere en eventuelt begyndende konflikt.

  • Du opfordrer dit barn til at være sammen med sine gode venner i klassen og ignorere dem, der driller. Da du fornemmer på dit barn, at episoden ikke antyder alvorlig, tilbagevendende mobning, finder du det mest hensigtsmæssigt at opmuntre til det.
  • Du kontakter skolelederen eller en central lærer eller pædagog i klassen for at finde ud af, hvordan I kan handle på situationen og understøtte trivslen i klassen. Måske kan I tale om det på næste forældremøde, eller læreren eller pædagogen kan tage en snak i klassen.
  • Du insisterer på, at der kommer konstant fokus på trivsel i dit barns klasse og på dit barns skole  

 

Situation 2: Mit barn oplever, at andre i klassen eller på skolen bliver mobbet

 

  • Du roser dit barn for at fortælle om episoden og spørger måske uddybende ind til, hvad der skete, og hvad dit barn gjorde. Hvis barnet forholdt sig passivt eller måske var med til at grine af det i situationen, kan I tale om, hvor vigtigt det er at sige fra over for mobning og for eksempel hente en voksen.
  • Du kontakter en central lærer eller pædagog i klassen og viderefortæller barnets oplevelse. Hvis episoden ikke allerede er kendt for skolens personale, kan vedkommende forhøre sig omkring og tage en snak med klassen.
  • Du ringer til forældrene til det barn, som ifølge dit barn er blevet udsat for mobningen. Fortæl at dit barn er ked af situationen og spørg måske, hvad du kan gøre for at hjælpe. 
  • Du kontakter forældrerådet og klassens lærere og pædagogiske personaler og beder om, at der indkaldes til et møde, hvor I drøfter klassens trivsel.

 

Relaterede links

Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til dit barns oplevelser i skolen, eller har du på anden måde brug for at dele dine bekymringer med en udenforstående? Så kan du ringe til ForældreTelefonen. Hos ForældreTelefonen er det rådgivere med særlig uddannelse i at tale med voksne om børn, der besvarer dit opkald. Nummeret er 35 55 55 57.