Mit barn skal udredes af PPR

Her kan du læse mere om, hvordan du som forælder kan forholde dig, hvis dit barn skal undersøges af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Hvad er PPR og specialpædagogisk bistand

PPR omfatter vejledning og rådgivning på det specialpædagogiske område, men PPR og specialpædagogisk bistand er mere end blot specialundervisning. PPR hjælper blandt andet med at lave udredninger og vurderinger af børn med særlige behov med henblik på at sikre, at skolens rammer tilgodeser disse behov. Det kan for eksempel også omfatte rådgivning til dig som forælder for at understøtte dit barns udvikling. Som udgangspunkt er det kommunen, der står for at varetage PPR på kommunens skoler, men PPR kan også være en del af de enkelte skolers ressourcecentre.

Hvornår inddrages PPR?

Hvis dit barn har særlige undervisningsbehov, som ikke kan tilgodeses i den almindelige undervisning, kan barnet henvises til specialundervisning. Det kræver en pædagogisk-psykologisk vurdering med inddragelse af PPR. Inden en sådan vurdering foretages, bør dit barns situation være grundigt drøftet mellem barnet, dig som forælder og klassens pædagogiske personale. Hvis dit barn skal udredes i børne- og ungdomspsykiatri, er det vigtigt at aftale, hvordan barnet undervises i eventuelt ventetid og udredningsperiode.

At dit barn måske får en diagnose betyder ikke som udgangspunkt, at barnet har behov for specialundervisning. Skolen skal så vidt muligt søge at imødekomme dit barns undervisningsmæssige behov via forskellige tiltag i almenundervisningen.

Hvad indeholder en PPR-vurdering?

En PPR-vurdering består som regel af observationer, test og samtaler med barnet. Vurderingen bør indeholde en beskrivelse af barnets kompetencer, ressourcer og potentialer. Den bør også redegøre for, hvorfor barnets behov eventuelt ikke kan tilgodeses indenfor den almindelige undervisning, og hvilke tiltag skolen har iværksat for at forsøge at imødekomme disse behov i den almindelige undervisning.

PPR-vurderingen kan, efter samråd med dig som forælder, suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige som for eksempel børnepsykiatere. Man kan også inddrage VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation). PPR-vurderingen kan desuden indeholde bud på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så barnet kan fortsætte med at være en del af den almindelige undervisning, herunder hvordan en eventuel specialundervisning så vidt muligt kan planlægges i tilknytning til den almindelige undervisning.

Hvem kan indstille til en PPR-vurdering?

Klassens pædagogiske personale, børnehaveklasselederen eller skolelederen kan, i samråd med dig som forælder og dit barn, indstille til en PPR-vurdering. Hvis dit barn har behov for specialundervisning, kan du som forælder, eller dit barn selv, anmode om en PPR-vurdering ved at henvende jer til PPR eller til kommunens skoleforvaltning. 

Din rolle som forælder

  • Som forælder medvirker du altid som en central part i den pædagogisk-psykologiske undersøgelse. Du bidrager eksempelvis med nødvendige oplysninger for at tilgodese dit barns behov bedst muligt.
  • Hvis det vurderes, at der skal foretages yderligere undersøgelser, bliver du som forælder inddraget i denne beslutning.
  • Hvis du ikke kan tilslutte dig det forslag, der bliver udarbejdet for dit barns fremtidige undervisning, vil dette fremgå af PPR-vurderingen og forslaget til barnets videre undervisning.
  • Du får tilsendt en skriftlig kopi af PPR-vurderingen og forslaget til dit barns videre undervisning.
  • Beslutningen om specialpædagogisk bistand til dit barn træffes af skolens leder i samråd med dig og dit barn. Beslutningen skal være skriftlig og indeholde en begrundelse. 
  • Du bliver orienteret af skolens leder om dine muligheder for at klage over beslutningen om specialundervisning til dit barn. Klagefristen er på fire uger.

Dit barns rolle

Dit barns holdning til de beslutninger, der bliver truffet om specialpædagogisk bistand, skal altid tages med i overvejelserne omkring barnet, men under passende hensyn til barnets alder og modenhed.  Det betyder, at det er vigtigt at inddrage barnets egne perspektiver, men at disse skal vurderes ud fra barnets evner til at forholde sig til sin egen situation. For eksempel kan helt små børn eller børn med omfattende vanskeligheder have sværere ved at vurdere egne behov og udfordringer.