Oktober 1943 - de danske jøders flugt til Sverige

Nazisternes overgreb på Europas jøder ramte Danmark for 70 år siden om natten mellem den 1. og 2. oktober 1943. Denne nat gennemførte den tyske besættelsesmagt en razzia i Danmark og indfangede 284 jøder, som blev deporteret til ghettoen Theresienstadt i protektoratet Böhmen-Mähren. I alt kom 474 jøder fra Danmark til Theresienstadt.
Flugten til Sverige
© Arne Ungermann

I løbet af oktober og november fulgte endnu to transporter med i alt 190, der var blevet fanget under flugtforsøg fra Danmark til Sverige. Af de 474 deporterede omkom i alt 53 – de fleste gamle og syge. Under flugten døde mere end 30 - nogle druknede på Øresund mellem Danmark og Sverige, andre begik selvmord, og i et andet tragisk tilfælde ramtes en jødisk kvinde af et dræbende skud under en tysk anholdelse. Andre knap 100 jøder - herunder en række små børn - forblev i skjul i Danmark. Resten, mere end 7.000 flygtede over Sundet til friheden i det neutrale Sverige.

I betragtning af at nazisterne fik udryddet ca. 6 mio. af de i alt 8 til 9 mio. jøder, de havde inden for rækkevidde, fremstår det som et lille lys i holocaustmørket, at kun én procent af jøderne i Danmark blev ofre for Hitlers mordmaskine og at langt hovedparten kunne undvige deportation og bringe sig i sikkerhed i Sverige. Den enestående redning af de danske jøder i oktober 1943 er en af de få begivenheder i dansk historie, der har tiltrukket sig international opmærksomhed. Historien om hvordan danskerne – i modsætning til stort set alle andre nationaliteter - stod sammen med sine jødiske landsmænd i nødens stund og bragte dem frelst over Sundet til sikkerheden i Sverige er berømmet og fik allerede i samtiden en nærmest mytologisk status. Redningen er fremhævet i en lang række publikationer som et enestående eksempel på vovemod og opofrelse under Holocaust. Særligt i USA og Israel, hvor Danmark ofte bliver fremhævet som en gigant på menneskerettighedernes område.

I udlandet er der mange, som stadig mener at jøderne fra Danmark, i modsætning til andre steder i Europa, blev reddet på grund af det danske folks særlige karakter med dets moralske niveau og kærlighed til frihed og demokrati. Denne opfattelse møder modstand fra danske historikere, der opfatter tolkningen som stærkt idealiseret og uden solidt fundament i kilderne. Men det anerkendes at den danske indstilling til den gruopvækkende forfølgelse af jødiske landsmænd var af stor betydning for, at den næsten fuldkomne redning af et jødisk samfund var mulig. Det betones imidlertid også at uden de særegne besættelsesforhold, der eksisterede i det fredsbesatte Danmark – hvor besættelsesmagten i betydeligt omfang opererede under hensyn til den besattes fortsatte diplomatiske velvilje - havde dansk indignation og aktivisme næppe været nok til, at redningen kunne gennemføres. Afgørende var også, at Sverige åbnede porten til friheden, der kun lå nogle få sømil borte, og at forfølgelsen indtraf på et tidspunkt, hvor modviljen overfor besættelsesmagten var groet stærk. Disse situationsbestemte forhold understøttede redningsaktionen, der ikke ville have været mulig foruden.

Redningen var - som vi skal se - også i et vist omfang ansporet af økonomiske motiver. Men det betyder ikke, at det danske tilfælde bør tabe sin fascinationskraft. Vi kan alle stadig inspireres og måske ligefrem lære ad datidens begivenheder. Trods alle mellemregninger kom de danske myndigheders og befolkningens stillingtagen til udtryk i oktoberdagene, hvor overgrebet på jøderne blev mødt med afsky og aktivisme. Isoleret set viser redningsaktionen, at det kan nytte at gøre noget og at vi hver især har et ansvar for at engagere os imod folkemord og andre krænkelser af fundamentale menneskerettigheder. I Danmark var man nok ikke mere demokratisk humanistisk end flere andre steder. Og det forekommer i det hele taget problematisk at fremhæve én faktor som den afgørende for redningen af de danske jøder. Men det betyder ikke at det lys, som blev tændt i oktober 43 er slukket. Som vi skal se var ikke al menneskelighed blevet knust under Hitlers nazistiske herredømme.

Materialet bygger på Michael Mogensen, Otto Rühl og Peder Wibens arbejde med undervisningsbogen "Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 - flugten til Sverige" (Systime 2003 - bogen er nu udsolgt).

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Relaterede links

Københavns Stadsarkiv har i forbindelse med materialer om Oktober 1943 lavet en hjemmeside til brug for undervisningen med et omfattende materiale på basis af erindringer fra nogle af de jøder, der selv oplevede flugten på egen krop. Her er meget rigtig godt materiale til både undervisning og opgaver.
Stort site med meget materiale i form af kilder, film, links, artikler, tur i Gilleleje med meget mere. Rigtig mange muligheder til undervisningen og opgaver.
Meget god side med mange gode forslag til undervisning i Folkedrab / Holocaust og informationer om den årlige Auschwitz-dag.
Side med mange muligheder for undervisning i Holocaust samt filmen om Theresienstadt, der er emneopdelt og også velegnet til undervisning med personlige beretninger, den historiske baggrund og kildemateriale.
Side med mange mulige indfaldsvinkler til arbejdet med benægtelse af holocaust