Oktober 1943 - den politiske baggrund

Som det fremgår af kildehæftet om aktionen mod de danske jøder i oktober 1943 er en meget vigtig forudsætning ophøret af samarbejdspolitikken og indførelsen af undtagelsestilstanden den 29. august 1943. Du kan læse meget mere om denne begivenhed og baggrunden herfor i oversigter over besættelsestidens historie – f.eks. i Peter Frederiksens kildehefte fra Systime “Danmark – besat – befriet” (2000) – eller i Hans Kirchhoffs “Tilpasning – protest eller modstand 1940-45” (fra Munksgaard 1985). Hans Kirchhoff har også beskrevet begivenhederne i sit store 3-binds værk “Augustoprøret 1943 – samarbejdspolitikkens fald” fra 1979.
Flugten til Sverige
© Arne Ungermann

Baggrunden

I tiden fra 9. april 1940 til 5.maj 1945 var Danmark besat af tyske tropper. Ved invasionen protesterede den danske regering mod ”denne krænkelse af Danmarks neutralitet”, men satte sig ikke militært til modværge - som det fx var tilfældet med sammenlignelige lande i Vesteuropa som Belgien, Holland og Norge. Som fredsbesat og ikke hærtaget land fik Danmark særlige besættelsesvilkår med stor indre selvstændighed og stort råderum.

Det var altså denne såkaldte fredsbesættelse af Danmark den 9. april 1940 som medførte at tyskernes løfte om at respektere dansk suverænitet blev ført ud i livet. Både Norge, Holland og formentlig også Belgien havde fået tilbudt de samme fredsvilkår. Men Danmark var det eneste land, som accepterede og nedlagde våbnene da tyske tropper overskred grænsen. Dette var altså den direkte baggrund for, at det besatte Danmark kom til at indtage en særstilling i det nazistisk beherskede Europa. Danmark blev således i princippet stadig styret af konge, regering og rigsdag. Domstolene, administrationen, ja selv hær og politi forblev selvstændige danske instanser.

I andre besatte lande i Vesteuropa overtog besættelsesmagten regeringsmagten. Frankrig og Belgien kom under militæradministration, mens Norge og Holland blev styret af civile rigskommissærer, nazistiske partifolk, der sorterede direkte under Hitler. Der blev i disse lande opbygget en tysk administration med lovgivende myndighed, og det besatte lands egen administration og politikorps fungerede videre under tysk ordregivning.

I modsætning hertil har vi altså det danske særtilfælde, hvor det i forholdet mellem besætter og besat blev understreget, at der formelt var tale om forhandling mellem to suveræne stater. I realiteternes verden var begge parter dog bevidste om, at besættelsesmagten kunne trumfe sin vilje igennem. Så en egentlig fri forhandling mellem to selvstændige lande var der ikke tale om. Tyskerne kunne med andre ord tage sig selv til rette, hvis de anså et krav for tilstrækkeligt vigtigt. Men de var også bevidste om, at det ikke kunne gøres uden omkostninger.

Allerede på et tidligt tidspunkt slog den danske regering fast, at den ikke ville give indrømmelser over for tyske krav om antijødiske love. Den danske regerings indstilling afspejlede et Danmark, hvor man ikke kunne få øje på et jødeproblem. Stereotype forestillinger om jøder var utvivlsomt latent til stede og Danmark var, på linie med det øvrige Europa, ikke velvilligt indstillede overfor de jødiske flygtninge og andre forfulgte mennesker, som søgte asyl efter nazisternes magtovertagelse i 1933. Men de ca. 8000 mennesker, som udgjorde den jødiske del af befolkningen, blev i det store hele betragtet som integrerede i det danske samfund.

De tyske myndigheder i Danmark var velorienterede om den danske holdning og søgte i indberetninger til det Berlin at holde spørgsmålet ude af det dansk-tyske forhold. Den afværgende taktik, som de tyske chefforhandlere fra udenrigstjenesten her anlagde, tog sit udgangspunkt i en klar erkendelse af, at spørgsmålet ikke alene var ubekvemt, men også sprængfarligt.
De frygtede, at et tysk krav om antijødiske love ville føre til den danske regerings afgang og at de vigtige leverancer af danske fødevare kunne blive ustabile. Hermed ville den propagandamæssige værdi af de såkaldte "normale" dansk-tyske relationer lide skibbrud, og et betydningsfuldt indirekte tilskud til den tyske krigsførelse være i fare. Dertil kommer, at den tyske udenrigstjenestes magtstilling kunne blive udspillet, idet dens kompetence var betinget af Danmarks suveræne status. Brød samarbejdet med den danske regering sammen, kunne diplomaterne miste deres magtstilling og risikerede at måtte overlade forvaltningen af Danmark til værnemagten eller en Rigskommisær - sådan som det var tilfældet i andre besatte lande.

Dette var nogle af de afgørende årsager til at man i første omgang lod jøderne i Danmark være i fred, i modsætning til alle andre besatte lande, hvor jødelove stort set blev indført direkte oven på invasionen. Dertil kommer at man fra 1941/1942 havde forberedt og iværksat gennemførelsen af massemordet på jøderne og at man fra midten af 1942 deporterede jøder til dødslejre i Polen fra alle andre steder i det nazistisk beherskede Europa - en forbrydelse som siden er blevet kendt under betegnelsen Holocaust. Først da fredsbesættelsen brød sammen i sensommeren 1943, kom turen til jøderne i Danmark.

Sammenbruddet den 29. august 1943

Efter krigens vendepunkt, hvor der begyndte at komme grus i den tyske krigsmaskine, markeret ved de tyske nederlag på østfronten og i Afrika, brød uroen frem i Danmark. I løbet af sommeren 1943 havde troen på, at det tyske sammenbrud var nært forestående, grebet om sig. Det udløste sabotageaktioner, slagsmål med tyske soldater og en strejkebølge, der fra sensommeren prægede landet. Både de centrale danske og tyske instanser ønskede at lægge låg på uroen. Det lykkedes dog ikke, og da Berlin fik efterretninger om begivenhederne, blev den såkaldte rigsbefuldmægtigede og øverste tyske myndighedsperson i Danmark, Werner Best beordret til Hitlers hovedkvarter i Østpreussen, hvor også den tyske rigsudenrigsminister, Joachim v. Ribbentrop opholdt sig. Werner Best modtog i den forbindelse et af Adolf Hitler befalet ultimatum, der skulle forelægges den danske regering. Det indeholdt krav om indførelse af undtagelsestilstand med udgangsforbud, særdomstole og dødsstraf m.v. Ultimatumet, som blev forelagt i Danmark den 28. august, medførte, at regeringen og de politiske partier svarede entydigt nej.
Forhandlingspolitikken havde dermed nået sin afslutning.

Tidligt om morgenen den 29. august fik statsminister Erik Scavenius overrakt den øverstkommanderende tyske general i Danmark, Hermann v. Hannekens erklæring om, at militæret havde overtaget den udøvende magt, og at regeringen derfor var uden beføjelser. Samtidig blev den danske hærs og flådens soldater interneret. Men bruddet var ikke totalt, bl.a. forblev politi og domstole intakte, og det hidtidige samarbejdsmønster med tyske myndigheder fortsatte i realiteten efter den militære undtagelsestilstands ophør den 6. oktober, men nu var det formelt overladt til de tilbageblevne departementschefer i ministerierne at tegne det officielle Danmark.

Under undtagelsestilstanden overtog generalen forvaltningen af Danmark og med indførelsen af den militære undtagelsestilstand måtte Werner Best overlade positionen som den ledende tyske myndighedsperson i Danmark til v. Hanneken.

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Relaterede links

"Humanity in Action" har i forbindelse med 70-året for de danske jøders flugt til Sverige udgivet kildesamlingen "Oktober '43" og i samme forbindelse udviklet en hjemmeside med en stor samling af kildemateriale. Sitet foreslår materialer til mange flerfaglige samarbejder mellem f. eks. historie, billedkunst, fransk, dansk, musik, psykologi, religion, samfundsfag, tysk, musik m.fl.
Københavns Stadsarkiv har i forbindelse med materialer om Oktober 1943 lavet en hjemmeside til brug for undervisningen med et omfattende materiale på basis af erindringer fra nogle af de jøder, der selv oplevede flugten på egen krop. Her er meget rigtig godt materiale til både undervisning og opgaver.