Baggrunden for arbejdet med inklusion

Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt for at lære noget og for at udvikle sig. Inklusionstankegangen betyder et perspektivskifte fra det enkelte barn til fokus på det fælles
Inklusion har stor betydning for den enkelte

Der er politisk sat en ambitiøs dagsorden om omstilling til øget inklusion i folkeskolen. Flere elever med særlige behov skal være en del af den almindelige undervisning, samtidig med at elevernes faglige resultater forbedres, og deres trivsel fastholdes.

Omstillingen kræver en stor forandringsproces væk fra to parallelle systemer hen imod et fælles tilbud, hvor der samarbejdes og videndeles på tværs af det almene og det specielle. Den proces kræver, at kompetencer og viden udvikles og udnyttes på en ny måde. 

Baggrund

Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FN-konventionen som Danmark har ratificeret den 13. juli 2009.

Samlet set betyder det, at elevers udvikling og læring i videst muligt omfang skal understøttes i den almindelige folkeskole og i elevens nærmiljø. Det fremgår således af FN-konventionen, at deltagerstaterne skal sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer, der blandt andet tager sigte på, at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem.

I foråret 2010 gennemførte Finansministeriet som opfølgning på kommuneaftalerne mellem Regeringen og KL en analyse af specialundervisningen i folkeskolen. Analysen viste blandt andet, at den almindelige undervisning i folkeskolen med en hensigtsmæssig tilrettelæggelse kan være et godt undervisningstilbud for elever med særlige behov.

Regeringen gennemførte på baggrund heraf en lovændring i 2012. Regeringen og KL har aftalt at arbejde for en mere inkluderende folkeskole ved at nedbringe segregeringsgraden, samtidig med, at fagligheden løftes, og elevernes trivsel fastholdes. Læs mere om lovændringen og aftalen mellem regeringen og KL i linkene til højre på siden.

Lovændringen

Loven har til formål at øge inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Lovændringen skal blandt andet være med til at sikre en bedre anvendelse af ressourcerne til gavn for alle børn og unge. 
Konkret medfører loven, at specialundervisning fremover er forbeholdt elever med omfattende støttebehov. Denne nye afgrænsning medfører, at specialpædagogisk bistand alene omfatter støtte til elever i specialklasser og specialskoler samt støtte til elever, hvor undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst ni klokketimer ugentligt.

Forskellige perspektiver

Inklusion tager udgangspunkt i fællesskaber, såvel læringsfællesskaber som de sociale fællesskaber.

Der er mange perspektiver på inklusion. Inklusion kan for eksempel ses ud fra Manchester-modellen, som arbejder med en tre-deling, hvor inklusion defineres som tilstedeværelse, deltagelse og læring. Man kan også se på inklusion som den opleves, det vil sige elevens oplevelse af at være i et fællesskab og aktivt deltage i et fællesskab.

Ambitionerne om øget faglighed og trivsel hos eleverne i folkeskolen gælder både for elever i det almene undervisningstilbud og for elever som modtager undervisning i specialtilbud. Det er dog ikke alle elever, som kan få et fyldestgørende undervisningstilbud i den almindelige undervisning. Elever, der har et omfattende støttebehov skal derfor fortsat henvises til specialundervisning i specialklasser og specialskoler.

Alle elever skal blive så dygtige de kan, og alle elever skal trives i skolen.

Der findes allerede meget viden om, hvordan der kan sikres inkluderende læringsmiljøer og høj faglighed i specialundervisningen. Dansk Clearinghouse har blandt andet udarbejdet et systematisk forskningsreview af internationale undersøgelser om effekten af inklusion af elever med særlige behov. Det viser, at en øget inklusion kan styrke alle elevers læring. Det kræver, at de ledere, lærere og andre medarbejdergrupper, som arbejder med inklusion i praksis, har viden om undervisning af elever med særlige behov og adgang til ressourcepersoner, som kan vejlede og støtte deres arbejde.

Kommuneaftalen mellem regeringen og KL

Regeringen og kommunerne har med aftalen fastlagt en klar ambition for inklusion 

 

Aftalen indeholder tre klare mål for omstillingen til øget inklusion:

  • Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 procent til 96,0 procent. Af det samlede elevtal i folkeskolen.
  • Andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceret yderligere frem mod 2018.
  • Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion.

 

 

Relaterede links

Analyse fra Finansministeriet, som blandt andet viser, at den almindelige undervisning i folkeskolen med en hensigtsmæssig tilrettelæggelse kan være et godt undervisningstilbud for elever med særlige behov.
Se FN’s børnekonvention hos Børnerådet.
Forskningskortlægning. Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen.
Temanummer fra DPU.

Emneord