Ordblindhed i grundskolen - Læsevejledere - Lærere og pædagogisk personale

Dansklærere, andre faglærere og andet pædagogisk personale har en observationskompetence og en handlekompetence.
Far og datter kigger på computerskærm

Det betyder, at de har muligheden for – og er forpligtede til – at evaluere elevernes læringsudbytte og at tilrettelægge undervisningen derefter. Det kan være en stor opgave for læreren både at forholde sig til enkelte elevers særlige behov og at skulle have et tematisk/indholdsmæssigt fokus og en god klasserumsledelse. Derfor er lærere og pædagoger afhængige af både ledelsens opbakning og deres kolleger i teamet (Hagtvet m.fl., 2015).

Teamets opbakning kan bestå i, at man bliver enige om nogle strategier, som alle faglærere vil anvende, når fremdriften i timen er afhængig af, at eleverne læser eller skriver selvstændigt. Det kan for eksempel være tid til og mulighed for, at ordblinde elever får deres tekster læst op. Det kan også være, at eleverne lærer strategier til makkerpar-baserede arbejdsformer, og at faglæreren gør det tydeligt for eleverne, hvad de skal lære om faget, og hvilke fagord der er centrale. I teamet er det væsentligt, at teamets medlemmer kan tage en faglig debat om niveauet for elevens skriftsproglige færdigheder, og hvordan det udvikler sig. Hvis det er nødvendigt, kan man indhente vejledning fra skolens læsevejleder eller kommunens læsekonsulent. Den ordblinde elevs særlige profil kan betyde, at man er nødt til at fastholde færdigheds- og vidensmål fra tidligere klassetrin og at bidrage med en meget høj grad af stilladsering, for at eleven kan opnå de nuværende læringsmål.

  

Læs mere Vis mindre

Børnehaveklasselederes nøglebidrag

Nøglebidrag, som børnehaveklasseledere bør yde ved tegn på risiko for udvikling af læsevanskeligheder, herunder ordblindhed:

  • At være orienteret om dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner og bidrage til smidig brobygning mellem dagtilbud og skole.
  • At observere elevernes sproglige og skriftsproglige udvikling og holde læsevejlederen orienteret om udviklingen.
  • At kende tegnene på risiko for læsevanskeligheder, herunder ordblindhed.
  • At vide, hvordan man forebygger ordblindhed i børnehaveklassen.
  • At varetage den obligatoriske sprogvurdering. Resultaterne skal indgå i elevplanen for børnehaveklassen og formidles til forældrene og til de øvrige medarbejdere i børnehaveklasseteamet
  • At tilrettelægge den forebyggende indsats for elever i risiko for læsevanskeligheder.
  • At gå i dialog med dagtilbuddet om de elever, hvis sproglige udvikling og læring kræver ekstra opmærksomhed. Derudover skal børnehaveklasselederen være med til at sikre en sammenhæng mellem dagtilbuddets læreplaner og skolens undervisningstilbud.
  • At gå i dialog med familien om elevens vanskeligheder med sproglig udvikling og skriftsprogstilegnelse.

Det er dog op til den enkelte kommune eller skole at beslutte, hvem der skal foretage sprogvurderingen. Nogle kommuner har indført en fælles procedure i alle børnehaveklasser. I nogle kommuner indgår talehørelærere i arbejdet, andre steder er det læsevejleder, læsekonsulent eller psykolog. Hvis det er børnehaveklasselederen, der gennemfører sprogvurderingen, vil det være hensigtsmæssigt at sikre, at han/hun har mulighed for at drøfte resultaterne og forslag til opfølgende initiativer med læsevejleder og eventuelt talehørelærer. 

 

Læs mere Vis mindre

Nøglebidrag, som lærere bør yde i ordblindeindsatser:

Ordblinde elever har en ujævn færdighedsprofil – med et alvorligt dyk i lige netop afkodning og stavning. Det gør, at man ikke uden forskellige grader af stilladsering kan gøre færdigheds- og vidensmålene i Fælles Mål til læringsmål for de ordblinde elever. Det er afgørende, at målene for den ordblinde elevs læring sættes sådan, at der tages hensyn til elevens særlige vanskeligheder og styrker. Her kan det være relevant at læne sig op ad opmærksomhedspunkterne i Fælles Mål. Lærerne bidrager med følgende i ordblindeindsatser:

 

  • At kende tegnene på ordblindhed og at hente vejledning om undervisning og om adgang til kompenserende it fra læsevejleder og/eller læsekonsulent.
  • At tilpasse de skriftsproglige aktiviteter til ordblinde elever, så de kan klare opgaverne med succes, for eksempelved at sørge for, at eleverne har adgang til de tekster, som klassen skal arbejde med, i digital form.
  • At overvåge og evaluere elevernes udbytte af skriftsproglige aktiviteter løbende og systematisk ved hjælp af elevplanen. Det bør ske i dialog med eleven.
  • At give løbende feedback til eleverne og tale med dem om forventningsniveau, deres egne bidrag, færdighedsniveau, sværhedsgrad i aktiviteter og om, hvornår og hvordan de kan integrere og bruge kompenserende it. 
  • At samarbejde med skolelederen og læsevejlederen, hvis elevernes skriftsproglige færdigheder ikke udvikles, eller hvis undervisningen gentagne gange forekommer meningsløs på grund af elevernes ordblindhed.

 

Læs mere Vis mindre

Nøglebidrag, som læsevejledere bør yde i ordblindeindsatser:

Læsevejlederen er en central resurceperson i forhold til ordblindeindsatser med følgende nøglebidrag:

  • At koordinere ordblindeindsatsen på sin skole ved at tage afsæt i kommunens handleplan og at være central ressourceperson for indsatsen.
  • At være bindeled mellem eleven, forældrene og skolens ledelse.
  • At have ansvaret for at følge udviklingen af ordblinde elevers skriftsproglige færdigheder.
  • At varetage afviklingen af Ordblinderisikotesten for at identificere elever i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed. Læsevejlederen bør drøfte resultaterne og forslag til opfølgning og indsats med dansklæreren, skoleledelsen og eventuelt læsekonsulenten.
  • At varetage Ordblindetesten og drøfte resultater og forslag til opfølgning og indsats med lærerteam, skoleledelse og eventuel læsekonsulent.
  • At indgå i dialog med familien og eleven om Ordblindetestens resultater (i samarbejde med elevens dansklærer og eventuel læsekonsulent), at fremlægge forslag til indsats og at tale om samarbejdsmulighederne mellem familie og skole.
  • At hjælpe ordblinde elever ordentlig i gang med at bruge kompenserende it og at følge op på det.  Det bør ske i samarbejde med eleven, elevens lærere og skolens øvrige it-ressourcepersoner. Af dette følger, at læsevejlederen selv skal have en aktuel viden om kompenserende it, herunder indstillingsmuligheder og pædagogiske anvendelsesmuligheder.
  • At holde sig fagligt opdateret om ordblindeindsatser.
Læs mere Vis mindre

 

Få mere viden

Elbro, C. (2012). Læsevanskeligheder. Gyldendal.

Elbro, C. (2014). Forudsætninger for læsning (kapitel 5). I bogen Læsning og læseundervisning. København: Hans Reitzels Forlag.

Pøhler, L. (red.) (2012). Dysleksi – en fælles nordisk udfordring. Landsforeningen af Læsepædagoger.

Nota: www.nota.nu

 

Indsats og undervisning i skoleforløbet

Lærer hjælper elev

Undervisning af ordblinde elever

Få viden om undervisning af ordblinde elever, generelle kendetegn ved effektiv undervisning, om tidlig indsats og om specialiseret undervisning.
Bogstavark på snor

Indsats i Børnehaveklasse

I Fælles Mål for Børnehaveklassen kan man læse, hvad der forventes af alle elever på en række kompetenceområder.
Elever arbejder i klassen

Undervisning i 1.-2. klasse

På Bakkegårdsskolen i Gentofte Kommune er danskfaget delt op, så læsetræningsdelen foregår på tværs af årgangen, hvor eleverne er delt op efter niveau, mens litteraturarbejdet foregår i elevernes egen klasse.
Elever i udskolingen

Undervisningen i 3. til 9. klasse

De følgende afsnit handler om, hvordan man kan undervise i skriftsproglige færdigheder inden for afkodning, faglig læsning, stavning og faglig skrivning fra 3. til 9. klasse.

Prøver og overgang til ungdomsuddannelse

Eksamenslokale

Muligheder ved folkeskolens prøver

Til næsten alle folkeskolens prøver kan ordblinde elever bruge de kompenserende it-redskaber, som de normalt bruger i den daglige undervisning, uden at det betragtes som en fravigelse.
lærer

Ungdomsuddannelse og SPS – Specialpædagogisk støtte

En erhvervsgrunduddannelse (egu) er for unge under 30 år. Specialpædagogisk støtte (SPS) skal bidrage til, at elever med en funktionsnedsættelse kan uddanne sig på lige fod med andre elever.

Emneord