Portalen Edu-Arctic

Edu-Arctic har til formål at styrke interessen for naturfag hos unge i alderen 13 – 20 år, med særligt fokus på det arktiske område.
En isbjørn

Edu-Arctic er et omfattende projekt. Til natur/teknologi vil det være relevant at bruge projektets Polarpedia til viden om de polare områder samt portalens Monitoring System, hvor eleverne kan indsende vejr-data, som de har målt.

Arbejdet med de polare område og Edu-Arctic portalen, vil kunne bygge bro til elevernes arbejde med klimazoner/plantebælter, økosystemer og klimaforandringer i udskolingen.

Projektet har i alt fem tilbud til de deltagende lærere/skoler:

  • Online undervisning (webinar), der afholdes af forskere, videnskabsfolk og specialister
  • PolarPedia, en portal, hvor ord indenfor feltet forklares. Dansk er et af sprogene i PolarPedia.
  • Arktiske konkurrencer, hvor deltagerne kan vinde en arktisk ekspedition til en arktisk station
  • Monitorerings-system,  hvor eleverne selv tager ud i deres nærområde og måler på bestemte miljøparametre
  • Kursus for lærere i projektets formidlingsmetoder, hvor de bl.a. møder forskere inden for feltet

De fire førstnævnte projektdele er gratis at deltage i. Lærerkurset er også gratis, men da der kun uddeles få rejselegater må de deltagende regne med at betale for rejsen selv. Måltider og konference materiale stilles til rådighed af arrangørerne.

 

Projektet kører over en periode på 3 år.

 

Webinarene vil alle blive produceret på engelsk, og efter behov vil de også blive produceret på nogle andre sprog, bl.a. dansk.