Reformationen - ressourcer for tysklærere

Lad dig inspirere til at inddrage Reformationen i tyskundervisningen. Her finder du links og information.

Der findes en mængde interessante hjemmesider om Reformationen og Martin Luther for tyske skoleelever. En del af dem er oprettet i forbindelse med Reformationsjubilæet. Nogle af dem kan tilpasses tyskundervisningen i Danmark og indgå både i tyskundervisningen og i tværfaglige forløb, hvor der også arbejdes med tysk. For at få fuldt udbytte af arbejdet med siderne, bør der være arbejdet med forforståelse. Med en tydelig målsætning vil danske elever i 7.-9. klasse bl.a. kunne arbejde med læsning, lytning, skrivning og præsentation. Herunder et udvalg. 

Kinderzeitmaschine

Kortere artikel i mange små afsnit om Luther og hans betydning. 

Martin Luthers Abendteuer

Computerspil og app med kortere tekster og indtalte afsnit, der gennemgår episoder i Luthers liv, interaktive funktioner og opgaver, der skal løses undervejs. Lydfilerne er med tydelig udtale. 

Reformation für Einsteiger - video

Kort video, der fortæller om Luther og hans betydning. Det går hurtigt, men følges af forklarende tegninger undervejs, som kan udnyttes til at understøtte forståelsen. Kræver lidt forforståelse. 

Terra Max 06 Die Reformation

Længere video fra ZDF om en dreng og hans bedstefar, der rejser tilbage til Reformationen med en tidsmaskine og møder Luther. En fortæller uddyber og forklarer Reformationen undervejs. Kræver forforståelsesarbejde. 

Klexikon – Reformation – Das Freie Kinderlexikon

Opslag for børn om Reformationen i tre afsnit, forholdsvis overskueligt, men kræver sproglig stilladsering. 

Gute Frage – Internetforum med spørgsmål og svar

Et eksempel på enkle spørgsmål og svar.

Kan evt. bruges som skabelon for egne små skriftlige produktioner (altså indlæg med spørgsmål på tysk). 

Relaterede moduler

Relaterede links

Link til teksten på Kinderzeitmaschine.
Link til Martin Luther-spillets hjemmeside.
Link til download af appen med spillet til iPad.
Kort video udgivet af Hamburgs Senat på YouTube om Reformationen
Link til video af episoden af Terra Max på YouTube
Link til Klexikon-artikel om Reformationen
Link til internetforum