Studietur for lærere, der ønsker at gøre særligt meget ud af undervisningen i EU-stof

For lærere, der ønsker at gøre særligt meget ud af undervisningen i EU-stof. Mød danske europaparlamentarikere – kom på rundvisning i Europaparlamentet - spil demokratispillet i Parlamentariet og få en snak med embedsfolk fra Europakommissionen.

Tilmeld dig en VIP-studietur til Bruxelles i uge 10 eller uge 12 - 2017.

På en tredages studietur til Bruxelles oplever du den politiske arbejdsgang i EU, og du kommer tæt på institutionerne og hverdagen i EU’s hjerte. Parallelt med de politiske og faglige input får du rig lejlighed til at møde kolleger fra andre skoler og udveksle erfaringer under hyggelige former. Turen indeholder:

  • Et heldagsbesøg i Europa-Kommissionen
  • Et halvdagsbesøg i Europa-Parlamentet
  • Besøg i Parlamentarium / mulighed for skolebesøg   

Hvem kan deltage?

Dette særlige tilbud gælder for lærere i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og ved læreruddannelsen, skoleledere, internationale koordinatorer samt andre interesserede lærere.

Hvornår er turene?

Der er 2 ture:

Uge 10, tirsdag d. 7. marts 2017 til torsdag d. 9. marts 2017
Uge 12, tirsdag d. 21. marts 2017 til torsdag d. 23. marts 2017

De to ture har samme dagsprogram, men selvfølgelig vil oplæggere og politikere være forskellige.

Obligatoriske seminardage.

Forud for studieturen arrangeres obligatoriske 1-dags regionale seminarer med oplægsholdere fra de arrangerende institutioner om EU´s politik og de muligheder, der er for undervisning i EU-stof i de forskellige skoleformer. Dagen forløber med oplæg, cafe-runde, dilemma-spil og et oplæg ved en ekstern oplægsholder.

Seminardagen vil lægge vægt at introducere institutionerne i Bruxelles, lægge vægt på EU´s politiske betydning og arbejdsgangen i EU.

Seminarerne afholdes i begyndelsen af februar. Vi forsøger at placere seminardagen centralt for de fleste tilmeldte deltagere.

Det praktiske omkring studieturen

Hvad koster det?
Prisen er 2750 kr. + transport til Bruxelles.

Hvad er indeholdt i turen?
Prisen inkluderer to overnatninger på hotel, de fleste måltider og lokal transport.

Hvor og hvordan tilmelder jeg mig?

Tilmelding til studietur og seminar. Se linket i højre spalte.

Øvrige praktiske oplysninger
Information om EU på skemaet, herunder endeligt program for turene og supplerende links og materialer vil løbende blive lagt på EMU-portalen på adressen http://eu.emu.dk

NB:
Til rektorer, skoleledere og kommuner: Vær opmærksom på, at der fremover kan søges Erasmus tilskud til EU på skemaet under KA1 programmet, hvis kommuner eller nogle af kommunens skoler har EU på skemaet. Dette gælder også for gymnasier og andre ungdomsuddannelser

Tilmelding til studietur og seminar på http://eu.emu.dk

Deadline for tilmelding tirsdag d. 10. januar 2017

Svar vedr. optagelse senest mandag d. 16. januar 2017

NB: Det tilrådes ikke at bestille fly før bekræftelsen er modtaget.


Arrangør
:

Europa-Huset i Danmark og Kurt Thybo, VIA CFU – kth@via.dk, hvortil eventuelle spørgsmål kan rettes

Fuldt program og tilmelding

Se modulet herunder for det fulde program og tilmelding. Du kan også tilmelde dig direkte her:

Tilmeld dig studieturen i uge 10 - 2017 her.

Tilmeld dig studieturen i uge 12 - 2017 her.

Detaljeret program for studieturen og tilmelding

Relaterede filer

Læs en beretning fra en af studieturene i 2014.