Samfundsvidenskabs empiri, teori og metoder

Ifølge læreplanen skal der være et betydeligt samarbejde på tværs af hovedområderne, og det er derfor vigtigt at vide, hvad der kendetegner fx de samfundsvidenskabelige fags empiri, teorier og metoder. Her er links til fagsider med de samfundsvidenskabelige fags metoder!

De samfundsvidenskabelige fags empiri består af kvalitative og kvantitative data om det foranderlige samfund – sociologisk, økonomisk og politisk. Sociologiske forhold kan indeholde socialpsykologiske forhold, økonomiske forhold omfatter både samfundsøkonomiske og virksomhedsøkonomiske forhold, og politiske forhold omfatter både det nationale og det internationale niveau. De samfundsvidenskabelige fags teorier består af generaliseringer herom, dvs. om generelle mønstre og sammenhænge i den samfundsmæssige udvikling.

De samfundsvidenskabelige fags metoder består af kvalitative, kvantitative og komparative metoder, som sikrer en empirisk forankring af teorier om sociale, økonomiske og politiske forhold og sammenhænge. De kvalitative metoder knytter sig til interviews og observationer, mens de kvantitative knytter sig til statistiske og beskrivende undersøgelser. Komparativ metode består i at sammenligne samfundsforhold ud fra begreber.

(Kilde: Vejledning til Læreplan i AT fra 2014)

Samfundsvidenskabelige fags sider med teori og metode

Kyriathiderne
© Peder Wiben

Historiefagets identitet, teori og metode

I forbindelse med Historielærerforeningens kursus om videnskabsteori og metoder i historiefaget i Fredericia d. 24. september 2008 gav de tre oplægsholdere hver deres bud på, hvordan vi skal opfatte faget. Nedenfor bringes nogle artikler om fagets metode for at imødekomme et stort ønske fra mange. Der skal her lyde en opfordring til at indsende artikler til udvikling af siden. Bent Egaa Kristensen gav – med udgangspunkt i bogen ”Historisk metode” – en indføring i fagets metodiske grundprincipper og præsenterede på den baggrund sine tanker om, hvornår historie optræder som hhv. humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag. Heroverfor slog Bernard Eric Jensen til lyd for en postmodernistisk opfattelse af historie, hvor faget ikke defineres ud fra én metode, men derimod skal forstås ud fra de måder, historie tolkes og bruges. Han gjorde sig til talsmand for, at historiefaget har mange metoder, og at det centrale i faget er at udvikle elevernes bevidsthed om fortiden og evne til at handle i nutiden. En konsekvens af B.E. Jensens tilgang er, at de traditionelle skel mellem fagene og mellem fakulteterne, ikke lader sig opretholde, idet fagene ikke lader sig entydigt definere. Henrik Skovgaard Nielsen, der delte B.E. Jensens teoretiske udgangspunkt, kom i det tredje og sidste oplæg med nogle praktiske løsninger på, hvordan vi på trods heraf kan præsentere vores fag for eleverne, når reformen nu engang tvinger os til at tænke historie som hhv. humanistisk og samfundsvidenskabeligt. Læs de 3 oplægsholderes materialer fra kurset (overfor)
En værktøjskasse med hammer, sav og div.

Religionsfagets teorier og metoder

PowerPoint fra Tine Graugaard, Auerhøj Gymnasium. Udarbejdet til udviklingskursus om religion og videnskabsformer år 2008.
Stabel af bøger

Religionsfaget og videnskabsteori

Oplæg fra Søren Harnow Klausen, Syddansk Universitet. Udarbejdet til udviklingskursus om religion og videnskabsformer år 2008.

Videnskabsteori

5554_.jpg

Videnskabsteori på videnskab.dk

Artikler og tegnefilm om videnskabsteori: Hvad er videnskabsteori, og hvilken rolle kan det spille for elevernes forståelse? Hent inspiration og materiale til din undervisning. På Videnskab.dk er en lærervejledning "Videnskabsteori for dummies", hvis det skulle have interesse.
Våde blade.jpg
© Hanne Heimbürger

Se hvordan du får eleven til at kombinere faglige metoder og metodiske refleksioner

"Problemet opstår, fordi eleven kan belyse sin sag alene ved hjælp af sine fag-faglige metoder, så de meta-metodiske refleksioner for den enkelte elev kommer til at fremstå som irrelevante og vanskelige at integrere i arbejdet med sagen. For at modvirke denne situation har vi udviklet den videnskabelige basismodel som en ramme, eleverne kan arbejde ud fra i forbindelse med deres projekter", skriver Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell.
Gitter med løve
© JPW

Vidensmønstre

"Vidensmønstre. Tværfaglig refleksion i AT" af Torben Benoni, Mads Rangvid, Thomas Svane og Anders Ølsgaard. Et bud på at tænke videnskabsteori på tværs af hovedområderne.

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png