Skolemessen Aarhus

Onsdag den 26. og torsdag den 27. april 2017 er der atter Skolemesse i Aarhus – og igen i år er det hele gratis. Messen finder sted i Scandinavian Congress Center få minutters gang fra banegården. Her finder du inspiration til din undervisning og overblik over, hvad der rører sig i dine fag.

Skolemessen er et mekka af inspiration til dig, der underviser eller på anden vis arbejder pædagogisk med børn. På den store salgs- og fagmesse for læremidler møder du blandt hundredvis af udstillere med de nyeste digitale, trykte og konkrete læremidler inden for alle fag i grundskolen. Der er også materialer, der er oplagte i den understøttende undervisning, i SFO-tiden og i børnehaver.

Ud over selve udstillingen er der foredrag, kurser, events, kollegial messestemning og konkret inspiration til fornyelse af din undervisning.

Skolemessen
© CFU

Målgruppe

Skolemessen henvender sig til undervisere, pædagoger, skoleledelser, lærerstuderende og andre formidlere, der ønsker at få et indblik i nye måder at berige og udvikle undervisningen på.

Hvem står bag

Messen er arrangeret af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i et samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse og de to brancheforeninger BFU og Danske Forlag.

Fra den 2. januar 2017 kan du se det samlede program og registrere dig gratis på Skolemessens hjemmeside: 

Skolemessen.dk

Like også Skolemessen på facebook og få nyt om messen i dit nyhedsfeed:

facebook.com/skolemessen

En tilsvarende messe kan du opleve ved Danmarks Læringsfestival.

Skolemessen
© Skolemessen

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png