Slavesange

2 eksempler på sange der forventes udgivet i forbindelse med markeringen af salget af Vestindien i 2017.

Slavernes Sange

En sangfortælling om slaverne i den Atlantiske trekantshandel

Arbejdstitlen: Slavernes Sange

Den konkrete anledning er, at i 2017 markeres 100-året for salget af de danske Vestindiske øer til USA.

Balladen om friheden er en fortælling i sang og musik og i billeder om slaveriet, om danskerne i Afrika, om kaptajnerne og sømændene, om de kvinder, mænd og børn der blev sejlet over Atlanten til et liv som plantagearbejdere på Sct. Thomas, Sct. Jan og Sct. Croix. Sangene er nye, musikken lyder både europæisk, afrikansk og amerikansk, og helheden giver en totaloplevelse af dengang man kaprede folk som slaver.

Den fysiske fremtoning:

Forestillingen vil blive fremført af potentielt fire musikere. Den ledende kraft er Rod Sinclair/guitar-banjo. Vokal: Jullie Hjetland. Der planlægges, at yderligere to musikere deltager. Bemandingen er ikke aftalt d.d.

Resultatet:

Forestillingen Slavernes Sange ønskes præsenteret ved fejringerne i forbindelse med 100 året for Danmarks salg af de Dansk Vestindiske Øer, som for eksempel Nationalmuseets markeringsbegivenhed. Museet viser allerede nu positiv interesse. Forestillingen vil ligeledes blive tilbudt relevante institutioner i Danmark, eksempelvis museer, biblioteker, skoler, forsamlingshuse, teatre.

Samtidig vil forestillingen blive tilbudt Den Amerikanske Ambassade i Danmark/Den Danske Ambassade i Washington DC, USA - samt institutioner i de Vestindiske øer og i Storbritannien

Præsentations- og udgivelsesformater.

Projektet arbejder hen imod at præsentere den danske slavehistorie gennem sang, musik, billeder og fortælling. Vi engagerer musikere fra folkemusikmiljøet og fra musikkonservatorierne, som alle gennem deres arbejde på projektet i løbet af året er dedikerede til at tilføje forestillingen en høj grad af professionalisme

Tekst og lyd udgives på CD, DVD, webside, bog. Materialerne vil være tilgængelige for publikum på dagen for opførelsen.

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Relaterede filer