Tips til søgning og søgestrategier

Tips til at søge kvalificeret på nettet
wordle_soeg.jpg
© Malene Erkmann

Præciser din søgning

Tænk over, hvad du leder efter. 
Søg ikke på: hest, men på: islandsk hest gangart. For at kunne søge rigtigt, er du altså nødt til at vide noget om dit emne på forhånd. Tænk på de 3 livliner. 

Find afsenderen

Søg fx på belgien sprog. For at tjekke hovedsiden, må du fjerne alt efter .dk og gå til siden www.flandern.dk. Her kan de se, at det er en turistside. På samme måder kan du tjekke andre sider ved at fjerne alt efter landekoden eller ’efternavnet’, fx. dk, com, de og så videre.

Bliv klogere med billeder

Brug billedsøgning til at skabe nyt overblik over et emne. Søg fx på renæssance for at få en ide om, hvad renæssancebygninger er. Søg på engelsk eller tysk for at få flere hit. Slå fx renæssance op på translate.google.com og søg bagefter på det engelske eller tyske ord.

Google siger

Hvert ord betyder noget. Normalt vil alle ord, som du tager med i en forespørgsel, blive brugt.
I søgning er der aldrig forskel mellem store og små bogstaver. En søgning efter [ new york times ] er det samme som at søge efter [ New York Times ].
Generelt ignoreres tegn. Det gælder også @#$%^&*()=+[]\ og andre specialtegn.

  1. Søg fx på super mario udgivet. Det skulle give dig et resultat med et hint til din næste søgning.
  2. Søg fx på Napoleon St Helena. Nu skulle du kunne få et årstal, som du siden kan sammenholde med en liste over danske konger.
  3. Søg fx på ægget arkitekt
  4. Søg fx på statsministre danmark og find Poul’erne. Hvis du kun søger på Poul statsminister, risikerer du at overse en af de tre!
  5. Søg fx på Tyrkiet indbyggertal – men tjek gerne flere resultater, for at være sikker på, at du har de officielle tal. Mange rejsebureauer skriver fx tal, der kan være meget upræcise. Du kan også kikke efter sider fra den tyrkiske ambassade i Danmark.
  6. Søg fx på make boomerang paper eller boomerang origami og søg i Google på video.

Find ud af:

· Hvornår udkom spillet Super Mario første gang?

· Hvem var konge i Danmark, da Napoleon døde på St. Helena?

· Hvem har tegnet stolen Ægget?

· Hvor mange danske statsministre har båret navnet Poul?

· Hvor mange mennesker bor der i Tyrkiet?

· Hvordan laver man en boomerang i papir? Find instruktionsvideon

Udarbejdet af 4ben/Malene Erkmann