Udviklingsprojekt i Museologi og Almen studieforberedelse

Afsluttende rapport til Uddannelsesstyrelsen om forløb og resultater i forbindelse med udviklingsprojekt nr. 110174
geheryCOLOURBOX4986240.jpg

Museologi handler generelt om, hvordan vi fortolker vores fælles kultur, både den naturvidenskabelige, naturhistoriske, kunsthistoriske og kulturhistoriske kultur. Mere specifikt har museologien også fokus på de teorier, metoder og praksisformer, der tages i brug for at formidle disse fortolkninger. Museologien arbejder med forskellige discipliner, som på den formidlingsmæssige side rummer: udstillingsanalyse, publikumsanalyse, formidlingsformer, f.eks. mellem tekst og genstande/billeder, mens andre problematikker er knyttet til kulturmiljøer, konservering, og registrering. Alle gymnasierelevante emner som beskæftiger sig med hvordan kulturarvsgenstandene får betydning, eller hvordan man giver dem liv.  

 

Museologisk indsigt giver elever forudsætninger for at vurdere skiftende tiders tankemønstre, samfundsmæssige problemstillinger, videnskabelige, teknologiske og kunstneriske gennembrud og kan for alvor få fag til at snakke sammen. Derfor greb vi fat i museologien som et oplagt emne til Almen studieforberedelse, og dette dannede grundlag for udviklingsprojektet ”Tværfakultært og tværinstitutionelt udviklingsprojekt om museologi, og formidling i den gymnasiale uddannelse, specielt rettet mod Almen studieforberedelse og studieretningssamarbejde og -projekt” (udviklingsprojekt nr. 110174)

 

Mulighederne i museologi er først og fremmest disciplinens iboende evne til at arbejde på tværs af naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Ligesom Almen studieforberedelse ikke er et fag i sig selv, er museologi heller ikke knyttet til et enkelt fag. Selv om de enkelte museer naturligvis byder på et fagligt indhold, alt efter om det er et naturhistorisk, kulturhistorisk eller et kunstmuseum/kunsthal, så har museerne den fællesnævner, at de på et metaplan skal forholde sig til, hvordan deres udstillinger er med til at skabe betydning og kan fortolkes. Den balance mellem form og indhold mødte udviklingsprojektets deltagende klasser ude på museerne.

 

Rammen om hele projektforløbet har været to konferencer med Horsens Amtsgymnasium som tovholder. Ud over de to gymnasier og Center for Museologi på Aarhus Universitet har seks museer og en kunsthal også deltaget. Disse er Steno Museet, Antikmuseet, Naturhistorisk Museum, Moesgård Museum, Aros, Museet for fotokunst og Kunsthallen Brandts. Historielærerforeningen for gymnasiet og HF og Gymnasiets lærere i billedkunst og design har deltaget som medansøgere og observatører. 

 

Formålet har været at udtænke, udvikle og afprøve forskellige museologiforløb skræddersyet til Almen studieforberedelse, og ud fra de erfaringer at finde frem til nogle helt konkrete ideer til en efteruddannelsesmodel for gymnasielærere.

 

Deltagende klasser og fag har været:

På Horsens Amtsgymnasium: fem 3.g klasser (to sproglige og tre matematiske) med fagene fysik, historie, religion, oldtidskundskab, dansk og billedkunst i forskellige kombinationer, og to 1.g klasser (begge naturvidenskabelige) med fagene historie, fysik og dansk. (AT i starten af studieretningsforløbet)

På Odense Katedralskole: to 1.g klasser (begge naturvidenskabelige) med fagene fysik, religion, billedkunst og historie. (AT i starten af studieretningsforløbet).

 

Til trods for at 3.g.-klasserne ikke har Almen studieforberedelse, var hensigten med udviklingsprojektet at afprøve museologi i forhold til 1.g og 3.g niveau. Hermed fik vi undersøgt museologis egnethed som AT stof på forskellige niveauer. Museologi har vist sig at være aldeles velegnet som stof til begge niveauer.

Museologi kan studeres på mange niveauer, fordi det grundlæggende er et tværfagligt forskningsområde, der undersøger udvælgelse, forvaltning og formidling af den materielle og immaterielle verden i bred forstand, sådan som den kommer til udtryk i genstande, kunst, natur, erindringer og monumenter. Museologien favner derfor både analytiske, teoretiske, æstetiske og kulturhistoriske elementer.

 

Projektforløbene var sammensat af fælles forelæsninger, klasseundervisning, gruppearbejde om udstillingsdesign samt museumsekskursioner, og praktiske arbejdsdage, hvor klasserne selv lavede udstillinger.

 

Evalueringen bestod dels af en vurdering af elevernes udstillinger (dels af museumsfagligt personale, dels af lærerne, dels af andre elever), dels af spørgeskemaer, som eleverne skulle besvare.

 

Projektets afsluttende konference havde evaluering og vidensdeling på dagsordenen. Alle samarbejdspartnere var samlet herunder to elever, som havde forberedt et oplæg om deres oplevelse af forløbet. Erfaringerne fra og evalueringerne af udviklingsprojektet bliver naturligvis integreret i udviklingen af efteruddannelseskurserne.

 

Sidste led i udviklingsprojektet er udviklingen af efteruddannelseskurser, hvor vi er i gang med at udarbejde materiale. Historielærerforeningen udbyder efteruddannelsen til efteråret 2007.

 

Vi vil gerne fremhæve, at museologi også egner sig både som enkeltfagligt emne og som studieretningsprojekt, men understreger, at det er et stort arbejde, hvis gymnasielærerne selv skal klæde sig på til at undervise i museologi. Dette pointerede kolleger, som blev tilknyttet projektet senere. Derfor er det vigtigt, at der gives tid og mulighed for at kollegerne kan efteruddanne sig i museologi.

 

Der er på nuværende tidspunkt ikke blevet afholdt efteruddannelseskurser.

 

Sally Thorhauge, Horsens Amtsgymnasium

Anne Melillo, Odense Katedralskole

Ane Hejlskov Larsen, Center for Museologi, Aarhus Universitet

 

 

 

Bilag

Bilag 1: Program for Konference I

Bilag 2: Opsummering af Konference I

Bilag 3: Midtvejsrapport

Bilag 4: Program for Konference II

Bilag 5: Opsummering af Konference II

 

 

Bilag 1

Konference I: Udviklingsprojekt om museologi og formidling i den gymnasiale uddannelse, Århus Universitet den 26. september 2005

 

Program

 

10.00 – 10.15: Velkomst, kort præsentation af projektet og dagens program

10.15 – 10.45: Kollegerne fra museerne giver en 5-minutters præsentation af deres

museum ved hjælp af medbragte genstande

10.45 – 11.00: Almen studieforberedelse i det nye gymnasium ved Anne Melillo

11.00 – 11.15: Eksempler på samarbejde mellem gymnasiet og museet ved Sally

                                            Thorhauge

11.15 – 11.30: Hvad er museologi? Ved Ane Hejlskov Larsen

11.30 – 12.00: Kollegerne fra gymnasierne præsenterer deres fag

12.00 – 13.00: Frokost

13.00 – 13.30: Workshop I

13.30 – 14.00: Workshop II

14.00 – 14.15: Pause

14.15 – 16.30 (herunder kaffe + kage): Planlægning af konkrete samarbejdsprojekter 16.30 – 17.00: Afrunding: praktiske oplysninger samt præsentation af Konference II

                                            samt orientering om midtvejsopsamling

Workshop I og II:

Idékataloget kan danne udgangspunkt for diskussionen i workshoppen om, hvad I kunne forestille jer ville danne et grundlag for et frugtbart samarbejde mellem gymnasier og museer. Hvordan kan for eksempel genstandshistorie eller udstillingsanalyse indgå i et sådant samarbejde? Hvad skal museerne og gymnasierne satse på at udvikle sammen i forbindelse med for eksempel Almen Studieforberedelse?

 

Idékatalog:

  • Formidling og museumspædagogik
  • Museumsgenstande og genstande i udstillingssammenhæng
  • Genstandshistorie
  • Indsamlingspolitik
  • Museumshistorie
  • Afspejlingen af fagenes historie i museerne
  • Udstillinger og samlinger som undervisningsstof
  • Udstillingsiscenesættelse/dramaturgi/design
  • Udstillingsanalyse
  • Bevaring af kulturens materielle og immaterielle for eftertiden
  • Kulturpolitik
  • Andre?

 

Planlægning af konkrete samarbejder

Hvad skal man gå fra dette møde med?

  1. et mål for jeres samarbejdsprojekt – for eksempel, hvordan vil I arbejde hen imod at jeres projekt skal bruges som efteruddannelse? Hvilke af almen
    studieforberedelses faglige mål bliver belyst af samarbejdsprojektet?
  2. En tidsplan (husk at der bliver en opsamlingsrunde først i det nye år). Hvem laver hvad hvornår? Hvornår og hvor skal I mødes?
  3. enighed om hvordan I griber projektet an, for eksempel hvordan vil I inddrage elever i udviklingssamarbejdet for at afprøve jeres ideer? Hvilke af almen studieforberedelses arbejdsformer får I erfaringer med ved elevinddragelsen?
  4. en aftale om skriftlig dokumentation af samarbejdet med henblik på oplæg på Konference II
  5. en aftale om kommunikation på Fronter konferencen

 

Bilag 2

 

Der var en god diskussion på museologikonferencen om hvad der vil kunne danne grundlag for et frugtbart samarbejde mellem gymnasier og museer inden for udviklingsprojektets titel. Nogle af spørgsmålene var ”Hvordan kan for eksempel genstandshistorie eller udstillingsanalyse indgå i et sådant udviklingsarbejde?” og ”Hvad kan museerne og gymnasierne satse på at udvikle sammen i forbindelse med Almen studieforberedelse?”

 

I. Konferencedeltagerne fordelte sig på to grupper, som vil:

  1. udvikle museologiske formidlingsprojekter for gymnasiehold/-klasser, hvor der fokuseres på samspil mellem fagene, det tværfakultære og det metafaglige inden for museologien, d.v.s. forløb der lever op til kravene i læreplanen for Almen studieforberedelse (se nedenfor under ”IV. Præcisering af projekternes indhold”)
  2. udvikle efteruddannelsestilbud til gymnasielærere på grundlag af erfaringerne høstet i løbet af året med ovennævnte forløb

 

II. Gruppesammensætningen på delprojekterne er:

 

Almu

Ane Hejlskov Larsen, Center for museologi

Annette Damm, Moesgård

Hanne Teglhus, Stenomuseet

Leslie Schmidt/Ole Lambertsen, Brandts

Anne Melillo, OK (delprojektleder)

Erik Bruun Olesen, OK

Frede Granum-Jensen, OK

 

Leo

Birgit Pedersen, Aros

Henrik Sell, Naturhistorisk Museum

Vinnie Nørskov, Antikmuseet

Jens Søndergaard Bønløkke, HAG

Birthe Nørmark, HAG

Elsebeth Petersen, HAG

Thomas Ohrt, HAG

Sally Thorhauge, HAG (delprojektleder)

 

 

III. Planen for det videre forløb af gruppernes arbejde er:

  1. To møder mellem museumskollegerne og gymnasielærere. Det anbefales at disse møder foregår på museerne!
  2. Møder mellem lærerne på skolerne

 

 

IV. Præcisering af formidlingsprojekternes indhold:

  1. Udvikling af tværfaglige og tværfakultære museologiske formidlingsprojekter, hvor der fokuseres på samspil mellem forskellige fag og fakulteter, for eksempel ved at tage udgangspunkt i spørgsmålet: hvordan formidles livet i en bestemt historisk periode af/på et museum i dag?
  2. Hensyntagen til det enkeltfaglige – de deltagende fag skal kunne genfinde sig i formidlingsprojekterne, bl.a. a. h. t. fagets eksamen. Fx ved at lave forløb hvori der indgår en genstand, som betragtes igennem forskellige fags optikker
  3. I udviklingen af formidlingsprojekterne overvejes forholdet mellem praktisk/teoretisk museologi samt hvilket museologisk emne/hvilke museologiske emner (se fx emnekataloget nedenfor) som danner ramme for projektet. Dette skal fremgå meget klart af projektets titel og indhold.
  4. En klar bestemmelse af hvilke af Almen studieforberedelses faglige mål der bliver belyst af formidlingsprojektet
  5. Planlægning af hvordan eleverne inddrages i udviklingssamarbejdet for at afprøve gruppens projekt, samt en bestemmelse af hvilke af Almen studieforberedelses arbejdsformer, som eleverne får erfaringer med via projektet
  6. Erfaringsopsamling: Hvordan kan jeres erfaringer indgå i en senere efteruddannelse af kolleger
  7. Konkrete forslag til efteruddannelsestilbud.

 

VI. Den afsluttende konference foregår på Moesgård Museum den 3. april 2006. Formidlingsprojekterne skal således være færdigudviklet og afprøvet i god tid inden denne konference, for at grupperne kan have tid til at bruge erfaringerne herfra til at færdigudvikle efteruddannelsestilbuddene.

 

VII. Orientering om timeregnskaber og bilag

Rejsebilag og timeregnskaber sendes til:

Sally Thorhauge

Horsens Amtsgymnasium

Højen 1

8700 Horsens

Rejsebilag er bus- og togbilletter (plus pladsbilletter). Husk at vedlægge navn, adresse og bankkontonummer.

Undervisningsministeriet har bevilget dét, der svarer til 7,5 timer pr. deltager pr. konference, d.v.s. 15 timer i alt plus 2 møder @ 2 timer pr. deltager til møder imellem konferencerne, d.v.s. 4 timer, altså 19 timer alt i alt pr. deltager (se i øvrigt budgettet som står i ansøgningen, som hver især fik tilsendt i juni måned). For ikke-gymnasieansatte udløser en time kr. 250,00.

 

VIII. Fronterkonferencen

Det er vigtigt, at vi kommunikerer via Fronterkonferencen, og at vi lægger det materiale (også udkast, halve ideer, mindmaps, gode tekster, links, mm) vi arbejder med i vores grupper ind i gruppemapperne og/eller i fællesarkivet. Der er allerede lagt flere ting ind i Fronter, bl. a. under Konference I i fællesarkivet.

 

Emnekatalog:

Formidling og museumspædagogik

Museumsgenstande og genstande i udstillingssammenhæng

Genstandshistorie

Indsamlingspolitik

Museumshistorie

Afspejlingen af fagenes historie i museerne

Udstillinger og samlinger som undervisningsstof

Udstillingsiscenesættelse/dramaturgi/design

Udstillingsanalyse

Bevaring af kulturens materielle og immaterielle for eftertiden

Kulturpolitik

Social inclusion

Museal organisationskultur

Brugeranalyser m.v. Hvem er publikum?

Museumsarkitektur og forholdet mellem by og museum.

 

 

Bilag 3

Statusrapport 19.02.06

I det følgende beskrives flere museologiforløb, som har været eller er i gang på (I.) Horsens Amtsgymnasium og (II.) Odense Katedralskole.

 

I. På nuværende tidspunkt har fire 3.g klasser fra Horsens Amtsgymnasium arbejdet med museologi som fælles tema og hver klasse har besøgt to museer (opgaveformuleringerne og projektrapporter findes i Fronter konferencen). 3.a, 3.y og 3.cu lavede et tværfagligt projekt i efteråret med overskriften ”Hvad er et museum?”, mens 3.x arbejdede inden for temaet ”Døden er vores indgang til fortiden”, om dødsopfattelser til forskellige tider, i forskellige kulturer og religioner, og som såvel æstetisk som naturvidenskabelig fænomen. 3.a, 3.y og 3.x besøgte alle Antikmuseet og Moesgård Museum, 1½ til 2 timer hvert sted på samme dag.

 

I skrivende stund er to 1.g klasser i gang med et forløb i Almen studieforberedelse i fagene historie, dansk og fysik, hvor faget fysik samarbejder med Industrimuseet i Horsens.

Det overordnende emne for den historiske del er: Elektricitetens indtog i Østjylland.

Dansk læser tekster om bl.a. teknologiforskrækkelse og fascination.

Fysik er blevet indbudt til at lave tekster til en del af udstillingen: "Da Horsens blev oplyst", som åbner den 8. april. på Industrimuseet. Projektleder John Juhler Hansen, Industrimuseet, har lavet en officiel skrivelse fra museet til eleverne, hvor han beskriver deres opgave. Kort fortalt er emnet: ”Sådan får vi el”.

Eleverne skal lave to hovedtekster hver på ½ A4 side med følgende temaer:

 ”Skærbækværket- og deres produktion af elektricitet”

”Elektricitet og forbrugerne”

Desuden skal hver enkelt elev vælge foto og skrive en billedtekst, der fylder 3-4 linjer om, hvordan hver forbruger bruger elektricitet. På den måde får de 22 billedtekster fra den første klasse i uge 8.

John Juhler og en pensioneret ingeniør P.E. Hansen introducerer selve projektet for eleverne og kommer til fremlæggelsen for at give ros og ris. Det vil sige at eleverne, ud over at skulle fortolke et foto ud fra deres viden om forbruget af elektricitet, også skal formidle essensen af denne viden – og billedfortolkningen – til en målgruppe (museumsgæster) i en stærkt forkortet form.

I uge 8 gennemfører 1.f projektet, i uge 10 1.e.

 

Herudover planlægges et enkeltfagligt forløb om kuratering og udstillingsdesign med et 1.g hold i billedkunst, med udgangspunkt i Horsens Kunstmuseums udstilling ”Horsens Kunstmuseum – 100

år” (22. marts – 21. maj). Museet præsenterer ét værk købt eller skænket til museet i hvert af de 100 år, og ”værkerne er valgt således, at de fortæller om holdninger og kunstsyn” (Horsens Kunstmuseums brochure 1-2006). Eleverne skal blandt andet introduceres til, hvordan kunstmuseet har foretaget disse valg. Eleverne vil have forberedt besøget ved selv at have arrangeret en udstilling af deres egne billeder fra skoleårets arbejde i billedkunst. Efter besøget skal de fremlægge styrker og svagheder ved deres egne udstilling.

 

Vedr.”Hvad er et museum?”

Projektets formål formuleredes således:

”Museer formidler og fortolker viden om genstande – naturhistoriske, kunsthistoriske og kulturhistoriske – og indbefatter dermed i deres virke gymnasiets tre fakulteter: det naturvidenskabelige, det samfundsvidenskabelige og det humanistiske. I undersøgelsen af museer og hvad de står for, får man blandt meget andet indblik i, hvordan gymnasiets fag indgår i vidensinstitutioner uden for skoleverdenen.

Dette projekt har til formål at: 1) I skaffer jer indblik i museumsinstitutionen og museumssamlinger og 2) I arbejder med emner inden for de tre projektfag – billedkunst, historie og oldtidskundskab – som de anskues igennem en museumsoptik.”

 

Projektarbejdsformen var gruppearbejde.

Selve arbejdet deltes op i flere etaper:

1. etape: ”Hvad er et museum?” Ved hjælp af internetsøgning samt læsning af ”Museer – hvad er det?”, søgte elever oplysninger om følgende stikord: typer af museer – museernes historie – samlingernes historie – museernes formål og forpligtelser – lovgivning - kulturarv - hvad viser en udstilling? – hvordan har en genstands betydning ændret sig fra den blev fremstillet til vi ser den på museet? - hvor får museerne deres samlinger fra? – hvem ejer museumsgenstandene? – hvordan opstod det første museum?

2. etape: Det fagspecifikke: Alle grupper fik to overordnede emner, de skulle arbejde med.

a) samlingshistorie: én af de fagrelaterede museumssamlinger valgtes og dens historie (tilblivelse) dokumenteredes

b) der søgtes oplysninger om enkeltfaglige spørgsmål blandt andet ved hjælp af en gennemsøgning af museernes hjemmesider - genstandsjagt, billedjagt o.s.v.

3. etape: Rapportskrivning. Hver gruppe skrev en rapport, som indeholdt et afsnit om antikken, et afsnit om billedkunsten, et afsnit om historie (for 3.cu’s vedkommende, var det et afsnit om dansk i stedet for historie), blandt andet om hvordan fagene præsenteres på museernes hjemmesider.

4. etape: Museumsbesøg.  Hver klasse besøgte to museer i Århus. Der aftaltes med museumspersonalet, at klassen fik ca. en halv times oplæg om museet som formidler af sandheden om antikken/ historien/ kunsthistorien for at få det museologiske aspekt med.

 

Forberedelse til museumsbesøg: Umiddelbart inden museumsbesøgene (som foregik i januar, altså nogle måneder efter projektets afslutning) fik 3.a og 3.y tekster om Moesgård Museums stenalderudstilling skrevet af hhv. Annette Damm og Flemming Bau. Som optakt til 3.cu’s ekskursion til Aros og Antikmuseet i februar skulle klassen i faget billedkunst udarbejde forslag til en nyophængning af udvalgte værker af gymnasiets kunst.

 

Museumsbesøg:

3.y og 3.a besøgte hhv. Antikmuseet og Moesgård Museum på samme dag. For ikke at overbebyrde museumspersonalet, startede klasserne på hvert sit museum, og skiftede midt på dagen til det andet museum.

 

På Antikmuseet holdt Louise Mejer oplæg for eleverne om forskellige tiders udstillingsformer (som kan aflæses af museets forskellige udstillingsafsnit), om afstøbninger som museumsgenstande og om afstøbningssamlingens historie. Herefter fik eleverne en opgave, hvor de skulle beskrive en allerede eksisterende udstillingsform på museet ved dels at give et kort overblik over, hvilke genstande udstillingen rummede, om de var originaler, kopier eller begge, dels at tage stilling til, hvordan udstillingen var opbygget (montrer, plancher, farver etc.), om der i udstillingen var lagt vægt på æstetik, oplysning eller evt. begge dele, hvem udstillingen henvendte sig til og om den almene museumsgæst fik ordentlig information om genstandene. Eleverne fremlagde deres svar hjemme på gymnasiet.

På Moesgård Museum holdt Lene Birgitte Mirland oplæg for eleverne om Moesgård Museums historie og forpligtelser, hvilke samlingsområder og indsatsområder museet har, om videnskaberne arkæologi og etnografi, og generelt om museets forskellige udstillingsafsnit. Lene Birgitte Mirland

havde forberedt opgaver til eleverne, som de skulle løse i grupper, og gennemgik dem grundigt, inden eleverne gik i gang med dem. Opgaverne drejede sig om udstillingerne ”Danmarks stenalder”, ”Grauballemanden – og den magiske mose”, ”Illerup Ådal – fjendens ansigt” og ”Vikingernes Aros” og spørgsmålene var:

1. Hvordan er udstillingen opbygget? Hvad er hovedhistorien/”den røde tråd”?

Tegn evt. en skitse af udstillingen og markér hovedafsnittene. Kan man overskue hele udstillingen, når man kommer til den? Er det klart fra starten, hvad udstillingen handler om? Hvordan bliver man klar over det?

2. Hvilken plads har fundene i udstillingen? Hvordan er de præsenteret?

Er det genstandene, der ”bærer” udstillingen visuelt? Er de grupperet? Hvis ja, hvordan? Er genstandene æstetiseret/iscenesat? Hvordan er genstandsteksterne?

3. Hvordan bruges modeller, lys, lyd, film, animation, tegninger, fotos og rekonstruktioner i udstillingen?

Hvorfor er disse virkemidler valgt? Hvad er deres berettigelse? Er de brugt til forklaring, som stemningssættere, som erstatning for genstande…?    

4. Hvordan er jeres oplevelse af udstillingen? Hvad er godt? Hvad er dårligt? Begrund jeres svar.     

Elevernes besvarelser af opgaverne blev præsenteret for klassen hjemme på gymnasiet.

 

Vedr. ”Døden er vores indgang til fortiden”

Temaorienteret arbejdsform på tværs af fag: Arbejdsformen var ikke projektarbejde, da forløbet faldt uden for projektperioden på gymnasiet. Det vil sige forløbet strakte sig over længere tid i nogle fag, kortere i andre. Men arbejdet i alle fag (fysik, oldtidskundskab, religion og billedkunst) sigtede mod, at klassen skulle besøge Antikmuseet og Moesgård Museum, hvor døden udstilles på meget forskelligt vis. I modsætning til de tre andre 3.g klasser fik 3.x et tekstkompendium med

 

 

museologiske tekster, hvor ét af fokuspunkterne var det etiske spørgsmål i at udstille døde mennesker på museum. Desuden skulle klassen i faget billedkunst arbejde med selv at udtænke en

udstilling. For at det hele ikke skulle dreje sig om døden, var temaet for denne udstilling ”Gymnasiet Anno 2005”, som skulle vises i 2205.

 

På Antikmuseet holdt Louise Mejer oplæg for eleverne om forskellige tiders udstillingsformer (som kan aflæses af museets forskellige udstillingsafsnit), om afstøbninger som museumsgenstande og om afstøbningssamlingens historie, samt om mumien Ta-Bast og hendes historie, både som

menneske og som museumsgenstand. Herefter fik eleverne to opgaver af Louise Mejer. Eleverne skulle udtænke en nyopstilling af mumien Ta-Bast, og i den anden opgave skulle de beskrive en allerede eksisterende udstillingsform på museet ved dels at give et kort overblik over, hvilke genstande udstillingen rummede, om de var originaler, kopier eller begge, dels at tage stilling til, hvordan udstillingen var opbygget (montrer, plancher, farver etc.), om der i udstillingen var lagt vægt på æstetik, oplysning eller evt. begge dele, hvem udstillingen henvendte sig til og om den almene museumsgæst fik ordentlig information om genstandene. Eleverne fremlagde deres opgaveløsninger mundtligt på museet for Louise Mejer.

 

På Moesgård Museum fortalte Sara Hejl Jensen levende om Grauballemandens historie, både som menneske og som museumsgenstand, med fokus på dels de tekniske undersøgelser af hans lig, dels hvad det var i mosen der gjorde at hans lig kunne holde sig i 2000 år, og dels baggrunden for museets valg af udstillingsdesign i forbindelse med nyudstillingen af Grauballemanden. Eleverne fik derefter opgaver af Sara Hejl Jensen, som de løste og fremlagde for lærerne på museet. Spørgsmålene var følgende:

1. Der eksisterer flere forskellige fortolkninger af moseligenes betydning: ofring, mord, henrettelse. Hvilken fortolkning er det fremherskende i udstillingen og hvad kunne årsagen være?

2. Formidler udstillinger altid fakta? Hvad er fakta og hvad er fiktion i Grauballeudstillingen?

3. Tidligere var udstillinger begrænset til at vise genstande arrangeret i kronologisk orden. Nu er udstillinger ofte temabaserede, uden kronologisk kontekst. Hvilke fordele og ulemper har de to forskellige valg af udstillingstype?

 

 

4. I Grauballeudstillingen er der gjort meget ud af omgivelsernes æstetik. Som en kontrast til dette benyttede Nationalmuseets udstilling ”Guld og Guder” sig af en fuldstændig neutral baggrund, hvor

oldsagerne fremstod som kunstgenstande. Hvilken effekt ønsker man at opnå med disse forskellige virkemidler? Hvad er fordele og ulemper ved begge?

 

Evaluering: Efterfølgende skulle eleverne i alle fire 3.g klasser evaluere hele forløbet, d.v.s. arbejdet på skolen, planlægningen, forberedelsen og gennemførelsen af ekskursionen, relevansen af museumsoplæg og museumsopgaver i f. t. det foregående arbejde på skolen o.s.v. Tilbagemeldingerne var meget positive.  Nogle elever tænkte på om det ville have været bedre kun at besøge ét museum, da de savnede at have tid til selv at gå rundt på museet efter de havde løst

opgaverne. Omvendt var der mange elever, der mente, at der netop var en kvalitet i at besøge to museer for at få deres forskelligheder så tydeligt at se. Stort set alle elever følte at forberedelserne hjemme på gymnasiet inden museumsbesøgene - arbejdet med museernes hjemmesider, deres eget udstillingsarbejde, læsning af museologiske tekster - havde givet dem en solid ballast under selve museumsbesøget. Desuden fremhævede de glæden ved for eksempel at se og genkende en oldtidsvase fra et billede i oldtidskundskabsbogen på Antikmuseet samtidigt med at de fik at vide, hvorfor udstillingen vasen indgik i, havde et bestemt design. I forbindelse med 3.x’s tema om dødsopfattelser kan man ydermere læse ud af deres tilbagemeldinger, at enkeltfagenes fokus på det tværgående emne (dødsopfattelser) både havde givet dem en klar fornemmelse af fagenes forskellige optikker samt en metaviden om det etiske aspekt af udstillingen af døden.

 

Læsestof til den museologiske del af 3.g’ernes projekter:

“Bag kulisserne på Medicinsk-Historisk Museum – om etiske dilemmaer ved udstilling af døde mennesker”, Kirsten Marie Bruun & Jakob Westermann, Dansk tidsskrift for museumsformidling, nr. 22, 2002

”Hvem ejer museumsgenstandene?”, Rolf Gilberg, Nordisk Museologi 1997-1 s. 117-131

”Ny stenalderudstilling på Moesgård”, Annette Damm, Dansk tidsskrift for museumsformidling, nr. 8, 1985

”Dekoration eller fortælling”, Flemming Bau, ibid.

 

”Værk i kontekst – et udstillingsmetodisk formidlings- og forskningsprojekt”, Inge Merete Kjeldgaard, i Ny dansk museologi, red. Af Bruno Ingemann og Ane Hejlskov Larsen, 2005

”Museer – Hvad er det?” Foreningen af Danske Kunstmuseer, Dansk Kulturhistorisk Museumsforening og Foreningen af Danske Naturhistoriske Museer 1998.

 

II. To 1.g klasser, 1.x og 1.y, fra Odense Katedralskole er i gang med et Almen studieforberedelsesforløb om museologi med underoverskriften ”Verden er blevet større/mindre” i samarbejde med Brandts, Steno Museet og Moesgård Museum.

 

Vedrørende ”Museologi, - Verden er blevet større/mindre

Odense Katedralskole og Brandts, (specielt Museet for Fotokunst ), Steno Museet og Moesgård Museum afvikler et museologiforløb som Almen Studieforberedelse for to 1.g klasser i uge 9.  De deltagende fag er i begge klasser billedkunst, fysik, historie og religion.

Optakten til Almen studieforberedelsesugen gik i uge 7, hvor klasserne besøgte Brandts. Bodil Nygaard Jensen viste klasserne rundt i Museet for Fotokunsts særudstilling ”Pampas og jungle”, (i mindre hold), og lagde i sine rundvisninger vægten på valget af sydamerikanske fotografer og på fotografernes individuelle udtryk. Klasserne undersøgte på egen hånd Brandts øvrige udstillinger: Sanseudstillingen ”Hul til hovedet”, Mediemuseet og Museet for Fotokunsts faste samling.

Fokuspunkterne i de udleverede spørgsmål var museets funktioner, indretning og brugere, og præsentationen og formidlingen af de enkelte udstillinger.

Museologi – ugen indledes med en fællesforelæsning. Frede Granum-Jensen (FG) tager nogle af genstandene med fra sin etnografiske og religiøse samling og fortæller tingenes historie.  De vil kunne illustrere kulturmødet (at verden er blevet mindre/større). Fokus bliver, at tingen, der skal udstilles, skal udstilles, fordi den fortæller en historie eller påvirker/udvikler vores erkendelses- og følelesesjeg.

Bagefter får eleverne i klasserne en kort introduktion til museernes historie fra Museum Wormianum og kunstkammer til senere typer museer og samlinger, og så gennemgås museernes 5 hovedopgaver, og der perspektiveres til besøget på Brandts. Dagen slutter med, at eleverne mødes med den lærer, de skal arrangere deres egen udstilling med i slutningen af ugen. Udstillingernes

 

fælles overskrift er, at verden er blevet større/mindre. Men tilgangen er meget forskellig efter om man vælger at belyse det ud fra begrebet ”kulturmøde” eller ud fra genstanden ”kikkerten”.

I ”Kulturmøde- udstillingen ” fortælles om kulturmødet med genstande fra samlinger på skolen mv. og elevernes egne ting.  Både levendegørelse og IT kommer sandsynligvis til at spille en rolle i udstillingens tilrettelæggelse. I ”Kikkert-udstillingen” kommer der formodentlig både til at indgå udstilling af nogle af skolens kikkerter og andre optiske instrumenter, dels hands-on udstillinger af kikkertmodeller mm. Udformningen af begge udstillinger sker i samspil mellem lærere og elever på baggrund af den forståelse og de erfaringer, der er indhentet i løbet af museologiforløbet.

Tirsdag får eleverne i klasserne introduktion til forskellige naturvidenskabelige dateringsmetoder.

Dernæst holder FG en fællesforelæsning om, hvad der sker, når ting skifter rum. Hvilken fortælling skaber vi og hvilken virkelighedsopfattelse er vi med til at konstituere ved den måde vi udstiller og behandler tingene på. FG inddrager både humaniora og naturvidenskab, med etik og erkendelse som fokuspunkter.

Dernæst går turen til Brandts, hvor medarbejdere i forskellige funktioner ved Museet for fotokunst giver eleverne et indblik i, hvordan et museum fungerer i praksis.(Programmet er under udarbejdelse).

Onsdag besøger eleverne Moesgård Museum og Steno Museet i Århus. Dagen er planlagt så rundvisninger, faglige spørgsmål, og iagttagelser af udstillingspraksis, kombineres med dialog med museumspersonalet.

Torsdag og fredag skal eleverne arbejde med deres egne udstillinger. Fredag er der fælles start, hvor Lars Maarup, drama, fortæller om lyseffekter, og dagen afsluttes med fernisering, herunder også evaluering af parallelklassens udstilling.

På nuværende tidspunkt har eleverne fået udleveret følgende litteratur, (mere følger):

Frontispice fra Worm: Museum Wormianum, 1655, Francis Bacon (1561-1626) om det altomfattende kunstkammer og Bente Gundestrup: Skematisk fremstilling af Kunstkammersamlingens spredning ved omstruktureringen af museer og samlinger i 1700- og 1800 tallet, alt fra Bruno Ingemann og Ane Hejlskov Larsen red. Ny dansk museologi, Aarhus Universitetsforlag, 2005.

Museer – Hvad er det. Foreningen af Danske Kunstmuseer, Dansk Kulturhistorisk Museumsforening og Foreningen af Danske Naturhistoriske Museer 1998.

 

The Contextual Model of Learning, fra John H. Falk og Lynn D. Dierking: Learning from Museums. Alta Mira Press, 2000,

Annette Damm: Ny Stenalderudstilling på Moesgård, u.å.

Flemming Bau. Dekoration eller fortælling. Stenalderudstillingen på Moesgård. u.å.

 

Om de faglige mål for Almen studieforberedelse i forhold til udviklingsprojektets forløb

Vedrørende hvilke af Almen studieforberedelses faglige mål indgik i udviklingsprojektets forløb, kan følgende listes (fra læreplanen for Almen studieforberedelse):

 

  • ”opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder”
  • ”forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse”
  • ”vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og / eller nutidige sammenhænge”

 

Som sådan lever alle udviklingsprojektets forløb op til Ministeriet for Børn og Undervisnings vision for, hvad fagrammen Almen studieforberedelse skal rumme.

 

 

 

Bilag 4

Kære projektdeltager,

Hermed fremsendes programmet til Konference II, som vil foregå på Horsens Amtsgymnasium. Tidspunktet er man. 3. april 2006, kl. 10.00 – 15.00.

Program:

Kl. 10.00 – 10.15:                  Ankomst og velkomst til Horsens Amtsgymnasium, Højen 1, 8700 Horsens (tlf. 7626 1500), lokale B1 / B2

Kl. 10.15 – 10.30:                  elevoplæg – Sune og Mikkel, 3.x

Kl. 10.30 – 11.00:                  læreroplæg – Jens Bønløkke, HAG og Erik Bruun Olesen, OK

Kl. 11.00 – 11.15:                  kaffe

Kl. 11.15 – 11.45:                  museumsoplæg – Antikmuseet

Kl. 11.45 – 12.15:                  diskussion om videreudvikling af de museologiske forløb, lærere for sig og museumskolleger for sig

Kl. 12.15 – 13.00:                  frokost

Kl. 13.00 - 15.00:                   diskussion i plenum:

(Kl. 13.45: kaffe / kage)          Videreudvikling af projektets museologiforløb

Ideer til nye museologiforløb

Efteruddannelseskursus

 

Konferencens formål er vidensdeling og udvikling af efteruddannelse for gymnasielærere med overskriften Museologi → Almen studieforberedelse

 

Vedr. Vidensdeling: Alle oplæg skal ligge som stikord/tekst efterfølgende. Det er vigtigt at oplægsholderne overholder tidsplanen nøje. 

Vi vil gerne minde alle deltagere om at besvare spørgsmålene i ”Interviewguiden”, som blev sendt med midtvejsbrevet og – rapporten i uge 8. Sammen med formiddagens oplæg og diskussion udgør jeres svar grundlaget for en resultatorienteret og perspektivrig plenumdiskussion om eftermiddagen. 

 

Bilag 5

Til stede ved konferencen:

Erik Bruun Olesen (OK), Anne Melillo (OK), Frede Granum-Jensen (OK), Jens Bønløkke (HAG), Thomas Ohrt (HAG), Elsebeth Petersen (HAG), Sally Thorhauge (HAG), Ane Hejlskov Larsen (Ctr. for Museologi, AU), Louise Mejer (Antikmuseet), Bodil Johannsen (Moesgård Museum), Hanne Teglhus (Steno Museet), Birgit Pedersen (Aros), Leslie Schmidt og Bodil Nygaard Jensen (Brandts), Christine Weber (MID), Elsebeth Borregård Nielsen (GLB&D), Gunnar M. Krag (Historielærerforeningen)

Afbud fra følgende: Sara Heil og Annette Damm (Moesgård Museum), René Bühlmann (fagkonsulent i Almen Studieforberedelse), Pernille Andersen (Naturhistorisk Museum), Birthe Nørmark (HAG)

 

Formålet med konferencen var:

  1. vidensdeling, at orientere om de erfaringer vi har gjort os med museologiprojekterne i løbet af året
  2. at udvikle nye forløb og projekter
  3. at finde frem til nogle helt konkrete ideer til en efteruddannelsesmodel for gymnasielærere med overskriften MUSEOLOGI → ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

(Punkt 2 udgik som særskilt punkt.)

Først var der fire oplæg:

 

Museologiforløbet, set med gymnasieelevøjne

  1. fra 3.x fortalte om klassens museologiprojekt med overskriften Dødsopfattelser i fagene religion, oldtidskundskab, billedkunst, historie og fysik. Deres generelle opfattelse var meget positiv, og de gav flere gode forslag til forbedringer: begræns mængden af læsestof; mere diskussion i klassen; begræns antallet af deltagende fag (fem er for mange); museerne skal aflevere deres opgaver til skolen inden besøget, så de kan forberedes af eleverne; der skal også være elevoplæg efter ekskursionen hjemme på skolen.  Mikkel og Rasmus fremhævede det interessante i at arbejde med selv at lave udstillinger koblet sammen med oplevelsen af to meget forskellige museumsudstillinger (Antikmuseet og Moesgård Museum), hvor døden og dødsopfattelse formidles meget forskelligt.

 

Museologiforløbet, set med gymnasielærerøjne/det humanistiske fakultet

  1. , Horsens Amtsgymnasium, fortalte om de to typer museologiforløb, som han har deltaget i med fagene historie, religion og oldtidskundskab i løbet af året: den ene type havde museologien som ramme OG indhold og hed ”Hvad er et museum?”, hvor eleverne 1) arbejdede med at finde svar på enkeltfaglige emner (og hermed fik kendskab til museernes formidling af fagene som kontrast til skolens / lærerens) på museernes hjemmesider; 2) vurderede hjemmesidernes egnethed som ressourcerum; 3) arbejdede med genstands-, samlings- og museumshistorie; 4) forholdt sig til museet som sandhedsskabende og –formidlende institution. Den anden type museologiforløb var den ovenfor skitserede ”Dødsopfattelser”, hvor museologien bruges til at belyse et overordnet tema fra forskellige vinkler. Her var fokus dels på det etiske i at udstille humant materiale, dels udstillingsanalyse (for eks. forskellen mellem udstillingen af Ta-Bast mumien og Grauballemanden.) Elevopgaver på både Antikmuseet og Moesgård Museum var bl.a. at beskrive og vurdere en allerede eksisterende udstilling ud fra museologiske synsvinkler, museernes præsentation af genstande, museernes brug af teknik, æstetik, m.m. og komme med forslag til nyopstillinger. Slutteligt understregede Jens, at selv om forløbene foregik på 3.g niveau (som stadig hører under den gamle reform og derfor ikke indeholder Almen studieforberedelse som ”fag”), vil disse eller lignende forløb være oplagte at bruge fremover inden for Almen studieforberedelse, på alle tre årgange.

 

Museologiforløbet, set med gymnasielærerøjne, det naturvidenskabelige fakultet

  1. Erik indledte med at fortælle, at faget fysik siden 1987 har haft en slags ”museologi” indbygget i dets bekendtgørelse, da én af kompetencerne eleverne skal lære i fysik er at formidle emner. På Odense Katedralskole gjorde udviklingsprojektdeltagerne meget for, at museologi tegnede Almen studieforberedelsesforløbet for de to naturvidenskabelige 1. g klasser, som deltog. Fagene der var med var fysik, billedkunst, religion og historie.
  2. Emnerne for fællesforelæsningerne på skolen var bl.a. Talende Ting- genstande med historie/er; En kikkert og et mikroskop (Verden er blevet mindre = verden er blevet større.); Museologi, moral og etik - kan man udstille alt? - lægevidenskaben som eksempel; Hvem ejer museumsgenstandene? Hvem må blande sig i udstillinger? Viser eller skaber museerne vores verden? (Det realiserede museologiforløbs samlede undervisningsbeskrivelse er vedhæftet som bilag). Erik understregede, at der er behov for en pixibog om museologi og en teksthæfte med naturvidenskabelige museologitekster. Erik foreslog at museologi og retorik udvikles og kobles til for eksempel Dansk naturvidenskabsfestival (i uge 38 og 39) med følgende fag: biologi/kemi/geografi plus dansk, billedkunst og drama.

Elsebeth fortalte om sine to 1.g forløb i Almen studieforberedelse, hvor fagene dansk, historie og fysik var de deltagende fag. Her optrådte museologi hovedsagligt i forbindelse med faget fysik, som ramme omkring formidlingsdelen af AT forløbet. Det overordnede spørgsmål for alle tre fag var Angst eller fascination? Hvilken betydning har teknologiens indtog for individ, kultur og samfund? Og de cases klasserne fik, var: ”Elektricitetens indtog i Østjylland” og ”Sådan får du el i 2006”. I projektet indgik et samarbejde med Industrimuseet om tekster og billeder til emnet "Sådan får du el", som indgår i udstillingen "100 år med el til Horsens og opland", som åbnede på museet den 8.april. Museologi aspektet var bl.a. at klasserne skulle formulere tekster og figurer, som skulle bruges til museets udstilling, samt designe og bygge deres egen udstilling om ”Da Horsens blev oplyst” til udstilling på skolen. Desuden besøgte klasserne Industrimuseet, hvor de fik at vide af John Juhler fra museet, hvorfor museets udstilling ser ud, som den gør. Klasserne skrev også en anmeldelse af udstillingen til Horsens Folkeblad og vurderede den i forhold til deres egne udstillinger. Elsebeth understregede det væsentlige i produktets autenticitet, altså at elevernes tekster skulle bruges i en autentisk sammenhæng. Også det at to professionelle voksne uden for skolen vurderede elevernes produkter var med til at højne elevernes engagement.

Museologiforløbet, set med museumsinspektørøjne

  1. , Antikmuseet, fortalte om elevbesøgene på Antikmuseet. Louise beskrev indholdet af sit oplæg til eleverne, som bl.a. handlede om afstøbningssamlingen og dens betydning for f. x. forskning, om dens historie, og om de forskellige tidstypiske udstillinger på museet. I forbindelse med temaet Dødsopfattelser stillede Louise spørgsmålet om Ta-Bast mumiens placering i en montre på museet kunne beskrives som et værdigt efterliv. Opgaverne eleverne blev bedt om at løse og fremlægge i grupper på museet handlede dels om at beskrive én udstilling (pr. gruppe) for herigennem at få en fornemmelse af museets skiftende syn på hvad skal udstilles og hvordan det skal udstilles, dels om at nytænke udstillingen af Ta-Bast. Slutteligt understregede Louise at Antikmuseet er et meget åbent museum og at det ikke er utænkeligt, at eleverne i fremtiden vil kunne få lov til selv at kreere en udstilling med nogle udvalgte genstande.

 

Efter oplæggene var der ca. en halv times summemøde, gymnasielærere for sig og museumskolleger for sig. Se referaterne herfra nedenfor.

 

Efter frokost gennemgik Anne Melillo Almen studieforberedelse og forskellige efteruddannelsesmodeller, hvorefter der var diskussion i plenum. Hensigten var at finde frem til nogle helt konkrete ideer til en efteruddannelsesmodel for gymnasielærere med overskriften MUSEOLOGI → ALMEN STUDIEFORBEREDELSE. Annes powerpointslide med følgende punkter blev brugt som dagsorden:

  • Hvilket indhold skal et efteruddannelseskursus have?
  • Hvilke materialer skal produceres?
  • Hvad skal kursusdeltagerne gå fra kurset med?
  • Hvordan kan kurset være med til at opbygge et netværk mellem skoler og museer?
  • Hvor skal kurserne foregå?
  • Hvor lang tid skal de vare?
  • Hvem skal være kursusleder(e)?

Diskussionen var livlig, og deltagerne fremkom med mange forslag og ideer, som i første omgang (se I nedenfor) refereres i uprioriteret rækkefølge, for derefter (se II nedenfor) at blive samlet op i en lidt mere konkret ”action plan”.

I.

  • Det er utrolig vigtigt at der udvikles en grundig teoridel om museologi til efteruddannelsen, for det er de færreste gymnasielærere, der ved noget om museologi. Det er vigtigt at kurset giver deltagerne en klar fornemmelse af, hvordan museologien kan bruges i forbindelse med deres egne fag, og i forbindelse med AT og studieretningsprojekt på alle tre årgange. Altså en Pixibog Grande til lærerne (og en Pixibog Petit til eleverne). I lærernes bog vil det være godt med en beskrivelse af et par cases.
  • Den teoretiske introduktion til museologi er utrolig vigtig. Når det teoretiske fundament er på plads, kan lærerne selv putte det faglige o.s.v. ind i rammen. Det vil sige, at når kursusdeltagerne er ”færdiguddannede”, kan de implementere deres viden i forbindelse med for eksempel Almen studieforberedelse.
  • Det vil være oplagt at lærerne får en Manual til Museerne – en værktøjsorienteret manual der giver forslag til ”Hvordan man aflæser museerne” som skal kunne bruges på alle museer.
  • Kurset vil blive tværfagligt og det er nødvendigt at det bliver så attraktivt som muligt, da konkurrencen er så hård og kursusmidler så begrænsede.
  • I første omgang skal kurset ikke fokusere på et bestemt museum. Kurset skal først tilbyde en bred introduktion til hele feltet / forskellige slags museer. Senere kan den enkelte lærer finde frem til et ”modermuseum”.
  • Kurset skal give deltagerne indsigt i de fællesnævnere der gælder alle museer, derefter det enkelte museums særkende.
  • Lav en gloseliste – en oversigt over museologisk terminologi – til begge bøger.
  • Kurset skal strække sig over mere end én dag. Gerne teori den første dag og cases den næste.
  • Museerne bidrag skal være at optræde som levende cases
  • Det vil være en god ide at lave en museologiwebside, hvor lærerens og elevens bog ligger, som fungerer som en ressourceside med museologilinks og links til museerne. Det vil også være godt, hvis EMU’en og museernes hjemmesider kan ”snakke” sammen.

 

Andre ideer / forslag, der kom frem i løbet af eftermiddagens diskussion og som er vigtige at huske i forbindelse med fremtidige Almen studieforberedelsesforløb eller studieretningsprojekter med museologien som omdrejningspunkt eller som delaspekt:

  • Opgavedelen på museet kan videreudvikles. En god ide er at eleverne fremlægger for den museumsfaglige person på stedet. Så viderebearbejdes svarene hjemme i undervisningslokalet → hvor svarene vil blive nuancerede på en anden måde, fordi museumsoplevelsen har fået tid til at bundfælde sig. Det er vigtigt at begge faser er med, også for at eleverne oplever at fremlægge for en ikke-skole person (en sidegevinst ved dette må være at den museumsfaglige får direkte feedback på om oplægget og opgaverne har fungeret efter hensigten…)
  • Opgaverne må gerne udvikles til også at være mere langsigtede, for eksempel opgaver eleverne først skal have en uge – en måned – længere tid? – efter besøget. Deres svar (og hvad de husker) vil også være interessante for museet at få at vide.
  • Bedre forberedelse af museumsbesøget på skolen, og dette mere i samarbejde med museet, således at forberedelserne fører lige ind i museumsdelen for at styrke elevernes fornemmelse af at kunne nikke genkendende til den oplevelse og læring de får på museet.
  • Skole og museum aftaler opgaverne i god tid inden besøget, for at få tid til at forberede eleverne derpå
  • Bedre efterbehandling af museumsforløbet, både hvad angår opgaver og hvad angår elevernes evaluering. Evalueringen har interesse både for museet og for lærerne, og der skal evt. udarbejdes to forskellige evalueringer, som så bruges fremadrettet. Eleverne oplever at de bliver taget alvorligt, når de bliver bedt om at evaluere, både af lærere og museer.
  • Udvikling af flere smidige koncepter der kan tilpasses de enkelte projekter (som eleverne jo også skal have mulighed for at præge i den ene eller den anden retning.) Et ægte projekt, både det traditionelle og et under Almen studieforberedelse, skal styres af eleverne langt hen ad vejen. En projekttitel kunne se sådan ud: Museernes formidling af… og så et spørgsmål: ”Hvordan har menneskets opfattelse af naturen ændret sig gennem tiden?” Her kunne fagene matematik, biologi og religion finde sammen for at undersøge menneskets syn på natur herunder hvordan mennesket beskriver, klassificerer, databehandler og forholder sig til naturen, det etiske i mennesket behandling af naturen). Naturhistorisk Museum, Steno Museet og Antikmuseet har alle udstillinger, som formidler ”svar” på dette spørgsmål.

 

Referat af ”summemøderne”

Gymnasielærerne: (som brugte tiden på at lave en liste af de erfaringer fra udviklingsprojektet som skal videreføres og udvikles i forbindelse med fremtidens efteruddannelse):

  • Det er oplagt at bruge et lokalt museum, hvis det kan lade sig gøre
  • Det er godt at eleverne selv prøver kræfter med at lave en udstilling
  • Forelæsningsformen fungerer godt i opstartsfasen
  • Museologi vil egne sig lige så vel (måske endnu bedre?) i 2. og 3. g
  • Hvis det kan lade sig gøre er det glimrende at besøge to museer på samme dag (iagttagelse af museernes forskellige udstillingspraksis o.s.v.)
  • Det er ideelt at eleverne oplever at deres udstilling / formidling foregår i en autentisk sammenhæng
  • Det er vigtigt at der findes godt, læsevenligt (og IKKE for meget) læsestof til eleverne om museologi. (Pixibog eller manual).
  • Falk & Dierkings teori passer som fod i hose til vores oplevelser og erfaringer. Læring foregår hele tiden.
  • Kollegerne er nødt til at sætte sig ind i hinandens fag i planlægningsfasen
  • Museerne og gymnasierne skal arbejde tættere sammen i planlægningsfasen
  • Det er vigtigt at lærerne giver museerne klare udmeldinger om Almen studieforberedelse eller andet gymnasierelaterede (evt. en manual til museerne), så de ved, hvad vi kommer efter
  • Det er vigtigt at få eleverne med ind i planlægningen af museumsbesøg m.v.
  • Det er ideelt at eleverne møder et ”rigtigt” museumsmenneske, for eksempel en kurator, og / eller får lov til at se museet ”bag facaden”, for eksempel magasinerne.
  • Antallet af forløbets fag skal begrænses til 2-3 stykker.

Museumskollegerne:

  • Hvis det er muligt, vil det være godt at eleverne besøger samme museum to gange, én gang for at se indholdet af udstillingen, næste gang for at komme ind bag udstillingen. Museerne kan ikke altid sende en kurator eller en videnskabelig medarbejder med eleverne rundt – de besøgende må tage hvad museerne har på plakaten.
  • Museerne skal være lidt mere udfarende, melde nogle cases ud, ”snakke” sammen indbyrdes og tilbyde forløb der lægger op til AT, samt give lærerne mulighed for at bruge museerne som ressourcesteder. Det vil også være en fordel at drage lærere ind i samarbejdet mellem museerne.

 

 

 

II. ”Action Plan”

Kursusledere: to lærere og to museumsfaglige personer (?)

Indhold:

  • Grundig introduktion til teoretisk museologi, gerne eksemplificeret ved:
  • Museumshistorie (de museer som huser kurset)
  • Udstillingsæstetik/-analyse: hvad er det?
  • Formidlingsteori
  • O.s.v.
  • Skatkammeret vises frem (a la dét museumskollegerne gjorde på konference I, for eks. mønten fra Antikmuseet og løvefoden fra Naturhistorisk Museum). Museet er et ”levende case”.

Materialer: 2 x bog (lærerbog og elevbog), webside med links, kursus (evt. købt som en samlet pakke)

  • I lærerbogen skal være en meget grundig introduktion til hvad museologi er, samt to – tre konkrete, færdige forløb som umiddelbart kan tages i brug i samarbejde med museerne.
  • Lærerbogen skal være en slags ”Manual til museerne”, og i den skal indgå bl.a. en gloseliste med museologisk terminologi
  • Det ideelle ville være, hvis kursusdeltagerne kunne gå fra kurset med et planlagt forløb i hånden, planlagt sammen med kolleger og den museumsfaglige. I det mindste skal kursusdeltagerne føle sig rustet til at implementere teorien på skolen i f. m. AT og studieretningsprojekter.
  • Kurset skal også gerne kunne være med til at danne et netværk mellem skolerne og museerne.
  • I lærerbogen skal også indgå et emnekatalog med eksempler på museologiske emner som egner sig til AT, som for eksempel:

Hovedoverskrift: Museernes formidling af:

Og så en underoverskrift, formuleret som spørgsmål, for eks.:

  • Hvordan har menneskets opfattelse af naturen ændret sig gennem tiden? (Her kunne for eks. fagene matematik, biologi og religion finde sammen for at undersøge menneskets syn på natur herunder hvordan mennesket beskriver, klassificerer, databehandler og forholder sig til naturen, det etiske i menneskets behandling af naturen.) Naturhistorisk Museum, Antikmuseet, Steno Museet har alle udstillinger, som formidler ”svar” på dette spørgsmål.

En anden underoverskrift kunne være:

  • Hvordan har menneskets opfattelse af døden ændret sig gennem tiden?

Fagene finder sammen i underoverskrifterne. Hele tiden er det museologiske fælles platform for AT-forløbet.

  • Emnerne i kataloget skal være fleksible, så de kan tilpasses alle tre årgange.

Varighed: 10 – 12 timer fordelt over to dage (afhængig af hvad prisen bliver….)

Sted: Et – gerne to! – forskellige museer, hvis ikke der er tale om et skolebaseret kursus.

Pris:  Skolerne skal betale, kurset bliver udbudt af historielærerforeningen og annonceret i f.x. Gymnasieskolen

Kursustitel: Museologi → Almen studieforberedelse

Omtale i Gymnasieskolen og historielærerforeningen, gerne i museumsfaglige tidsskrifter.

Af:

Sally Thorhauge, Horsens Amtsgymnasium

Anne Melillo, Odense Katedralskole

Ane Hejlskov Larsen, Center for Museologi, Aarhus Universitet

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Relaterede moduler

Emneord