VEU-konsulenterne ud af boksen

VEU-centrenes konsulenter lærer at rådgive kunder i stedet for blot at sælge kurser, og kursussekretærerne skal lære at dele deres store viden med konsulenterne. Projekt i Midtjylland skal være springbræt til et paradigmeskifte i VEU-verdenen.

Når konsulenterne fra VEU-centrene i Midtjylland for fremtiden tager ud til virksomhederne for at tale om efteruddannelsesmulighederne, kan de i første omgang godt glemme alt om deres egen skoles kursuskatalog. Deres opgave bliver at hjælpe virksomheden med at afdække dens uddannelsesbehov og rådgive om, hvordan de forskellige brancher kan udvikle sig i fremtiden.

© Sven Jeppesen

Agere som konsulenter

- Vi skal agere som konsulenter, og vi skal rent faktisk rådgive med afsæt i virksomhedens behov. Vi skal ikke bare sælge de kurser, vi i forvejen har i vores katalog. Det kan også være, vi finder de relevante kurser på andre skoler, og så skal vi være dem, der sørger for alt det praktiske. Der skal være én indgang til efteruddannelse, og det skal være os, siger projekt- og udviklingsleder Lars Bylow Frandsen, VEU-center MidtVest.

Han er projektansvarlig for det TUP-projekt, der skal klæde konsulenter og kursussekretærer på til den nye verden. De tre VEU-centre i Region Midtjylland står i fællesskab bag projektet.
- Det er voldsomme krav, vi stiller til konsulenterne, for det kræver, at de har en meget større viden end de har i dag. Derfor har vi lavet dette udviklingsforløb for konsulenter, fortæller Lars Bylow Frandsen.

Rådgivning peger fremad

Der har været meget stor interesse blandt regionens 140 konsulenter. Der var egentlig kun regnet med 35 deltagere i projektet, men i alt meldte 45 konsulenter sig til, og de enkelte VEU-centre valgte selv at betale for dem, der ikke var plads til i projektet.

- Vi vil gerne lave en rådgivning, der peger fremad: Det, som virksomheden virkelig har brug for, er at vide hvad medarbejderne har brug for om et antal måneder, siger Lars Bylow Frandsen.

Hvor bevæger behovet sig hen?

Den fremadrettede rådgivning vil konsulenterne give med afsæt i den regionale analyse: Fremtidens Kompetencebehov, der giver et overblik over alle brancher og deres behov i regionen.

- Vi vil omsætte de analyser til noget konkret, så vi kan sige til virksomhederne, hvor deres medarbejderes behov bevæger sig hen, forklarer Lars Bylow Frandsen.

Kursussekretærerne

Det er imidlertid ikke kun konsulenterne, der kommer til at spille en anden rolle i fremtiden. Også kursussekretærerne får nye opgaver.

- Kursussekretærerne er jo, som administrative medarbejdere, i kontakt med rigtig mange virksomheder. De hører mange ting i deres kontakt med virksomhederne, og dem kan de bringe videre til vore konsulenter, forklarer Lars Bylow Frandsen.

Røret på – rådgivning stopper

Han giver dette eksempel:
- Man kan forestille sig, at en kursussekretær bliver ringet op af en virksomhed, der beder om et kursus, som vi ikke har. Hvis hun så bare lægger røret på, så stopper rådgivningen dér. I stedet kan hun hjælpe kunden videre til en kursuskonsulent eller til en skole, der har det kursus, forklarer han.

Det har krævet et udviklingsforløb for kursussekretærerne, og også blandt dem var der stor deltagelse.
- Vi ville dels give dem en konkret viden og dels skabe netværk mellem sekretærerne, så det er nemmere for dem at ringe til hinanden, siger Lars Bylow Frandsen.

I praktik

I løbet af 2012 kommer uddannelseskonsulenterne til at teste deres nye viden: De skal i praktik i hver sin virksomhed. Det er meningen, at de skal rådgive virksomheden om den uddannelsesbehov, og bagefter skal de skrive en opgave om deres rådgivning.

- Så kan vi se, om de kan bruge det de har lært på kurset, siger Lars Bylow Frandsen.