Modellering

10. klasse

Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Kompetenceområdet modellering består af seks færdigheds- og vidensområder:

Modellering i naturfag er naturfaglige mål, og her fokuseres på, at eleverne kritisk og kvalificeret kan anvende eller vurdere modeller til forklaring på naturfaglige sammenhænge og problemstillinger.
Stof og stofkredsløb fokuserer på modeller af og sammenhænge i naturlige stofkredsløb.
Partikler, bølger og stråling fokuserer på bølge- og partikelmodeller.
Energiomsætning fokuserer på energikæder i naturen og i samfundet.
Jorden og universet fokuserer på modeller, astronomiske objekter og fænomener.
Produktion og teknologi fokuserer på programmering af simple digitale løsninger ved  hjælp af programmeringssprog og -platforme.

Obligatorisk

Modellering i naturfag

Eleverne har igennem arbejdet med fysik/kemi og de fællesfaglige fokusområder i 7.-9. klasse tilegnet sig viden om sammenhænge mellem modeller og virkelighed, herunder at modeller forenkler og kun repræsenterer udvalgte aspekter af virkeligheden. Eleverne har lært at anvende, vurdere og ændre modeller på baggrund af vurderingskriterier for naturfaglige modeller.

I 10. klasse er elevernes vurdering af de naturfaglige modeller i fokus, og eleverne diskuterer i mange sammenhænge givne og selvvalgte modellers anvendelighed og begrænsninger i forhold til de formål, modellerne er udviklet til. Eleverne opstiller selv og i samarbejde med andre vurderingskriterier for de enkelte modeller. Det kan føre til, at eleverne videreudvikler og tilpasser eksisterende modeller. Modellerne omfatter bl.a. diagrammer, grafer, rumlige modeller, analogier, matematiske sammenhænge, tegninger, animationer og computersimuleringer.

Færdighedsmål

Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger

Vidensmål

Eleven har viden om modellering i naturfag

Stof og stofkredsløb

I forløbet arbejdes med de generelle kendetegn ved et stofkredsløb, fx stofbevarelse og energistrømme samt de ydre fysiske og kemiske faktorer, der kan få indflydelse på stofkredsløbets naturlige balance.

Færdighedsmål

Eleven kan anvende modeller til at forklare sammenhænge i stofkredsløb

Vidensmål

Eleven har viden om fysiske og kemiske processer i stofkredsløb

Partikler, bølger og stråling

Forløbet bygger videre på elevernes viden om partikler og stråling, og der er fokus på, at eleverne lærer, at stråling alt efter omstændighederne bedst kan forklares ved hjælp af enten en partikelmodel (fotoner) eller en bølgemodel.

Færdighedsmål

Eleven kan anvende modeller til at beskrive stråling

Vidensmål

Eleven har viden om bølge- og partikelmodeller

Energiomsætning

Forløbet fokuserer på energiomsætning og energikæder i naturen og i samfundet. Centralt står energibevarelse, energioverførsel, energikvalitet og nyttevirkning.

Færdighedsmål

Eleven kan anvende modeller til at forklare energiomsætning

Vidensmål

Eleven har viden om energikæder i naturen og i samfundet

Jorden og Universet

Undervisningen skal gennem bl.a. fysiske og digitale modeller give eleverne viden om astronomiske objekter og fænomener, fx kometer, asteroider, exoplaneter, stjerner, solvinde og supernovaeksplosioner. Undervisningen skal desuden give eleverne et indblik i, at udforskningen af rummet har haft afgørende betydning for forståelsen af vores egen planet og livets opståen.

Færdighedsmål

Eleven kan anvende modeller til at forklare om astronomiske fænomener og beskrive astronomiske objekter

Vidensmål

Eleven har viden om astronomiske objekter og fænomener

Produktion og teknologi

Forløbet skal give mulighed for, at eleverne programmerer små scripts som løsning på mindre udfordringer. Samtidig skal forløbet give eleverne en øget forståelse for den digitale og teknologiske virkelighed, som omgiver dem, samt viden om anvendelsesmuligheder inden for programmering.

Færdighedsmål

Eleven kan programmere simple digitale løsninger

Vidensmål

Eleven har viden om programmeringssprog

Faget i fokus

Tandhjul

Fysik/kemi - Fælles Mål, læseplan og vejledning

På denne side finder du fagformål, introduktion, Fælles Mål, læseplan og vejledning for faget fysik/kemi. Målene findes både i printvenlig pdf- vesion og i excel-version, hvor målene kan eksporteres, fx til en årsplan.
Energipl_1.jpg
© DTU

Energi på lager

Undervisningsmaterialet Energi på lager retter sig mod fysik/kemi i 8. og 9. klasse. Formålet er at lære eleverne om vedvarende energi og den forskning, der foregår netop nu inden for området.
Dr.dk
© Styrelsen for It og Læring

Nørd-Akademiet

NØRD-Akademiet er DR´s satsning inden for undervisning og skole-tv til naturfagene 7.–9. klasse.
Leksikon
© Københavns Universitet

Fysikleksikon

Niels Bohr Instituttets fysikleksikon er et opslagsværk skrevet til folkeskole -og gymnasieelever.