Undersøgelse

10. klasse

Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Kompetenceområdet undersøgelse omfatter seks færdigheds- og vidensområder:

Undersøgelser i naturfag er naturfaglige mål i fortsættelse af naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi på 7.-9. klassetrin og fokuserer på formulering, undersøgelse og evaluering af naturfaglige problemstillinger ud fra elevernes egne hypoteser.

 
Stof og stofkredsløb fokuserer på undersøgelser af stofkredsløb ud fra kemiske analysemetoder, som eleverne selv er med til at udvælge og anvende.

 
Partikler, bølger og stråling fokuserer på elevernes undersøgelser af kosmisk stråling og det elektro- magnetiske spektrum.

 
Energiomsætning fokuserer på undersøgelser af energiteknologi.

 
Jorden og universet fokuserer på undersøgelser af Jordens ressourcer.

 
Produktion og teknologi fokuserer på undersøgelser af en produktionsvirksomhed og elevernes kendskab til delprocesser i en produktion.

Obligatorisk

Undersøgelser i naturfag

Eleverne har igennem arbejdet med fysik/kemi og de fællesfaglige fokusområder i 7.-9. klasse tilegnet sig en stadig mere systematisk tilgang til arbejdet med undersøgelser i naturfag. I 10. klasse er der fokus på, at eleverne formulerer egne hypoteser ud fra naturfaglige problemstillinger, som undersøges med fx indsamling og analyse af data eller analyse af naturfaglige modeller. I forbindelse med dataopsamling anvender eleverne it-baserede værktøjer som fx dataloggere eller simuleringer. Eleverne skal forholde sig kildekritisk til de indsamlede data og have fokus på eventuelle fejlkilder, når de skal analysere undersøgelsesproces og data. På baggrund af analysen skal eleverne kunne bekræfte, omformulere eller forkaste deres hypoteser og dermed vurdere, om undersøgelsen giver basis for en konklusion, der eventuelt kan generaliseres, fx ved sammenligning med andre foreliggende undersøgelsesresultater. Eleverne formidler resultaterne af deres undersøgelser ved hjælp af selvvalgte, egnede formidlingsformer.

Færdighedsmål

Eleven kan formulere, undersøge og evaluere naturfaglige problemstillinger ud fra egne hypoteser

Vidensmål

Eleven har viden om undersøgelser i naturfag

Stof og stofkredsløb

Forløbet skal gøre eleverne i stand til at udvælge og anvende kemi- ske analysemetoder i deres egne undersøgelser af stofkredsløb. Der er et øget fokus på forståelsen af stofkredsløb både set som en helhed og som en række delprocesser, der kan undersøges særskilt. Derfor skal eleverne anvende flere forskellige analysemetoder, og de skal arbejde med både kvalitativ analyse, som fx påvisning af ioner, elektrokemisk analyse som fx elektrolyse, og kvantitativ analyse som fx titrering.

Færdighedsmål

Eleven kan udvælge og anvende relevante analysemetoder til at undersøge stofkredsløb

Vidensmål

Eleven har viden om kemisk analyse

Partikler, bølger og stråling

I forløbet skal eleverne undersøge den kosmiske stråling, som rammer Jorden, både den lavfrekvente stråling, fx uv-stråling og det synlige lys, samt den højfrekvente stråling, fx gammastråling. Undersøgelserne vil i nogen grad være teoretiske, og der bør være en naturlig kobling til det elektromagnetiske spektrums opbygning og energiniveauer.

Færdighedsmål

Eleven kan undersøge kosmisk stråling

Vidensmål

Eleven har viden om det elektromagnetiske spektrum

Energiomsætning

I forløbet undersøges og vurderes en række forskellige energiteknologier med henblik på at finde bæredygtige løsninger til at nedbringe udledningen af stoffer til omgivelserne og at opretholde forsyningssikkerhed lokalt og globalt. Der fokuseres på sammenhænge mellem forsyningssikkerhed, energiudnyttelse og energibesparelse, og undervisningen inddrager et globalt perspektiv på energi- og klimaproblematikker.

Færdighedsmål

Eleven kan undersøge og sammenligne energiteknologier

Vidensmål

Eleven har viden om energiteknologier

Jorden og Universet

Undervisningen i forløbet skal gøre eleverne i stand til selv at undersøge Jordens ressourcer, fx salte, organiske forbindelser eller metaller. Der er fokus på ressourceindvinding, produktion, anvendelse og miljømæssige forhold. Undersøgelserne tager så vidt muligt afsæt i ressourcer, der findes i elevernes nærområde.

Færdighedsmål

Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcer

Vidensmål

Eleven har viden om udnyttelse af Jordens ressourcer

Produktion og teknologi

Forløbet skal give eleverne mulighed for at undersøge delprocesser i forbindelse med produktion af et eller flere produkter, herunder de forskellige teknikker og/eller teknologier, der anvendes under produktionen. Forløbet kan lægge op til et samarbejde med eksterne samarbejdspartnere som fx lokale virksomheder eller erhvervsskoler. Produktionen kan undersøges både konkret og virtuelt.

Færdighedsmål

Eleven kan undersøge en produktionsvirksomhed

Vidensmål

Eleven har viden om delprocesser i en produktion

Faget i fokus

Tandhjul

Fysik/kemi - Fælles Mål, læseplan og vejledning

På denne side finder du fagformål, introduktion, Fælles Mål, læseplan og vejledning for faget fysik/kemi. Målene findes både i printvenlig pdf- vesion og i excel-version, hvor målene kan eksporteres, fx til en årsplan.
Energipl_1.jpg
© DTU

Energi på lager

Undervisningsmaterialet Energi på lager retter sig mod fysik/kemi i 8. og 9. klasse. Formålet er at lære eleverne om vedvarende energi og den forskning, der foregår netop nu inden for området.
Dr.dk
© Styrelsen for It og Læring

Nørd-Akademiet

NØRD-Akademiet er DR´s satsning inden for undervisning og skole-tv til naturfagene 7.–9. klasse.
Leksikon
© Københavns Universitet

Fysikleksikon

Niels Bohr Instituttets fysikleksikon er et opslagsværk skrevet til folkeskole -og gymnasieelever.