Perspektivering

7. - 9. klasse

Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

Kompetenceområdet perspektivering omfatter seks færdigheds- og vidensområder:

Perspektivering i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på at relatere forhold i omverdenen til den tilegnede naturfaglige viden, og på hvordan naturfaglig viden er blevet til.

Stof og stofkredsløb fokuserer på anvendelsen af materialer og kemikalier, forbrændings- og respirationsprocesser samt forurening.

Partikler, bølger og stråling fokuserer på anvendelsen af lyd og lys, naturlig og menneskeskabt stråling samt kernekraft.

Energiomsætning fokuserer på energiomsætninger i hverdagen og i samfundet samt udviklingen i samfundets energibehov.

Jorden og universet fokuserer på fysiske og kemiske forhold, der har betydning for livsbetingelser og levevilkår på jorden samt udviklingen i forståelsen af jordens og universets opbygning.

Produktion og teknologi fokuserer på teknologihistorie og -udvikling, produktionsprocesser og teknologiers bæredygtighed.

Læs mere om perspektivering i faget fysik/kemi

Obligatorisk

Perspektivering i naturfag

Først i trinforløbet skal eleverne udvide deres perspektiveringskompetence ved at forholde sig til  problemstillinger, som ikke på forhånd er afgrænsede eller fagligt veldefinerede. Det omfatter bl.a. perspektivering i forhold til naturfaglige spørgsmål vedrørende elevernes hverdag, eller hvordan naturfaglig viden kan hjælpe med at belyse spørgsmål, som udspringer af mediernes omtale. 

Senere i trinforløbet skal eleverne i dialog med andre elever og med læreren finde relevante problemstillinger med naturfagligt indhold, herunder større teknologiske, økonomiske eller samfundsmæssige problemstillinger. Her er det centralt også at have fokus på samfundets og teknologiens udviklingsmuligheder. Eleverne skal kunne afgrænse problemstillingerne, så der kan arbejdes med dem i undervisningen. Her kan samarbejdes med andre fag om et afgrænset tema og/eller problemstilling. 

Sidst i trinforløbet skal eleverne opnå indsigt i forskningens epistemologi, altså hvordan naturvidenskabelige processer forløber. Perspektivet skal vise, hvordan viden udvikles, konsolideres og udbygges, og hvordan elevernes eget arbejde med at undersøge, modellere og kommunikere afspejler mange af de processer, der foregår i videnskabelig forskning. Eleverne skal opleve, hvordan det kræver kreativitet og fantasi at formulere en ny videnskabelig idé, og at nye videnskabelige konklusioner ofte udsættes for tvivl og kritik, og at de løbende kan forsvares og revideres. Dette kan bl.a. gøres ved inddragelse af nedslag i videnskabernes historie. 

Færdighedsmål

Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden

Vidensmål

Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold

Færdighedsmål

Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder

Vidensmål

Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling

Færdighedsmål

Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles

Vidensmål

Eleven har viden om processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

Stof og stofkredsløb

Undervisningen fokuserer på stoffernes fysiske og kemiske egenskaber og deres anvendelse i dagligdagen. Hverdagens kemikalier og materialer sammenlignes med de stoffer eleverne har til rådighed i faget fysik/kemi. Eleverne præsenteres for de forskellige stoffers risiko og sikkerhedsmærkninger, så de kan redegøre for en forsvarlig omgang med stoffer og materialer både i faglokalet og i hverdagen. 

Senere i trinforløbet fokuserer undervisningen bredt på omsætningen af stoffer her på jorden og implikationer heraf på atmosfærens sammensætning, herunder forbrænding af fossile brændsler og forbrændingsprocesser i levende organismer. Carbonkredsløbet samt fotosyntese og respiration inddrages i denne sammenhæng. Eleverne skal kunne forklare, at atmosfærens indhold af luftarter altid har varieret samt sammenhængen med dyr og planters levevilkår på Jorden, herunder processer som fotosyntese og respiration. 

Sidst i trinforløbet arbejdes med elevernes vurdering af de ændringer af atmosfæren og økosystemer, som forårsages af forurening som udledning af forbrændingsgasser, spildevand, kunstgødning, partikler af fast stof og varme i forbindelse med energiproduktion og industriel produktion. 

Færdighedsmål

Eleven kan anvende stoffer hensigtsmæssigt i hverdagen

Vidensmål

Eleven har viden om egenskaber ved materialer og kemikalier

Færdighedsmål

Eleven kan beskrive fotosyntesens og forbrændingsprocessers betydning for atmosfærens sammensætning

Vidensmål

Eleven har viden om ændringer i atmosfærens sammensætning

Færdighedsmål

Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer

Vidensmål

Eleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer

Partikler, bølger og stråling

Undervisningen skal tage udgangspunkt i anvendelsen af lyd og lys i sundhedsvæsenet, industrielt, til navigation og/eller i forskningen. Eleverne skal gennem arbejde med egenskaber ved lyd og lys kunne perspektivere til forskellige anvendelser af bølger og stråling i hverdagen og i forskellige erhverv.

Senere arbejder eleverne med anvendelsen af ioniserende stråling i sundhedsvæsenet, industrien og serviceerhverv, herunder anvendelsen til diagnosticering, bekæmpelse af sygdomme, måling af materialetykkelse eller lokalisering af brud og materialefejl. Ioniserende strålings vekselvirkning med både organisk og uorganisk materiale indgår i elevernes skelnen mellem den materielle og sundhedsmæssige udnyttelse af ioniserende stråling, men også den negative biologiske påvirkning af ioniserende stråling inddrages. Begreberne strålingsdoser og ækvivalentdosis skal indgå i arbejdet med strålingsmiljø, herunder kosmisk stråling og terrestrisk stråling (radon). 

Sidst i trinforløbet fokuserer undervisningen på atomkerneprocesser, bl.a. fission og fusion med henblik på elevernes forståelse af omsætning af kerneenergi til termisk energi og den naturvidenskabelige erkendelse, der ligger til grund for forståelsen af processerne. Udnyttelsen af kerneenergi diskuteres, bl.a. på baggrund af de ulykker, som driften af kernekraftværker har forårsaget samt udfordringer vedrørende deponering af atomaffald. 

Færdighedsmål

Eleven kan beskrive anvendelsen af lyd og lys i medicinsk og teknologisk sammenhæng

Vidensmål

Eleven har viden om udbredelse af lyd og lys

Færdighedsmål

Eleven kan skelne mellem naturlig og menneskeskabt ioniserende stråling

Vidensmål

Eleven har viden om ioniserende strålings vekselvirkning med organisk og uorganisk materiale

Færdighedsmål

Eleven kan forklare udviklingen og perspektiver i udnyttelsen af kerneenergi, herunder med animationer og simuleringer

Vidensmål

Eleven har viden om fusion og fissionsprocesser

Energiomsætning

Undervisningen tager udgangspunkt i kroppens omsætning af kemisk energi til termisk og kinetisk energi, og der perspektiveres til energiindholdet i en række fødevarer. Der indgår energiomsætning i forskellige energikrævende teknologier fra hverdagen fx opladning af mobilen eller apparater i hjemmet. Arbejdet omfatter, at eleverne reflekterer over udfordringer ved væksten i brugen af apparater, der omsætter energi, herunder både egen og samfundets brug af apparater.

Senere behandler undervisningen energiomsætninger i naturen med hovedvægten på energi i føde og omsætningen af energien i levende organismer, samt samfundets omsætning og udnyttelse af forskellige konventionelle og vedvarende energiressourcer. Endvidere skal energiomsætninger sættes i perspektiv gennem introduktion af begrebet energikvalitet, hvor eleverne skal vurdere energikvaliteten af en række energiformer.

Sidst i trinforløbet fokuserer undervisningen på den globale begrænsning i tilgængelige konventionelle energiressourcer til samfundenes energiforsyning og i tilgængelige fødevareressourcer til at brødføde hele verdens befolkning. Samtidig fokuseres på, at begge disse forhold udfordrer regionale og globale økonomiske og politiske beslutninger. Eleverne skal deltage kvalificeret i diskussioner af mulige fremtidsscenarier for udvikling og omlægning af samfundenes energibehov, energiforsyning og fødevareproduktion. 

Færdighedsmål

Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden

Vidensmål

Eleven har viden om energikilder og energiomsætning ved produktion og forbrug

Færdighedsmål

Eleven kan vurdere ændring i energikvalitet ved energiomsætninger i samfundet

Vidensmål

Eleven har viden om energiressourcer og energikvalitet

Færdighedsmål

Eleven kan diskutere udvikling i samfundets energiforsyning

Vidensmål

Eleven har viden om udvikling i samfundets energibehov

Jorden og universet

I begyndelsen af trinforløbet arbejder eleverne med betingelserne på Jorden, eller en anden planet for at liv kan opstå og udvikles. Der er fokus på Jordens bevægelse om sin egen akse, Jordens hældning og bane rundt om Solen. Jordens magnetfelt inddrages i sammenhæng med kosmisk stråling. Eleverne skal reflektere over de menneskelige aktiviteter, som har betydning for ændringer af atmosfærens sammensætning, herunder påvirkning af ozonlaget, øget drivhuseffekt, global opvarmning og klimaæn-dringer. 

Senere i trinforløbet skal eleverne forklare, hvordan menneskets levevilkår og naturgrundlaget ændrer sig som følge af ændringer af klimaet. Eleverne skal desuden beskrive bevægelser i Jordens indre, herunder hvordan konvektionsstrømme resulterer i jordskælv og vulkanudbrud og elektromagnetiske kræfter resulterer i dannelsen af Jordens magnetfelt. 

Sidst i trinforløbet skal eleverne opnå en forståelse af, hvordan ny viden, observationer og udvikling af modeller i naturvidenskaberne har ført til afgørende ændringer af naturvidenskabens og menneske-hedens verdensbillede. Der skal derfor arbejdes med ændringer i forståelsen af universet, herunder Big Bang modellen og stjerners dannelse, liv og død. 

Færdighedsmål

Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og Jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt

Vidensmål

Eleven har viden om Jordens opbygning og bevægelser

Færdighedsmål

Eleven kan forklare, hvordan Jordens systemer påvirker menneskets levevilkår

Vidensmål

Eleven har viden om klimaændringer og vejrfænomener

Færdighedsmål

Eleven kan forklare, hvordan ny viden har ført til ændringer i forståelse af jorden og universet

Vidensmål

Eleven har viden om udvikling i forståelsen af Jordens og Universets opbygning

Produktion og teknologi

I starten af trinforløbet arbejder eleverne med sammenhængen mellem udvikling af teknologi og den øvrige samfundsudvikling. Fokus er på udviklingen af teknologiske systemer, der har været markante i menneskehedens historie, bl.a. udviklingen af dampmaskinen, atombomben, og produktion af plast. 

Senere skal eleverne opnå forståelse af sammenhænge mellem råstoffer, teknologiske processer og produkt i industri og landbrug, herunder skal eleverne kunne vurdere muligheder for genanvendelse og deponi. 

Sidst i trinforløbet skal eleverne, ud fra viden om samfundets produktionsteknologier og energiteknologier, kunne vurdere og diskutere forbindelsen mellem fysisk og kemisk viden. Herudover fremkomsten af nyere, store tekno¬logiske systemer, som computere, elforsyning, industrirobotter eller delvis automatiseret landbrug. I diskussionen og vurderingen af teknologierne indgår påvirkning af det omgivende miljø.  

Færdighedsmål

Eleven kan beskrive sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling

Vidensmål

Eleven har viden om centrale teknologiske gennembrud

Færdighedsmål

Eleven kan beskrive sammenhænge mellem råstoffer, processer og produkt

Vidensmål

Eleven har viden om teknologi i industri og landbrug

Færdighedsmål

Eleven kan vurdere en teknologis bæredygtighed

Vidensmål

Eleven har viden om teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget

Faget i fokus

Ikon for vejledning

Vejledning for faget fysik/kemi

På denne side kan du læse vejledningen for faget fysik/kemi. Vejledningen indeholder blandt andet en beskrivelse af undervisningens tilrettelæggelse og indhold og en uddybning af fagets kompetenceområder.
Sikkerhedsvejledninger
©www.arbejdsmiljoweb.dk

Sikkerhed i fysik/kemi

Arbejdstilsynets websider om elevers anvendelse af stoffer og materialer i grundskolen.
Leksikon
© Københavns Universitet

Fysikleksikon

Niels Bohr Instituttets fysikleksikon er et opslagsværk skrevet til folkeskole -og gymnasieelever.
Dr.dk
© Styrelsen for It og Læring

Nørd-Akademiet

NØRD-Akademiet er DR´s satsning inden for undervisning og skole-tv til naturfagene 7.–9. klasse.
Energipl_1.jpg
© DTU

Energi på lager

Undervisningsmaterialet Energi på lager retter sig mod fysik/kemi i 8. og 9. klasse. Formålet er at lære eleverne om vedvarende energi og den forskning, der foregår netop nu inden for området.

Undervisningsforløb

Metalætsende og hudætsende

Anvendelse af faresymboler på kemikalier

Eleverne møder både hjemme og i skolen kemikalier, hvorpå der optræder faresymboler i form af piktogrammer. Derfor bør eleverne kende til disse piktogrammers betydning, således at de kan anvende kemikalierne hensigtsmæssigt.
Rigsfællesskabets tre dele
© Laust Wium Olesen & Google Earth

Metalressourcer

Metaller en begrænset ressource. Dette fællesfaglige undervisningsforløb sætter fokus på metaller og bæredygtighed. Er det fx muligt at have en bæredygtig minedrift på Grønland, og er genanvendelse af metaller i Danmark en bæredygtig løsning? Gennem elevernes egne undersøgelser skal de finde naturfaglige argumenter for en bæredygtig udnyttelse af metalressourcer i både Grønland og Danmark. Forløbet er fællesfagligt i fagene fysik/kemi og geografi.
Solsystemet

Verdensbilleder

Forløbet giver eleverne et indblik i udviklingen af og forskellen mellem forskellige verdensbilleder, samt de naturvidenskabelige erkendelser som blev gjort af videnskabsmænd som bl.a. Ptolemaio, Kopernikus, Brahe, Kepler, Galilei og Newton om Jordens placering og bevægelse i Universet. For ud af deres arbejde opstod ikke bare nye verdensbilleder, opgør med den romersk-katolske kirke, men også hele grundlaget for den moderne naturvidenskab.
7406_.jpg

Golfstrømmen – forslag til et fællesfagligt naturfagsforløb

I et fællesfagligt naturfagsforløb med fokus på en naturfaglig problemstilling skal fagenes lærere arbejde tæt sammen, så eleverne oplever undervisningen som et forløb, hvor de faglige elementer fra naturfagene inddrages, når det er relevant.
to drinksglas

Fællesfagligt forløb: "Rom og cola"

Rom & cola er en drink, mange unge kender til. Det fællesfaglige forløb gør rom & cola til genstand for naturfaglig undersøgelse.

Faglig inspiration/Læringsaktiviteter

Fission

Fission – interaktive simuleringer

Simuleringer som lader eleverne undersøge resultatet af fissionsprocesser, og som kan anvendes i et forløb om fx radioaktivitet og/eller udnyttelsen af kernekraft. Simuleringerne er velegnede til at visualisere en ellers usynlig verden, og de kan bidrage til forståelsen af teorien bag både atombomben og atomkraftværket.
Talebobler og firgurer

Walk and talk i fysik/kemi

En aktivitet hvor eleverne har fokus på relevante naturfaglige begreber, men fra et afgrænset område af faget. Aktiviteten er CL-inspireret, skaber bevægelse i undervisningen og udfordrer eleverne både skriftligt og mundtligt.