Mundtlig kommunikation

5. - 7. klasse

Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog

Kompetenceområdet mundtlig kommunikation omfatter fire færdigheds- og vidensområder:

Lytning fokuserer på elevernes begyndende lyttefærdighed.

Samtale fokuserer på elevernes mundtlige interaktion med andre.

Præsentation fokuserer på elevernes arbejde med mundtlig fremstilling.

Sprogligt fokus fokuserer på elevernes bevidsthed om at kommunikere forståeligt.

Læs mere om mundtlig kommunikation i faget tysk

Obligatorisk

Lytning

I arbejdet med lytning er der fokus på sammenligninger mellem danske og tyske/engelske ord samt kulturbundne udtryk. Undervisningen omfatter arbejde med lytte- og afkodningsstrategier i forbindelse med lette lydmaterialer som sang, dramatisering, interviews, kommunikations- og rollespil, hvor situation, gestik og mimik eller billedmateriale bidrager til afkodningen. Der skal i undervisningen opbygges en lyttestrategi i forhold til informationer vedrørende kendte emner fra hverdagen med begyndende fokus på at forstå budskaber og tekster som helhed.

Først skal eleverne arbejde med forståelse af ord og vendinger i situationer, hvor sprog og handling gennem kropssprog, gestik og mimik knyttes sammen, fx i forbindelse med simple anvisninger i klasseværelset eller i leg eller iagttagelse af filmklip. Eleverne skal arbejde med ord, der er beslægtet med dansk.

Derefter skal eleverne arbejde videre med forståelse af transparente ord, vendinger og budskaber fra deres hverdag, fx ordet Hund.

Senere skal eleverne arbejde med at lytte til hovedindholdet i tekster, film, billeder og medier, der omhandler emner fra hverdagen samt gætte på indhold i kendte situationer, fx ved at finde og forstå nøgleord.

Færdighedsmål

Eleven kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimik

Vidensmål

Eleven har viden om det tyske sprogs nære sproglige slægtskab med dansk

Færdighedsmål

Eleven kan forstå enkle budskaber om nære emner

Vidensmål

Eleven har viden om forhold mellem mimik, gestik og indhold i situationer

Færdighedsmål

Eleven kan forstå hovedindholdet af talt tysk om nære emner

Vidensmål

Eleven har viden om at lytte efter hovedindhold

Samtale

Undervisningen omfatter elevernes arbejde med sange, dialoger, dramatiseringer, interviews, kommunikations- og rollespil. De skal gennemføre meget korte samtaler inden for nære emner og arbejde med spørgsmål og svar.

Først skal eleverne tilegne sig ord og udtryk gennem sang, leg, spil og bevægelse.

Derefter skal eleverne arbejde med spørge- og svarteknikker, herunder bl.a. med de vigtigste spørgeord som fx wer, wie, was, wo og wann. Eleverne skal lære at bruge spørgsmålet som udgangspunkt for eget svar.

Senere skal eleverne arbejde med strategier i små dialoger, rollespil og interviews, hvor de tager udgangspunkt i deres dagligdag.

Færdighedsmål

Eleven kan bruge sproget i sang, spil, leg og bevægelse

Vidensmål

Eleven har viden om enkle situationsbundne ord og vendinger

Færdighedsmål

Eleven kan stille og besvare enkle spørgsmål om nære emner

Vidensmål

Eleven har viden om relevante spørgeord og svarstrategier

Færdighedsmål

Eleven kan gennemføre korte dialoger om nære emner

Vidensmål

Eleven har viden om enkle kommunikationsstrategier

Præsentation

Undervisningen omfatter tilegnelse af ord og vendinger fra elevernes nære miljø. Der arbejdes med bevidstgørelse af ordfelters funktion i tilegnelsen af ordforråd. Desuden arbejder eleverne med ordbogsopslag og krav til mundtlig præsentation.

Først skal eleverne arbejde med at fortælle om sig selv og deres familie ved at bruge det relevante ordforråd. Desuden skal eleverne lære sig at bruge hilse- og præsentationsformer. Derefter fortsætter arbejdet med, at eleverne skal tilegne sig et ordforråd til at fortælle om sig selv og deres nære miljø, fx skole og fritid. Senere skal eleverne arbejde med at forberede en enkel fortælling om et nært emne og kunne finde relevant ordforråd og vendinger.

Færdighedsmål

Eleven kan præsentere sig selv og sin nærmeste familie

Vidensmål

Eleven har viden om faste udtryk for præsentationsformer

Færdighedsmål

Eleven kan præsentere nære emner

Vidensmål

Eleven har viden om brug af ord og udtryk om nære emner

Færdighedsmål

Eleven kan i et enkelt sprog tale om nære emner

Vidensmål

Eleven har viden om forberedelse af enkle præsentationer på tysk

Sprogligt fokus

Undervisningen har fokus på tilegnelse af karakteristiske træk ved tysk udtale, herunder intonation og rytme. Derudover skal eleverne blive fortrolige med den simple sætnings opbygning gennem træning.

Først skal eleverne anvende karakteristiske træk ved tysk udtale samt ligheder og forskelle mellem dansk og tysk udtale, fx ben/Bein.

Derefter skal eleverne arbejde med det tyske sprogs særlige lydmæssige kendetegn, fx sch/ch, au/äu/eu ei/ie, v/w/f, og de arbejder med sammenhængen mellem skrift og lyd.

Senere skal eleverne gennem mundtlige træningsøvelser blive fortrolige med den simple sætnings grundstruktur, dvs. grundled, udsagnsled og genstandsled, med brug af navneord eller stedord.

Færdighedsmål

Eleven kan efterligne og gentage tyske ord og udtryk

Vidensmål

Eleven har viden om ligheder og forskelle mellem dansk og tysk udtale

Færdighedsmål

Eleven kan udtale ord og udtryk med forståelig intonation

Vidensmål

Eleven har viden om udtale, intonation og forholdet mellem skrift og lyd

Færdighedsmål

Eleven kan formulere enkle sætninger

Vidensmål

Eleven har viden om den simple sætningsopbygning

Undervisningsforløb

Tyskland med Bundeslaender

Kreuz und quer durch Deutschland

Undervisningsforløbet Kreuz und quer durch Deutschland beskriver læringsmålstyret undervisning i faget tysk i 5. og 6. klasse, hvor der arbejdes med kompetenceområderne mundtlig kommunikation samt kultur og samfund.
Ros
© Nana Michelsen

Feedback

"Weiter so!", "Toll!" og andre rosende ord fra især kammerater og venner kan være en motivationsfaktor, når eleverne skal begå sig på tysk. Vi giver dig tips til, hvordan det kan gøres.
Værelse med beskrivelse
© Nana Michelsen

Præsentationer med padlet

I dette undervisningsforløb viser vi, hvordan dine elever kan bruge gratis-programmet padlet.com til præsentation af deres værelser.

Faglig inspiration/Læringsaktiviteter

Heks

Præsenter dit eget eventyr

Eleverne skriver deres egne eventyr, som de indtaler og præsenterer via app´en Puppet Pals. Eleverne kender eventyr-genren, og de typisk karikerede figurer i genren passer til det enkle sprog, eleverne behersker.

Faget i fokus

app_ruzzle2.jpg
© MAG Interactive

Apps til tyskundervisningen

Har dine elever en iPad eller tablet, er der gode muligheder for at skabe variation i undervisningen samt differentiere med nogle gode apps. Eleverne får trænet tysk med en legende tilgang.
mennesker med talebobler og ideer

Ressourcer for tysklærere

Her finder du en oversigt over en række nyttige faglige ressourcer for dig som tysklærer.
Berlin ordsky

Er du til TYSK?

Formålet med dette spændende projekt er at skabe interesse for det tyske sprog for unge og lade danske tyskelever møde danskere, som bor i Berlin.
sproglærerforeningen
© Sproglærerforeningen

Sproglærerforeningen - Tysk

Sproglærerforeningen er for alle, som ønsker at styrke fremmedsprogene i den danske skole