Menu
• Indhold
 

Faglige Fora

Pastelbillede
 
 

Foreninger

Om Foreninger

Danmarks Billedkunstlærere

er en landsdækkende forening, der består af en landsstyrelse og 11 regionale kredse med hver sin kredsbestyrelse.
Foreningens formål er:
- at fremme forståelsen for værdien af børns æstetiske og billedsproglige udtryk
- at fremme forståelsen for faget Billedkunsts betydning i og uden for folkeskolen
- at arbejde for, at faget indtager en væsentlig stilling i uddannelsessystemet.
Landsformand Alice Carlslund
E-mail: alicecar@post10.tele.dk

Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder

Forum for forskellige faggrupper med interesse for billedarbejde med børn i skoler, daginstitutioner, billedskoler, museer, biblioteker, kulturhuse og i projekter.

 

Foreningens formål er:
- at øge forståelsen for børns arbejde med kunstneriske udtryksformer
- at støtte, inspirere og igangsætte medlemmer og andre i arbejdet med børn og kunst i, 
udenfor og på tværs af institutioner, organisationer og fagområder
- at indsamle og formidle erfaringer fra arbejdet med børn, kunst og billeder
- at rådgive og koordinere initiativer, bl.a. i forbindelse med billedskoler og musiske skoler
- at medvirke til synliggørelse af børns kultur.

Formand Karen Demuth
Tlf.: 8699 4150.
E-mail: karenmarie.demuth@get2net.dk

 

Råd

Om Råd

Kulturrådet for Børn

Kulturrådet for Børn viderefører følgende projekter:
- Forsøg med lokale børnekulturkonsulenter i 14 kommuner
- Modelforsøg om børn og kultur i 14 kommuner og tre amter
- Forsøg med den kulturorienterede skole i 12 kommuner
- Kursustilbuddet Rabalderleg
- Forsøg med uddannelse af museumsformidlere for børn og unge
- Etablering af en landsdækkende museumsklub for børn og unge
- Forsøg med aktiverende koncerter for børn
- Etablering af Det Klingende Museum med musikalske oplevelser og aktiv formidling
- Forsøg med dans i folkeskolen og i fritiden
- Forsøg med landsdækkende skolebioordning
- Analysearbejde i samarbejde med Huset Mandag Morgen om Næste generations
udviklingspolitik
- Etablering af ny børnekulturportal på nettet.

 

 

Forskning

Om Forskning

Institut for Curriculumforskning

beskæftiger sig med fagenes og fagområdernes identitet og funktion i uddannelsessystemet, med undervisningens og læringens form og indhold samt med de kompetencer som er – eller bør være – resultatet.
Arbejdet foregår ud fra tre synsvinkler: en almendidaktisk, en fagdidaktisk og en institutionsdidaktisk, og det retter sig især mod hvad der aktuelt er tilfældet, men også hvad der har været tilfældet og hvad der måtte være målet.
En lang række fagområder er repræsenteret på instituttet: almen didaktik, humaniora, naturfag, matematik og pædagogisk IT samt æstetiske fag og småbørnspædagogik. Til instituttet er der for øjeblikket knyttet to kandidatuddannelser i didaktik i henholdsvis dansk og matematik samt masteruddannelser i henholdsvis sundhedspædagogik og pædagogisk IT.

Institut for Pædagogisk Antropologi - 'Visuel kultur'

Pædagogisk antropologi er antropologisk forskning med relevans for pædagogisk praksis og tænkning. Den pædagogiske antropologi udforsker skabelse som en refleksiv proces der afspejler erfaring, læring og kommunikation.
En af forskningsenhederne er her ’Visuel kultur’ som pædagogisk fagområde. Enheden har til opgave at udvikle pædagogisk antropologisk forskning med særlig fokus på det visuelles dannelses- og uddannelsesmæssige roller og funktioner i senmoderniteten.