Bacheloropgaven

11 seminarielærere i biologi, repræsenterende 8 (af 18 mulige) seminarier, enedes på et kursus foråret 2003 om bacheloropgaven i biologi om følgende retningslinier:

• Det er vigtigt, at man kan se på problemformuleringen, hvilket liniefag opgaven er skrevet i
• Det skal være fagdidaktikken og ikke det faglige stof i sig selv, der er centrum i opgaven
• Det fag-faglige stof, der refereres i opgaven skal bruges fagdidaktisk og være relevant i forhold til problemstillingen
• Det vil være naturligt, hvis det fag-faglige stof indgår som begrebsafklaring i opgaven (f.eks. begreber nævnt i problemformuleringen)
• Hvis den studerende bruger empiri i opgaven, skal man være opmærksom på at problemformuleringen bliver snæver og præcis og styrer empirien. Brugen af empiri er meget krævende og af hensyn til den studerende bør det tælle positivt, hvis det er brugt relevant i opgaven. Det bør ikke trække ned, hvis der ikke er brugt egen empiri
• Det er meget vigtigt, at man kan se det er en kommende biologilærer, der har skrevet opgaven, men det kan være et problem at forvente praktik-tilknytning i opgaven. Dette bør opfattes som en mulighed
• Der skal være kildehenvisninger på det refererende stof

Opgaven kan tage sit udgangspunkt i nogle konkrete overvejelser vedrørende undervisning i folkeskolen i et biologisk emne eller et bredere tema med helt eller delvist biologisk orienteret indhold.

Opgaven kan tage udgangspunkt i nogle generelle overvejelser over undervisningsfaget biologi og dets begrundelse, indhold eller arbejdsmetoder i folkeskolen.

Opgaven kan tage udgangspunkt i alment didaktiske eller pædagogiske overvejelser relateret til fagdidaktiske eller faglige problemstillinger tilknyttet biologiundervisningen.

§7 -opgaven og biologi

Af Karen Nitschke, Lisbeth Bering og Anders V. Thomsen. 

Foreningen af danske biologer, fraktion II, har afholdt en kursusdag om §7-opgaven og biologi, den opgave vi også kalder bachelor-opgaven.

I ”Bekendtgørelsen om uddannelse af lærere til folkeskolen” (1998) lyder §7 således:

§7. Den studerende udarbejder i tilknytning til et af sine liniefag en større selvstændig faglig-pædagogisk opgave i et selvvalgt emne. Opgaven, der er individuel og skriftlig, udarbejdes i sammenhæng med de pædagogiske fag og eventuelt praktikken og afsluttes normalt i 8. semester.

Stk. 2. Emnet for opgaven skal være relevant for uddannelsens formål og sigte mod lærerens arbejde. Ved besvarelsen af denne opgave skal den studerende demonstrere evne til at anvende faglig og pædagogisk viden under brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode.

 Stk. 3. Opgavens emne skal være godkendt af rektor. Den studerende vejledes af lærerne i de berørte fag.

Kurset

Formålet med kursusdagen var at diskutere to problemstillinger i forhold til §7-opgaven:

1) Hvad der menes med ”akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode” og hvordan vi i liniefaget kan styrke denne form for skrivning

2) Hvorledes ”faglig-pædagogisk opgave” kan forståes mht. liniefaget, og hvorledes den rent fag-faglige viden bør indgå i opgaven (omfang, strukturering og vægtning i forhold til pædagogisk viden).

Ifølge censorrapporten for eksamen i biologi, maj-juni 2002 (Jørgen Balslev Hansen) står der skrevet om bacheloropgaverne: ”Censorkommentarerne har især drejet sig om balancen mellem fag-faglige og pædagogiske overvejelser. Flere censorer beklager, at der er alt for lidt biologi i de opgaver de har censureret.”

Retningslinjer

På baggrund af disse kommentarer har vi på kursusdagen diskuteret os frem til mulige retningslinier vedrørende denne problemstilling. Vi var 11 seminarielærere i biologi, repræsenterende 8 (af 18 mulige) seminarier og der var blandt de fremmødte bred enighed om følgende retningslinier:

•  Det fag-faglige stof, der refereres i opgaven skal bruges fagdidaktisk og være relevant i forhold til problemstillingen.
• Der skal være kildehenvisninger på det refererende stof.
• Det vil være naturligt, hvis det fag-faglige stof indgår som begrebsafklaring i opgaven (f.eks. begreber nævnt i problemformuleringen).
• Hvis den studerende bruger empiri i opgaven, skal man være opmærksom på at problemformuleringen bliver snæver og præcis og styrer empirien. Brugen af empiri er meget krævende og af hensyn til den studerende bør det tælle positivt, hvis det er brugt relevant i opgaven. Det bør ikke trække ned, hvis der ikke er brugt egen empiri.
• Det er vigtigt, at man kan se på problemformuleringen, hvilket liniefag opgaven er skrevet i.
• Det skal være fagdidaktikken og ikke det faglige stof i sig selv, der er centrum i opgaven.
• Det er meget vigtigt, at man kan se det er en kommende biologilærer, der har skrevet opgaven, men det kan være et problem at forvente praktik-tilknytning i opgaven. Dette bør opfattes som en mulighed.

Empiri

Vedrørende brugen af empiri er der eksempler på, at indsamlingen af empiri er meget omfattende og at de studerende ”vil spørge til alt”. Det skyldes ofte, at de er meget nysgerrige samt meget begejstrede over al den viden, der kan trækkes ud af børn – hvis det er børn de vælger at interviewe. En anden væsentlig grund til at empirien bliver for voldsom er, at fokus ikke er klart nok i problemformuleringen. Det anbefales derfor at problemformuleringen er færdigformuleret meget tidligt i processen, da den er styrende for litteraturvalg, vejledning, empiri, opgavens fokus og modtagerens forventninger.

Vejledning

For at sikre en passende vægtning af det faglige og pædagogiske i opgaven var erfaringerne fra forskellige seminarier, at det var en god idé, hvis den første vejledning af den studerende omkring opgaven var vejledning med både den pædagogiske og den faglige vejleder samtidig. Vi håber at disse retningslinier kan være en støtte til vejledere, interne censorer, men særlig eksterne censorer ved bedømmelsen af denne forholdsvis nye opgavetype. I censorrapporten opfordres til at seminariernes interne pjece til vejledning af de studerende sendes til censor, for at øge informationsgrundlaget om opgaven for censorerne, og det vil vi også gerne opfordre til.