BA opgaver

 

Hvad dækker projektet ”den sundhedsfremmende skole” over?

Hvordan kan faget biologi indgå i projektet og derved være med til at udvikle elevers handlekompetence?

 

1.      Sundheden i Danmark og hos danske børn

 

Jeg skal som kommende biologilærer ud og tage del i sundhedsundervisningen. Dette fremgår både af Regeringens folkesundhedsprogram og af faghæftet for biologi. Det er i dag særligt vigtigt at dette sker, da der er stor fokus på børns sundhedstilstand. Nogle er overvægtige og andre undervægtige. Jeg skal tage udgangspunkt i begge tilstande for at tilgodese alle. Tiltaget mod en bedre sundhed er en fælles indsats mod den enkelte, familien, fællesskaberne og det offentlige som aktører. For børns og unges vedkommende er det offentlige sted skolen. De skal tage del i indsatsen mod en bedre sundhed, og på baggrund af dette har skolerne fået tilbud om at være med i projektet Den sundhedsfremmende skole.

 

2.      Den sundhedsfremmende skole - sundhedsundervisning og handlekompetence

 

Projektet Den sundhedsfremmende skole tager sit udgangspunkt i elevernes egne opfattelser af det gode, sunde og brede liv, og der bygges videre på folkeskolenns overordnede formål om at  udvikle eleverne til demokrati. Målet bliver derfor, at eleverne udvikler deres evner til at påvirke deres egen og andres sundhed. Handlekompetence kan defineres som et beredskab hos eleverne der eventuelt først i fremtiden vil resultere i handlinger i forbindelse med sundhed.

Handlekompetence er noget, jeg som lærer skal være med til at opbygge hos eleverne gennem sundhedsundervisningen. Handling er noget der sker på baggrund af af handlekompetence, men det sker måske først i fremtiden, når eleverne har besluttet sig til at gøre noget, samtidig skal løsningen være rettet mod selve problemet. Disse begreber er vigtige i sundhedsundervisningen i dag modsat tidligere, hvor der blev lagt vægt på det adfærdsændrende ved moraliseret undervisning.

Projektet er et udviklingsprojekt, der løbende tilføres nye erfaringer og idéer, og derfor kan jeg som biologilærer også bidrage med noget, som jeg synes virker hensigtsmæssigt. Projektet sætter ikke en i bås, hvor man skal følge bestemte retningslinjer, tværtimod er det inspiration til en god sundhedsundervisning, somder samtidig lægges op til nye idéer, hvor man har mulighed for at eksperimentere og afprøve.

Hvorfor der er sket et paradigmeskift i sundhedsundervisningen må nødvendigvis hænge sammen med at der også er sket en ændring i børns og unges verden.

 

 

3.      Den sociale baggrunds betydning for børns sundhed – børns sociale relationer

 

Sundhedsundervisningen i dag bygger på elevernes egne forudsætninger, og det hænger fint sammen med den udvikling, der er sket med børnene. De kommer fra ulige sociale baggrunde og har hver især deres egen tilgang til emnet sundhed. Dette kan både være negativt og positivt, og det skal jeg som lærer være særligt opmærksom på. I biologiundervisningen er det teenagebørn, man har med at gøre, og deres sociale relationer er så småt ved at ændre sig. Fra at være mor og fars børn bliver de nu kammeraternes ven. Venskabet til jævnaldrende har stor betydning og det er også i disse relationer at problemer og glæder bliver diskuteret. Derfor er det vigtigt at give dem en bred baggrundsviden, så de på den baggrund kan tage stilling og handle. Derfor er en oplagt mulighed i biologiundervisningen at inddrage sundhed, hvor indholdet er bredt og meget aktuelt i forhold til eleverne.

 

 

4.      Den sundhedsfremmende skole i faget biologi – spørgeskemaundersøgelse og erfaringer fra skolen

 

Sundhedsundervisningen i biologi kan gøres meget bred og der er et utal af muligheder for at tage udgangspunkt i næsten alle elevers forudsætninger. Indholdet er også alsidigt, der kan indgå teori, eksperimentelt arbejde, fysiske aktiviteter og undersøgende elementer. Alt dette kan man læse om i fagbøger og hæfter skrevet af skoler som har erfaring med sundhedsundervisning, men man mangler stadig at finde ud af om det kan lade sig gøre i praksis. Dette har jeg haft mulighed for at finde ud af gennem mine praktikperioder og vikararbejde. Alle forløb er blevet positivt modtaget, måske fordi læreren og skolen ikke havde de nødvendige forudsætninger for selv at udføre en ønskelig sundhedsundervisning. Det har ikke været muligt at samarbejde med skoler der havde taget imod projektet Den sundhedsfremmende skole, heller ikke at udføre min undersøgelse der. Det kunne have været interessant for så at se om der var forskel på elevernes opfattelse af sundhed på en skole med tiltaget om bedre sundhedsundervisning og en uden. I stedet har jeg gjort det at jeg ofte har evalueret med mine elever efter et forløb, for at finde ud af om de havde rykket sig med hensyn til sundhedsopfattelsen. Dette har alle gangene være tilfældet, selv om det ikke er det samme eleverne har fået ud af forløbet, men essens er også at man skal tage udgangspunkt i den enkelte elev og dennes erfaringer, og at den enkelte elev skal tage stilling og handle ud fra egne holdninger.