• Indhold

Sex og Sundhed

Fedme, kost, ernæring, motion og sygdomme relateret til levevis og seksuelle vaner er ofte temaer i biologiundervisningen, med henblik på at erhverve faglig viden f.eks. indenfor f.eks. fysiologi, sygdomme på fysiologisk og cellulert niveau samt bioteknologisk udvikling.
Desuden skal eleverne via undervisningengen erhverve kompetence til f.eks at håndtere egen sundhed samt forholde sig til fertilitetsproblemer og løsningsmuligheder.
Her finder du artikler, animationer og aktiviteter som kan understøtte undervisningen.

De fede børn
Kost og motion
Sundhed i biologiundervisningen

De fede børn

Om De fede børn

Vi bliver federe

Det øgede antal af fede unge mænd og kvinder i alderen 16-24 år som dokumenteret fra DIKE’s undersøgelse (Kjøller et al. 1995) og fra værnepligtsundersøgelserne (Sørensen & Price, 1990) tyder på, at der må være kommet flere overvægtige drenge og piger i perioden, idet overvægten må være begyndt tidligere end sessionsundersøgelsen, dvs. enten i barnealderen eller i teenagetiden. I barnealderen er der flere piger end drenge, der er overvægtige og fede, mens det hos voksne forholder sig omvendt – der er flere overvægtige og fede mænd end kvinder.

http://www.sst.dk/publ/publ1999/fedme/Overvaegt_og_fedme_blandt_danske.htm

Af Sundhedsstyrelsens rapport fra 2000 fremgår det at danske skolebørns kostvaner lever ikke op til de officielle anbefalinger. Man kan se, at børn og unges kostvaner adskiller sig fra de voksne danskeres ved, at børnene har et større sukkerindtag. Arbejdsgruppen vurderer, at man i de kommende år må rette opmærksomheden på følgende

faktorer, som kan have betydning for skolebørns sundhed og trivsel:

Et uregelmæssigt måltidsmønster med måltider, der springes over, og at der spises meget usund mad mellem måltiderne. Samtidig kan det at springe måltider over ses som et tegn på, at man fravælger det sociale samvær omkring måltiderne.
Et højt sukkerindtag fra slik, sodavand og saftevand.
Et højt indtag af mættet fedt bl.a. fra fede mejeriprodukter.
Et lavt indtag af frugt og grønt.

Læs hele rapporten

Sukker - fedt - sødemidler

Der har gennem de sidste år været megen debat om man kan undgå at blive fed ved at undgå fedt. Med andre ord skulle et højt indtag af sukker ikke i sig selv være fedende.

Hvordan er det i virkeligheden? Bliver man fed af at overspise kulhydrat? Ja, det gør man, og når den samlede kulhydratindtagelse overstiger energiomsætningen, bliver overskuddet lagret som fedt. Er kulhydratindtagelsen derimod mindre end energiomsætningen, vil fedtaflejringen formentlig hovedsagelig stamme fra kostens fedt. Hvordan det sker kan læses i Ugeskrift for Læger · 7. april 2003, nr. 15 "Omdannelse af sukker og andre kulhydrater til fedt hos mennesker".

Senere er dette da også blevet undersøttet af, at en af de væsentligste årsager til fedme blandt unge ligger i forbindelse med indtagelse af store mængder sukkersødede læskedrikke. En engelsk undersøgelse viser, at overvægt og fedme hos børn kan forebygges ved at skære ned på deres indtag af sodavand. Samme undersøgelse viste iøvrigt at undervisning havde betydning for elevernes adfærd. Undersøgelsen er beskrevet i Enæringsrådets Nyhedsbrev, 2, 2004.

En anden diskusion har drejet sig om i hvor høj grad man bliver fed, hvis man erstatter sukker med kunstige sødestoffer - der har været mang teorier, men det er ikke blevet bevist at sødemidler kan bevirke fedme. Der er kun lavet få længerevarende undersøgelser, men i 2003 undersøgte man over ti uger to grupper af kvinder og mænd som indtog en forsøgskost med enten sukker (sukkergruppen, n = 21, BMI = 28,0 kg/m 2 ) eller kunstige sødemidler (sødemiddelgruppen, n = 20, BMI = 27,6 kg/m 2 ). Ca. 70% af sukkeret kom fra drikkevarer.

Efter ti uger sås en stigning i indtaget af energi i sukkergruppen, men ikke i sødemiddelgruppen. Kropsvægt og fedtmasse steg i sukkergruppen (hhv. 1,6 kg og 1,3 kg) og faldt i sødemiddelgruppen (hhv. 1,0 kg og 0,3 kg). Systolisk og diastolisk blodtryk steg i sukkergruppen og faldt i sødemiddelgruppen. Forsøget er beskrevet i Ugeskrift for Læger · 7. april 2003, nr. 15. Sukker - men ikke sødemidler - øgede vægten efter overvægtige personers indtagelse i ti uger

Kost og motion

Om Kost og motion

De nye kostråd

Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning er gået sammen om at opdatere og modernisere kostrådene. Kostrådene anno 2005 ser sådan ud:

Spis frugt og grønt – 6 om dagen
Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag
Spar på sukker – især fra sodavand, kager og slik
Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød
Spis varieret – og bevar normalvægten
Sluk tørsten i vand
Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen.

I Tabellen herunder fremgår udvalgte næringsstoffers betydning for vores kost

Tabellen Fødevaregrupper, som bidrager mest (grøn) og mindst (rød) til indholdet af energi, kostfibre og udvalgte vitaminer og mineraler i dansk gennemsnits kost. Gule felter angiver intermediære indhold. Tallene angiver procentdelen af det samlede indhold i den danske gennemsnitskost.

http://www.meraadet.dk/gfx/uploads/nyheder/Nyhed%20nr.%202_2005.pdf

Er motion nok?

Det anbefales at vi er fysisk aktive i et vist omfang, hvilket diskuteres i artiklen fra Ugeskrift for lægers Oversigtsartikler 10. april 2000 nr. 15, hvor man også kan find nedenstående anbefalinger:

Motionsanbefalinger

Voksne:

Min. 3-4 timer/uge moderat og jævnt fordelt
(~30 min/dag)

Herudover gerne 1-2 timer/uge v/ moderat-høj intensitet

Børn og unge:

Minimum 60 min dagligt v/moderat aktivitet
Inaktive bør stimuleres til 30 min dagligt

Hvis vi dyrker motion i hverdagen bruger vi narturligvis mere energi - dels mens vi bevæger os, men også efter, idet kroppens omsætning øges. Af tabellen fremgår det hvor meget energi vi bruger ved forskellige bevægelser:

Aktivitet	Energiforbrug i Watt	Energiforbrug i Kilojoule/time
Liggende hvile	83	310
Indendørs gang	166	600
Bilkørsel	100-166	360-600
Hårdt arbejde	666	2400
Gang, 4 km/time	283	1020
Gang, 8 km/time	646	2325
Gang op ad trapper	833	3000
Løb, 10 km/time	803	2900
Løb, 18 km/time	1400	5050
Cykling, 18 km/time	700	2520
Cykling, 40 km/time	1600	5760
Almindelig sex	300	1080
Krævende sex	700	2520
Crawl	900	3240
Brystsvømning	750	2700