Menu
 

Følg ræven i naturen

Om Følg ræven i naturen

Ræven lusker rundt ude i mørkningen, ganske nær skovbrynet, på udkig efter nogle rønnebær ...

Nysgerrig ræv,

Et nyt materiale, med fokus på ræven i naturen som et eksemplarisk forløb for arbejdet med bioversitet for de yngste, er udarbejdet af Forum for Miljøundervisning, Skoletjenesten i Esbjerg Kommune og Natur- og kulturcenter, Myrthuegaard.
Materialet giver et spændende bud på, hvordan børn, deres lærere og pædagoger i fællesskab kan udforske naturens mangfoldighed - biodiversiteten. Den gennemgående figur i materialet er en ræv, som hjælper børnene til at opdage naturens mangfoldighed.
Der er en grundig lærervejledning med mange forslag til aktiviteter samt materialekasser som er nødvendige for forløbet. Se mere om materialet på Forum for Miljøundervisnings hjemmeside.

Vil man forsøge at arbejde med forløbet blandt de lidt større elever kan det evt. understøttes af Skov- og Naturstyrelsens pjece (pdf-fil): "Året i skoven", hvor ræven følges samt en radioudsendelse om den røde ræv fra dr1.

Forum for Miljøundervisning - talsmanden Søren Vinding, telf. +45 75 16 27, e-post: soeren@ffm.dk, hjemmeside: http://www.ffm.dk.

Læs mere om Ræven lusker rundt ude i mørkningen, ganske nær skovbrynet, på udkig efter nogle rønnebær ...

 

Nyt fra DMU: Overvågning af VMP II vådområder

Der er stor forskel på hvor meget kvælstof de enkelte vådområder fjerner fra miljøet. I gennemsnit er der fjernet omkring 200 kg kvælstof pr. ha om året fra de undersøgte vådområder. Men der er store variationer mellem de enkelte vådområders evne til af fjerne kvælstof. Nedbøren har sammen vådområdernes biologiske forhold stor indflydelse på fjernelsen af kvælstof i vådområderne.

Der tilbageholdes 40-250 kg kvælstof i de fem overvågede søer. Det er mindre end forventet, hvilket primært skyldes at tilførslen af kvælstof var lavere end forventet på grund af mindre nedbør. Der er desuden fundet mere sjældne plantesamfund i fire af områderne. Endelig har re-etableringen af vådområderne på nuværende tidspunkt ført til et mere artsrigt fugleliv. Det gælder også for flere rød- og gullistede arter som atlingand, lille præstekrave og sorthalset lappedykker.

Hele rapporten i pdf-format

 

Satellitsendere på hvaler

Torsdag den 5. juni fik en ung vågehval monteret en satellitsender på rygfinnen. Det næste stykke tid vil satellitsenderen "sladre" om hvor vågehvalen opholder sig. Forskerne håber satellitsenderen kan afsløre ny viden om sammenhængen mellem vågehvaler forskellige steder i Nordatlanten - en viden der er vigtig i forbindelse med forvaltningen af hvalerne.

Også det lille marsvin er genstand for satellitovervågning. Man håber

- at kunne at undersøge hvor dyrene opholder sig på forskellige årstider
- at finde ud af om marsvinene følger bestemte vandringsruter og om de har foretrukne levesteder
- at finde ud af hvor dybt og hvor længe marsvin kan dykke
- at undersøge om der er forskel på unge og gamle og hanner og hunner
- at vurdere marsvinenes sundhedstilstand.

Chance for ny viden om vågehvaler i Nordatlanten.

Hvidhvaler ved Vestgrønland.

 

It-aktiviteter tilknyttet økologi

Populationsdynamik

 

Populationers udvikling og dynamik kan undersøges via et interaktivt værktøj som kan kombinere indtastede data med forskellige teorier for en populations udvikling.

 

Fremtidens natur i Danmark

Om Fremtidens natur i Danmark

Skjern Å

 

Læs Wilhjelm-udvalgets - en rig natur i et rigt land.

Danmarks nationale Skovprogram

 

 

Interaktive Kort

Om Interaktive Kort

Skovkort

Oversigtskort viser landets statsskovdistrikter og giver adgang til de enkelte distrikters mere detaljerede skovkort!

 

Opslagsværker og databaser

Rødliste 1997

Kommenteret fortegnelse over forsvundne, truede, sårbare og sjældne plante- og dyrearter i Danmark.

Manual for rødlistning

Gulliste 1997

Fortegnelse over plante og dyrearter, som er i tilbagegang i Danmark.

Om Opslagsværker og databaser

Den virtuelle flora

Botanisk database med 131 familier, 669 slægter og 2041 arter.

DANVEG

Database som præsenterer 130 danske plantesamfund i naturlige og seminaturlige naturtyper: skov, klit, højmoser, enge og kær, strandenge, overdrev og hede.

 

Natur og Miljø i de enkelte amter