Ministeriet for Børn og Undervisning og biologi

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om ændring af folkeskoleloven (uddrag):

Der indføres obligatoriske test i udvalgte fag på bestemte klassetrin med test i fysik/kemi, geografi og biologi i 8. klasse. Testene skal anvendes som led i skolens løbende evaluering af den enkelte elev.Formålet med testene er at skabe et pædagogisk evalueringsredskab, der kan bidrage til en nuanceret vurdering af den enkelte elevs udbytte af udvalgte undervisningsemner inden for udvalgte fag på bestemte klassetrin. Testene tænkes anvendt sammen med andre evalueringsredskaber som led i den løbende evaluering.

I samme lovændring gøres folkeskolens afgangsprøver obligatoriske med virkning fra forårets afgangsprøver i 2007. Alle elever skal aflægge skriftlige prøver i dansk og matematik samt mundtlige prøver i dansk, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal eleverne aflægge to prøver, som udvælges ved lodtrækning inden for henholdsvis de humanistiske fag og naturfagene.

Lovændringen indebærer også, at skolerne for indeværende skoleår kan vælge at afholde den mundtlige praktiske del af prøven i fysik/kemi og biologi som en fælles prøve eller som prøver i fysik/kemi og biologi hver for sig.

Folketinget vedtog den 6. maj 2004 forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen bl.a. omhandlende geografi som prøvefag. Uddrag fra Ministeriet for Børn og Undervisnings Nyhedsbrev, juni 2004:

Loven medfører følgende ændringer med virkning fra 1. august 2006:

Fra 1. august 2006, det vil sige fra skoleåret 2006/07, skal der også undervises i geografi på 9. klassetrin. Desuden indføres der prøve i faget, således at prøven i fysik/kemi og biologi fra maj-juni 2007 også vil omfatte geografi.

Der gøres opmærksom på, at selv om geografi i 9. klasse og prøve i faget først træder i kraft den 1. august 2006, har ordningen betydning for de elever, der påbegynder 7. klassetrin i skoleåret 2004/05. De fastsatte trinmål efter 8. klassetrin vil således blive justeret, og der vil blive fastsat trinmål efter 9. klassetrin. Desuden rykker det gældende slutmål til efter 9. klassetrin.

De nye faglige tekster for geografi vil blive lagt på Fælles Mål hjemmesiden snarest muligt. Faghæfte 14 for geografi forventes udsendt til kommuner og skoler i løbet af september. Udsendelse vil ske efter de allerede modtagne bestillinger fra skolerne.

Det vejledende timetal vil blive ændret, således, at det for 7. klassetrin udgør 30 årlige klokketimer, for 8. klassetrin 60 årlige klokketimer og for 9. klassetrin 30 årlige klokketimer.

Lovens fulde tekst.

Den skriftlige prøve bliver formuleret og udmeldt fra centralt hold. Det er et krav, at prøven skal være digital it-baseret og skal kunne rettes digitalt, hvilket effektiviserer retningsproceduren.

Tidsramme for en prøve forventes at blive 20 – 30 minutter i hvert fag. Prøverne skal afvikles inden for en fælles tidsramme. Det vil sige at den samlede skriftlige prøve bliver én time. Prøven kan evt. afvikles over to omgange af hensyn til computerkapaciteten på skolerne.

Udarbejdelsen vil ske i samarbejde med DPU og UNI-C.Prøven forventes formuleret som opgaver med "multiple choise"-karakter med monofaglige spørgsmål fra alle tre fag. Eksempler på "multiple choise" kan findes på mange hjemmesider, f.eks:
http://www.globalemiljoe.dk/index.php

Vejledende undervisningstimetal efter fuld indfasning:

* Fra skoleåret 2004 - 05 er det vejledende timetal ændret til 30 timer på 7. Klassetrin. Fra skoleåret 2006/07 undervises også i geografi på 9. Klassetrin, Det vejledende timetal er 30 undervisningstimer. Elever, der påbegynder 7. Klasse den 1. 8. 2004 eller senere, skal undervises i geografi også på 9. Klassetrin.

** inkl. Timer i natur/teknik

I forbindelse med udviklingen af den nu afdøde fælles prøve anbefaledes det  fra Ministeriet for Børn og Undervisning, at skolerne etablerer fagteam mellem biologi, fysik/kemi og geografi i relation til at udvikle samarbejdet gennem overbygningens tre år. Fagteamene kan f.eks.arbejde med fælles forberedelse og indbyrdes diskussioner som kan være med til at klargøre, hvordan naturfagene enkeltvis og i samarbejde opfylder de mål, der er sat for undervisningen.

Selvom den fælles prøve ikke er aktuel i fremtiden vil samarbejde og kommunikation mellem faglærere være en styrkelse af alle fagene.

Der skal fremover gives standpunktskarakterer i både fysik/kemi, biologi og geografi på 8. og 9. klassetrin (situationen om de tre fag på 10. klassetrin bliver snart afklaret).

Elever der skal til den første fælles naturfaglige prøve med biologi og fysik/kemi i 2006 får standpunktskarakterer i fysik/kemi på 8. klassetrin og i fysik/kemi og biologi på 9. klassetrin

Elever der skal til den første fælles naturfaglige prøve med biologi, geografi og fysik/kemi i 2007 får standpunktskarakterer i fysik/kemi og biologi på 8. klassetrin og i fysik/kemi, biologi og geografi på 9. klassetrin.

Hvad kan man basere standpunkts karakterer og prøvespørgsmål på?

I biologi er der ikke tidligere givet standpunkts karakterer, så hvordan sikrer man sig et ordentligt fundament for karaktergivningen. Man kan f. eks. bruge flg arbejdsformer, hvor der er mulighed for evaluérbare produkter og processer:

Portfolio

Synopse

Logbog

Projektarbejde

Begrebskort

Rapporter

Som lærer må man desuden overveje hvad man i undervisningen lægger vægt på og hvordan man tilgodeser bedømmelse af elever med forskellige kompetencer og udtryksformer. Til det nye undervisnings materiale Bios fra Gyldendal er der pt på nettet lagt en lærervejledning, som indeholder forslag til hvilke overvejelser, man som lærer kan inddrage, når man skal evaluere eleverne.

I Vejledning til skoler, der arbejder med ”Naturfagslærere i samarbejde” samt på nettet kan man se en række eksempler på tværfaglige emner, f.eks.

• Energi
• Golfstrømmens betydning og fremtid
• Naturens naturlige baggrund
• Vandets kredsløb på lokalt og globalt plan
• Sukker
• Livets og jordens udvikling.

Hvordan prøven skal udformes vil være et varmt debatemne den næste tid - læs debatoplæggene fra de to faglige foreninger:

Biologiforbundet - Aktuelt,  Danmarks Fysik- og kemilærerforening - indledende overvejelser og  forslag

Overvejelser ved møde mellem de to foreninger debataftner 2004, debataftener 2003 med temaforslag.

Du kan også sende din egen kommentar samme steds - eller som debatindlæg her på siden.

Fagkonsulenterne for folkeskolens naturfag har udarbejdet en vejledning vedr ”Naturfagslærere i samarbejde”.   Vejledningen indeholder mange gode overvejelser om hvordan man kan arbejde sammen i biologi, geografi og fysik/kemi. I vejledingen kan man finde blandt andet finde eksempler på naturfagslærere i samarbejde samt overvejelser vedrørende en række problemstillinger i forhold til fremtidens naturfagsunderviser, herunder: Fagteam, stofvalg og tværfaglige emner, fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen arbejdsformer evalueringsformer videreuddannelse

Andre link:

I forlængelse af aftalen om folkeskolen er der opnået enighed om 7 fælles pejlemærker for den videre udvikling af skolen. Disse beskrives i udviklingsprogrammet, " En skole i bevægelse." Formålet med programmet er at klargøre forventningerne, stille krav og give støtte til den fortsatte udvikling af kvaliteten i den fælles folkeskole.

Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund inviteres til at deltage i udviklingsarbejdet. Programmet tænkes påbegyndt august 2003 og afsluttet i august 2007. Ministeriet for Børn og Undervisning afsætter 25 mio. kr. i perioden 2003-2007 til udviklingsprogrammet I forbindelse med programmet sættes blandt andet fokus på nedenstående:

Udvikling af naturfag

Danske elever skal i internationale sammenligninger klare sig bedre i naturfag. Det kan bl.a. ske ved at styrke sammenhængen i fagene inden for naturfagsblokken og arbejdet med tværgående naturfaglige problemstillinger. Derfor igangsættes et udviklingsarbejde om ændrede prøveformer og projektopgaver inden for naturfagene.

Prøve- og arbejdsformer

Prøverne udvikles fortsat. Sigtet er at skabe bedre samspil og sammenhæng mellem undervisningen og prøverne. I udviklingsarbejdet vil indgå udvikling af prøver med brug af internettet og prøveformer, hvor eleverne i samarbejde med læreren inden prøven udvælger et fordybelsesområde, som eleven alene eller i en gruppe går til prøve i. Derudover skal udviklingsarbejdet bidrage til at belyse, hvorledes ændrede tilrettelæggelsesformer som undervisningsdifferentiering, tværfagligt projektarbejde og intern evaluering inddrages i udformningen af de afsluttende prøver. Endelig skal der ses på, hvordan folkeskolens afsluttende prøver spiller sammen med aftageruddannelserne, og hvordan der sikres en sammenhæng mellem prøver og eksaminer inden for forskellige dele af uddannelsessystemet.

Se mere om udviklingsprogrammet:

UDVIKLINGSPROGRAMMET - EN SKOLE I BEVÆGELSE, Ministeriet for Børn og Undervisning. tidsskrift Uddannelse nr. 6, juni 2003: Fremtidens naturfag i folkeskolen, Udvikling af naturfag og Prøve- og arbejdsformer.