Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
Del med…Bacheloropgaven
Se også Mundlig eksamen og Skriftlig kommunikation og eksempler på BA-opgaver
Om Vejledninger til Bacheloropgaven
Vejledning i bedømmelse af professionsbachelorprojektet efter 2006-loven
Censorvejledning for Professionsbachelorprojektet - december 2010
Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet.
For det første skal den studerende demonstrere kompetence til at kunne arbejde med en større professionsrelevant problemstilling, og i arbejdet med denne kunne anvende uddannelsens elementer funktionelt. Det vil i læreruddannelsen grundlæggende dreje sig om, at viden fra linjefag, pædagogiske fag og praktik skal indgå i et samspil …
Læs mere om Vejledning i bedømmelse af professionsbachelorprojektet efter 2006-loven…
Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen
'Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen' er en vejledning til lærerstuderende om den afsluttende opgave i læreruddannelsen. Bogen præsenterer en samlet fremstilling af de problemstillinger, spørgsmål, muligheder og svar, man som studerende oplever, når man skal skrive sin professionsbacheloropgave.
Der fokuseres på den empiriske dimension i opgaven, som kædes sammen med teorien i analysen for at bevidstgøre den studerende om mulighederne ved konstant at undersøge og analysere egen og andres praksis for at udvikle sin professionalitet. Den studerende skriver for professionen, hvor begreber fra fagene og de pædagogiske fag integreres og aktiveres gennem anvendelse inden for den kontekst, der anlægges i problemformuleringen.
Læs anmeldelse fra Folkeskolen.
Bacheloropgaven - en guide til lærerstuderende
Hvordan skriver du en god bacheloropgave? Hvad er et lærerfagligt emne, og hvordan finder du en god problemformulering? Hvordan analyserer du empiri, og hvordan viser du, at du kan anvende videnskabelig metode i din opgave?
Læs anmeldelse fra Folkeskolen.
Opgaveskrivning
En overskuelig og letlæst bog om opgaveskrivning til den elev eller studerende, der står over for at skulle skrive en stor, skriftlig opgave, men som mangler viden om de krav, man stiller til en akademisk opgave, og som mangler at få fod på alle begreberne.
Første del gennemgår kort og overskueligt den veldisponerede og gennemarbejdede opgave og fortæller om de forskellige udfordringer, der opstår, når du skriver en opgave - fra den første idé til afleveringen.
Steder i bevidsthedens landskab
Hvordan skaber man tekster, hvor emner, argumenter og forestillinger står lysende klart frem? Denne bog svarer, at topisk tænkning kan lære os at nå hele vejen rundt om en sag, når vi skriver. Det græske ord topos betyder sted, og kunsten er netop at tænke rumligt - den topiske tænkning viser eksempelvis, hvordan områder som redegørelse, klassifikation og analyse grænser op til hinanden i tænkningens geografi. Bevidstheden er et landskab …
PROBLEMFORMULERING PÅ DE SAMFUNDSVID. UDDANNELSER
Hvad er en god problemformulering?
Hvor meget "problem" skal der være i en problemformulering?
Hvem skal problemet være et problem for?
Hvordan kommer man fra emne til problemformulering?
Hvordan kan en god problemformulering være med til at sikre at opgaven også bliver god?
Hæftet indeholder en række kommenterede samfundsvidenskabelige eksempler på (især) gode problemformuleringer hentet fra autentiske opgaver på lange og mellemlange videregående uddannelser.
Det kan læses af studerende der skal skrive selvstændige opgaver, BA-projekter og hovedopgaver/specialer, og af deres vejledere.
Lis Solvangs vejledning
Her kan du læse en god og lærerig vejledning i at skrive en BA-opgave: Svendestykket i læreruddannelsen - den professionsrettede bacheloropgave.
Odense Sem.s vejledning
Hent vejledningen i pdf-format.
Videnskabsteori og faglige metoder
Bogen giver en lang række eksempler og cases og har opgaver, der sætter det teoretiske stof i perspektiv.
Læs bl.a. om:
- Hvad er videnskabsteori?
- Empiri og metode
- Pålidelighed og gyldighed
- Almene metoder og begrundelsesformer
- Forklaringstyper
- Teorier som modeller over virkeligheden
- Kuhns paradigmebegreb
- Positivisme
- Hermeneutik
- Kildekritik
- Argumentationsanalyse
- Diskursanalyse
- Socialkonstruktivisme
- Kvantitative og kvalitative metoder.
Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser
Hvad er viden? Hvordan frembringer eller konstruerer man viden? Hvad er forholdet mellem erfaringer og videnskab? Kan man tale om, at noget er mere ”sandt” end andet, når det drejer sig om mennesker? Og hvad vil det egentlig sige, at noget er ”videnskabeligt bevist”?
I takt med de senere års uddannelsesændringer er det i stigende grad blevet nødvendigt for de studerende på professionshøjskolernes mellemlange uddannelser at beskæftige sig med spørgsmål som disse. Viden er ikke noget, der falder ned fra himlen, den er menneskeskabt. Skal man kunne tænke over og tale om fremstilling af viden, er man nødt til at mestre et tilstrækkelig detaljeret fagsprog. Inden for de pædagogiske fag frembringes viden desuden ofte ved at observere eller spørge til en given form for gruppepraksis og omsætte svaret i et produkt. Uanset om resultatet består af tekst, billeder eller andet, vil et altid være udtryk for et bestemt perspektiv hos ophavsmanden, som det er nyttigt at køre sig klart.
Læs mere om Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser…
Dannelsesteori og didaktik
Med de senere års tilbagevenden til en mere kulturorienteret undervisning og den fornyede fokusering på fagligheden er Klafki efter flere år 'i kulden' igen kommet ind i varmen. Klafki støtter imidlertid ikke de nykonservative tendenser med den ensidige fokusering på fagene og fagligheden. Han er ikke fagdidaktiker, men almen didaktiker.
I sin videreudvikling af den kategoriale dannelsesteori viser han, hvordan erfaringer har en vigtig placering i al læring, men det er netop på baggrund af værdiorienteringer, der udspringer af etiske normer. Undervisning, der ikke vedkender sig en bagvedliggende dannelsesteori, er for Klafki meningsløs.
Videnskabelige ord – sproglig rådgivning i videnskabelighed
Peter Stray Jørgensen: Med denne artikel vil jeg påpege en sammenhæng mellem særlige sproglige træk i en tekst og tekstens videnskabelighed. Konteksten er undervisning i akademisk/videnskabelig skrivning, her specielt skrivning af videnskabelige afhandlinger og de studieopgaver der skal træne videnskabelig skrivning, fx bachelorprojekter, overbygningsopgaver og specialer. Formålet er at opstille en heuristik til brug for sproglig rådgivning og vejledning i videnskabelighed.
Læs mere om Videnskabelige ord – sproglig rådgivning i videnskabelighed…
Sprogtest
Skrivekonsulent Signe Skov fra Studie- og Karrierevejledningen har lavet to sprogtest som du kan bruge hvis du ønsker at blive klogere på hvad det vil sige at skrive akademisk, eller hvis du bare er interesseret i at teste dine akademiske skrivefærdigheder.
Sprogtest I
Med Sprogtest I kan du teste din viden og kunnen inden for akademisk sprog generelt: Hvordan skriver du en opgave med et klart, korrekt og videnskabeligt sprog? Test dig selv, og bliv klogere.
Sprogtest II
Med Sprogtest II kan du teste din viden og kunnen specifikt inden for det videnskabelige sprog: Hvordan indskriver du dine kilder? Hvordan skaber du en tekst med fokus og fremdrift? Hvordan overholder du generelle akademiske tekstnormer? Test dig selv, og bliv klogere.
Formalia - serviceafsnit, layout og typografi
Formalia i opgaver giver en række praktiske retningslinier for hvordan studerende skriver serviceafsnit, udformer litteraturhenvisninger og -lister. Serviceafsnit er fx indholdsfortegnelse, indledning, noter, litteraturfortegnelse og bilag. Layout og typografi er den måde teksten sættes op på siderne, og brugen af skriften som udtryksmiddel. Formalia i opgaver er relevant for studerende ved alle højere læreranstalter. Hæftet handler ikke om det faglige indhold, men sigter udelukkende på - via gode formalia - at bidrage til at det faglige indhold bliver lettere at tilegne sig og lettere at overskue for lærere, medstuderende, censorer og andre interesserede læsere.
Hvad kan man gøre til den mundtlige del af BA-opgaven?
Hvad kan man gøre til den mundtlige del af BA-opgaven?
Du kan fx komme med et forberedt oplæg af maks. 10 min.s varighed.
Du kan forholde dig til og vurdere det du har lavet.
Tage fat i noget der er underbelyst i opgaven (noget relevant).
Du kan komme med en fortsættelse/uddybning af opgaven.
Undersøgelsens 5 grundlæggende spørgsmål
Pentagonfigur med tjekspørgsmål til en Ba-opgave, fra Akademisk Skrivecenter, KU.
Vurderingskriterier
Hvad kikkes der efter når eksaminator og censor vurderer en BA-opgave? Se:
Vurderingskriterier -et skema, lavet af Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, Akademisk Skrivecenter, KU.
Lærerbacheloropgaven
Lærerbacheloropgaven -Den studerendes bog
Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensens bog nr 2 til Ba-opg.
