Fagdidaktik
Om
Fælles mål og midler
"Fælles mål og midler. Læremidler og læreplaner i teori og praksis" henvender sig både til lærere og lærerstuderende og tilbyder et fælles sprog, der gør det muligt at diskutere teori og praksis - både i folkeskolen og i læreruddannelsen. Der er fokus på, hvordan arbejdet med læremidler kan integreres i både skolens og læreruddannelsens praksis, mens blikket i forhold til læreplanerne rettes mod skolen og tilbyder værktøjer til, hvordan Fælles Mål kan analyseres, fortolkes og omsættes til såvel årsplaner og undervisningsplaner som elevplaner.
Lyst til at lære

Lyst til at lære indeholder beretninger om hvordan lærere, pædagoger og ledelse i Aarhus Kommune og enkelte andre steder i Danmark og i USA arbejder med Dunn & Dunns læringsstilsbegreb samt de erfaringer de har høstet. Bogen fortæller dermed de gode historier som kan inspirere andre til at også at arbejde og lære at lære med læringsstile. Bogen henvender sig til lærere, pædagoger (grunduddannelse og efteruddannelse) og andre der arbejder med børn og unge, fx i PPR. Den er vigtig for ledere i 0-18 års-området og for politikere og de administrativt ansvarlige medarbejdere i kommuner og andre offentlige forvaltninger. Også forældre der vil vide mere om deres børns skoleliv kan læse med.
Didaktik 2.0

En af de modeller, der præsenteres, er en didaktik 2.0 planlægnings- og refleksionsmodel. Modellen sætter fokus på både elevernes læring, deres adgang til viden og kommunikationen af det, de lærer, og på lærernes stilladsering, evaluering af elevernes læringsaktiviteter og tilrettelægning af undervisningen.
Se Folkeskolens anmeldelse. Læs uddrag.
Almen pædagogik - Pædagogikkens grundlæggende spørgsmål
Almen pædagogik er pædagogikkens videnskabsteori og uundværlig for alle, der står i den pædagogiske praksis. Især fordi pædagogik er modsætningsfyldt og indeholder spørgsmål, som ikke kan besvares entydigt. Alexander von Oettingen gennemgår pædagogikkens modsætningsfyldte spørgsmål og samler dem til en almen pædagogik efter fire grundlæggende problemstillinger …
Skole 2.0
'Skole 2.0' beskriver vidensamfundets skole i en tid, hvor web 2.0 er et begreb, man må forholde sig til. Samfundet forandrer sig med stigende hast, og industrisamfundet udfases, mens fremtidens virksomheder og organisationer baserer sig på vidensamfundets krav til produktion, viden og innovation.
Den teknologiske udvikling er ligeledes accelereret, og en række ændringer beror på de muligheder, som det digitale netværk og de mobile teknologier medfører.
Forfatterne tager afsæt i forholdet mellem skolen og samfundets transformation. De sætter fokus på, hvad det giver af ændringer med hensyn til:
- Undervisning og læreprocesser
- Skolens aktører – deres roller og relationer
- Læremidler og deres brug
- Didaktisk design og faglig læring
- Projekter og formidling
- Skolens fysiske indretning og dens forhold til verden
Kompetencer i dansk
Hvad skal eleverne lære i det senmoderne samfund? Hvorfor? Og hvordan?
Kompetencer i dansk præsenterer en kompetenceorienteret tilgang til disse spørgsmål. Bogen leverer et bud på, hvordan danskfaget kan bidrage til, at eleverne udvikler nogle af de væsentligste kompetencer i det senmoderne samfund.
Kompetencer i dansk behandler bl.a. emner som litteratur, kommunikation, sociale netværk, læringsspil, gruppearbejde, evaluering og interkulturelle kompetencer.
Til bogen er knyttet en hjemmeside.

En fortælling om danskfaget.
En fortælling om danskfaget. Dansk i folkeskolen gennem 100 år er en rejse i danskfagets historie. Bogen beskriver det dannelsesgrundlag, som danskfaget bygger på og giver en skildring af de utopier, ideer og problemstillinger, der har formet danskfaget gennem 1900-tallet. Den henvender sig til lærere i alle aldre, kommende, aktive og pensionerede, der har lyst til at blive klogere på danskfagets historiske udvikling og stifte bekendtskab med de ildsjæle, praktikere og teoretikere samt bekendtgørelser, der har været med til at forme danskfaget gennem 100 år.
Se anmeldelse i Læsepædagogen.

Byggesten til danskundervisningen
Byggesten til danskundervisningen viser veje fra det faglige indhold i danskfaget til de opgaver, som den studerende møder i praktikken – fra danskfag til danskundervisning. Der er begrundelser for danskfagligt indhold, og der er inspiration til konkret udførelse. Bogen imødekommer således et behov for at styrke den praktiske side af læreruddannelsen og for at kombinere denne praksis med en synlig og reflekteret faglighed.
Er i 2 bind: 1. Byggesten til danskundervisningen, fagdidaktik og metode 1.-5. klasse og 2: Byggesten til danskundervisningen, fagdidaktik og metode 5.-9. klasse.
Danskdidaktik i praksis
Hvad sker der, når den samme undervisningssituation beskrives fra tre forskellige vinkler? Det er dette forsøg, der er gjort i "Danskdidaktik i praksis". Fire timer i 8. klasses litteraturundervisning og fire timer i 5. klasses undervisning i sprog kommenteres først af dansklærerne selv, og …

Folkeskolens filosofi - idealer, tendenser & kritik
Debatten om folkeskolens målsætninger og idealer har fået nyt liv med de seneste ændringer af folkeskoleloven. Disse ændringer er af mange blevet udlagt som en skærpelse af en generel tendens i samfundet til at vægte den værdiramme, som den økonomiske markedstænkning sætter. Kort sagt, børnene skal helt fra starten af livet gøres klar til erhvervslivet snarere end livet i al almindelighed.
Pædagogiske teorier

Nu foreligger en af seminariernes mest benyttede lærebøger i 4. udgave. Redaktionen bag den ny udgave består af Niels Jørgen Bisgaard, cand.psych. og tidligere seminarierektor og Jens Rasmussen, professor ved Institut for pædagogisk sociologi på Danmarks Pædagogiske Universitet.
Fagdidaktikkens rolle i læreruddannelsen
"Man skulle forvente, at læreruddannelsen først og fremmest er en uddannelse i at kunne undervise i folkeskolen. Men i stedet for indeholder den tre hovedelementer: skolefag, dvs. de såkaldte linjefag, som dansk matematik, idræt og så videre, pædagogiske fag og praktik. "
Læs Sven Erik Henningsens oplæg på mødet i Jelling d. 30. jan 2006.
Kognitiv litteraturdidaktik

I Kognitiv litteraturdidaktik præsenteres en vidtrækkende didaktik, der kan anvendes i litteraturundervisningen.
Lærerens praksis
Som regel opfatter man læreres handlinger i skolen som udelukkende baseret på saglige og rationelle overvejelser og valg. Men er det nu så enkelt? Lærerens praksis viser, hvordan læreren derudover er præget af de konkrete omstændigheder, som arbejdet i skolen foregår under. Læreren trækker i en travl hverdag i høj grad på sin erfaringsbaserede viden, der ofte adskiller sig ganske meget fra det, han eller hun beskæftigede sig med under sin uddannelse. Dette er imidlertid en viden, der sjældent italesættes og diskuteres. I bogen gives en række bud på …
Undervisningsassistent
Brugen af ”undervisningsassistenter” i folkeskolen er ret ny i Danmark. Hensigten er at sikre lærerne tid og ro til deres primære opgave: at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen uden at skulle bruge tid på at skabe ro eller på praktiske opgaver. Assistentordninger vinder indpas stadigt flere steder, og i skoleåret 2009-2010 iværksatte en række skoler forsøgsordninger med brug af assistenter.
Den spørgende lærer
I Den spørgende lærer viser forfatterne, hvordan man som lærer gennem en åben, spørgende tilgang kan fremme refleksion og læring i mødet med eleverne og de mennesker, man i øvrigt samarbejder med. De har udviklet metoden ”Den spørgende hånd”, der er inspireret af de spørgeteknikker, man kender fra bl.a. coaching, men tilpasset den konkrete skolehverdag ud fra deres egne erfaringer som lærere.
Specialpædagogik - teori og praksis

Læs forord og indholdsfortegnelse.
I den danske folkeskole er det en grundlæggende præmis, at børnene skal holdes sammen i normalundervisningen, hvis det ikke af hensyn til barnet er nødvendigt at tage særlige initiativer med henblik på specialundervisning. Men i løbet af en årrække er det gået sådan, at flere og flere børn bliver taget ud af denne normalundervisning og får et særligt tilbud. Og ifølge de seneste opgørelser i offentligheden er det nu en tredjedel af udgifterne til undervisning i grundskolen, som går til specialundervisning.
Ekspert i undervisning

Bogens udviklingsfelt ligger i den såkaldte ”treklang”, der er krydsfeltet mellem linjefag, pædagogiske fag og praktik. Den antagelse der ligger til grund for projektet er, at det er i mødet mellem teori og praksis, at den studerende arbejder og udvikler sin faglighed og lærerprofession. Et nøglebegreb er etablering af ”kommunikative fora” med bl.a. trepartsamtalen, 0,2-samarbejdet, didaktikseminarer, hvor studerende, praktiklærere og lærere fra professionshøjskolerne har fokus på den virkelighed der udfolder sig i undervisningen. Projektet indsamler materiale i alle praktikkens faser fra forberedelsen over afviklingen til evalueringen.
Bogen henvender sig direkte til lærerstuderende, praktiklærere og lærere på professionshøjskolerne og til alle med uddannelsespolitisk interesse i udvikling af læreruddannelsen
Lærerens psykologibog

I Lærerens psykologibog kommer 13 forfattere med indlæg fra hver deres område inden for psykologi, sociologi og pædagogik. Fælles for bidragene er, at de alle er rettet mod lærerens arbejde.
De giver nuværende og kommende lærere indblik i den viden og støtte, der er relevant fra psykologiens verden, og som kan ruste ham eller hende yderligere til at varetage de mange og forskelligartede opgaver, en moderne lærer har. Læs eksempelvis om hjernens modning, om vitaliserende læringsrum, om kommunikation med forældre og om psykologien i samarbejdsrelationer.
Se uddrag.

Fornyelsens kunst
Lene Tanggaard viser, at improvisation og fornyelse er nødvendig for at forblive professionel og for at sikre gode læringsmiljøer. Nøgleordene i hendes model for udvikling af kreativitet er fordybelse, ’fuskeri’ og modstand fra materialet. Bogen er en guide til udvikling af kreativitet i praksis og giver samtidig et teoretisk fundament for at forholde sig til debatten om kreativitet i skolen og det moderne samfund.
Læs uddrag. Se anmeldelse.

Danskfagets it-didaktik
… didaktiske overvejelser og viser på denne måde, hvordan teori og praksis kan supplere og styrke hinanden. Bogen indeholder bl.a. kapitler om hjemmesiden i undervisningen, søgning på internettet, samarbejde via net og litteraturundervisning og it.
Til bogen er knyttet hjemmesiden www.it-didaktik.dk.

Æstetik og læring
I den pædagogiske debat støder man i dag stadig oftere på udtryk som den æstetiske dimension, æstetiske læreprocesser og æstetisk praksis. Det æstetiske et noget diffust begreb, der spænder over alt, hvad der er sanseligt, harmonisk, smukt, kunstnerisk og oplevelsesorienteret. Det gør ikke forvirringen mindre, at udtryk som det musiske og det sublime hyppigt optræder som en art synonymer for det æstetiske.
Nervepirrende pædagogik

En introduktion til pædagogisk neurovidenskab.
Redigeret af Theresa S. S. Schilhab og Bo Steffensen.
Hvordan kan viden om hjernens udvikling bruges inden for pædagogik? Bliver vi for eksempel klogere af at bevæge os? Dikterer vores biologi perioder for bestemte typer indlæring, fx af sprog? Og er det rigtigt, at der kan testes for al den viden, som er vigtig at få lært i folkeskolen? I Nervepirrende pædagogik giver eksperter i viden-skabsteori, hjerneforskning og sprogvidenskab deres bud. Samtidig giver bogen en bred introduktion til det, man kan kalde pædagogisk neurovidenskab – et nyt felt, der tænker viden fra neurovidenskab sammen med pædagogik.
Mennesket i hjernen

Kjeld Fredens definerer neuropædagogik som anvendt neuropsykologi og giver konkrete bud på, hvordan man kan fremme elevens kognitive funktioner: opmærksomhed, koncentration, perception, psykomotorik, hukommelse, initiativ og motivation, sproglig adfærd, erkendelse og følelsesmæssig og social kompetence.
Mennesket i hjernen henvender sig til alle, der ønsker at få mere systematik og didaktik i det neuropædagogiske arbejde. Formålet er at udvikle en praktisk brugbar viden, der kan tages i anvendelse af det personale, som arbejder neuropædagogisk. Den er således en brobygning mellem den teoretiske viden, der findes på området og de praktiske kundskaber, et personale har opbygget gennem mange år.
MIT Media Lab
Research The Media Laboratory provides a unique environment for exploring basic research and applications at the intersection of computation and the arts.
Jeppe Bundsgaards hjemmeside
Jeppe Bundsgaard er færdig med sit ph.d.-projekt om danskfagets IT-didaktik.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
