Om Til medieundervisning
Tv-serier

Den går i dybden med forskellige typer af tv-serier og genrer og de fortælletekniske principper, der ligger til grund for dem. Den præsenterer de begreber, der kan bruges i analysen af såvel enkelte scener som hele plotstrukturer.
Bogen er fuld af konkrete eksempler fra danske og internationale tv-serier. Den er tilrettelagt til undervisningen i mediefag på ungdomsuddannelserne, men kan bruges af alle, der interesserer sig for tv-analyse og -produktion og for de virkemidler, vi dagligt udsættes for i tv.
Mediedidaktik i teori og praksis
Elevernes forkundskaber på medieområdet udvikler sig hastigt. Men deres analytiske og produktive færdigheder følger ikke altid med udviklingen.
Mediedidaktik i teori og praksis er en grundbog, der kombinerer produktion og analyse på baggrund af forskningsbaseret viden. Her belyses centrale og grundlæggende aspekter ved medieundervisning i folkeskolens danskfag, med udgangspunkt i teori om multimodalitet. Det mediedidaktiske fokus er at lære eleverne at producere og analysere tekster knyttet til forskellige medier, teknologier, repræsentationsformer og genrer. En forudsætning for, at eleverne kan udtrykke sig, er, at de lærer at beherske …
Et kik på de første 22 s.
Mediehistorier

På bagrund af nye tilgange til mediernes mange fortider, giver denne bog en solid og perspektivrig indføring i, hvordan mediernes mangfoldige historier kan undersøges og forstås i forhold til moderne samfund, hvilke metoder det kræver, og hvilke traditioner medievidenskaben udspringer af og selv udvikler. Bogen inddrager telekommunikationen og computeren i massemediernes historie og giver herved en opdateret baggrund for at forstå nutidens komplekse medielandskab.
Kirsten Drotner vandt i 2009 Lærebogsprisen for Mediehistorier.
Læring med levende billeder

Bogen er skrevet til brug i undervisningen inden for fagområder som mediepædagogik og medieanalyse samt beslægtede fag på mellemlange og lange videregående uddannelser.
Læring med levende billeder
Læs artikel i relation til bogen.

Fortælleteori. Musikvideo og reklamefilm
Musikvideoer og reklamefilm er kendetegnet ved deres korte format. Med udbredelsen af nye digitale medier som mobiltelefoner, kameraer og bærbare computere dominerer dette korte format i stigende grad mediebilledet. Fortælleteori giver den studerende en teoretisk, analytisk og historisk ramme til at analysere og fortolke musikvideoen og reklamefilmens komprimerede og komplekse audiovisuelle udtryk og format.

Børn, medier og marked. Om at være barn i et medie- og forbrugersamfund
Bogen beskriver, hvordan børns medie- og forbrugersocialisering foregår i dag. Med afsæt i forskningsresultater peger bogen på den kendsgerning, at vi i dag er omgivet af kommercielle budskaber gennem et bredt spektrum af medier fra vi står op til vi går i seng, og at der eksisterer store generationsforskelle hvad angår medier og forbrug. Bogen diskuterer, hvordan denne situation skal tackles af dem, der ud fra forskellige vinkler og interesser beskæftiger sig med børn, medier og forbrug.
Medie@bc
Medie@bc er nu klar til at komme i spil på skolerne. Verdens første opslagsværk om medierne i undervisningen. 550 sider med alle medier, om teknikken og om undervisning.
Ved køb af abonnement til Medie@bc får institutionen ret til at bruge materialet i undervisningen både på institutionen og derhjemme for alle undervisere og studerende/elever. Der er med andre ord tale om et nærmest ubegrænset klassesæt.
Medier og medieundervisning

Ny bog om medier: Medier og medieundervisning, af Christine Pilegaard Larsen m.fl.Medier og medieundervisning 2. udgave er en grundbog om mediedidaktiske problemstillinger i teori og praksis.
Bogen består af tre dele: En analytisk del, som giver anvisninger til, hvordan læreren kan analysere film, radio, tv, internet og computerspil. En didaktisk del, som diskuterer principper for tilrettelæggelse af medieundervisningen, og endelig en perspektiverende del, hvor nogle af tidens medieforskere giver deres bud på tendenser inden for medieforskningen netop nu.
2. udgave indeholder ud over en generel opdatering et nyt kapitel om danskfaget og Web 2.0.
Medie- og kommunikationsleksikon

Leksikonet er det første af sin art i Skandinavien. Det giver læseren et solidt overblik over et hastigt voksende område, det giver korte og præcise forklaringer på de enkelte emner, og det præsenterer den nyeste viden og rummer mange henvisninger til, hvor man kan læse mere.
Den dramaturgiske værktøjskasse

Den dramaturgiske værktøjskasse er skrevet over Ingolf Gabolds og Knud Francks efterhånden legendariske TV-SUM materiale (TV Som UdtryksMiddel), som lagde grunden til en markant højnelse af den dramaturgiske standard på DR.
De mange rum i værktøjskassen er fyldt med både byggematerialer, værktøjer og konstruktionsplaner til fremstillingen af en film eller et tv-program. Den giver anvisninger på, hvordan det lille faktaprogram på lokaltv-stationen skrues sammen, og den har arbejdstegningerne til det store, fiktive filmeventyr.
Om Undervisningsforløb i folkeskolen

Flere eksempler på undervisngsforløb
Projekt IT, medier og folkeskolen havde som overordnet formål at styrke den pædagogiske anvendelse af it og andre medier i undervisningen og gøre it og medier til medspiller og drivkraft i skolens dagligdag. Skoler og kommuner har udviklet undervisningen i samarbejde med forskere, efteruddannelses- institutioner, forlag, it- og medieeksperter samt andre relevante eksperter. Få inspiration til undervisning med it og medier.
Medier 0.-4. klasse

Materialet 0.- 4. klasse er en håndsrækning til læreren og bygger på afprøvede og korte og længerevarende forløb i 0.-4. klasse på Beder Skole og N. Kochs Skole. Lærere med få eller ingen erfaring i mediearbejdet kan følge den trinvise vejledning, og den erfarne vil kunne finde inspiration til egen undervisning.
Se anm. i Folkeskolen.
Om DR undervisning

DR undervisning
Her kan du finde ideer, inspiration og links til undervisning, der supplerer DR´s tv-udsendelser.

DR kortfilm
DR2 har siden 1998 udsendt adskillige kortfilm, hvortil der er udarbejdet undervisningsmaterialer.
Om TV

Virkelighedens fortællinger
Virkelighedens fortællinger er den første bog om den danske tv-dokumentarismes historie. Som Ib Bondebjerg skriver i bogens indledning, handler den om "danskernes virkelighed spejlet gennem tv-dokumentarismen i den begivenhedsrige år fra fjernsynets barndom i 1950'erne til den globaliserede medievirkelighed efter årtusindskiftet". Således er bogen både tv-historie, genrehistorie og kultur- og socialhistorie. Bogen rummer en delvis ny teori om dokumentarismens hovedgenrer og æstetik og deres forhold til virkeligheden og modtageren. Den danske dokumentarismes historie beskrives i tre store perioder.

Dansk tv's historie
Dansk tv's historie giver den første samlede fremstilling af de danske tv-programmers udvikling fra pionérårene i 1950'erne til den skærpede tv-konkurrence ved årtusindeskiftet. I selvstændige kapitler belyses de enkelte tv-genrer: drama, dokumentarisme og fakta, nyheder, reklame og continuity, sport, underholdning samt børne- og ungdoms-tv. Et særskilt kapitel omhandler tv's institutionelle vilkår, og det afsluttende kapitel viser, hvordan danskernes tv-sening har udviklet sig gennem et halvt århundrede.
MED BOGEN FØLGER EN DVD MED OVER 70 KLIP FRA TV-HISTORIEN
TV-FAKTAPROGRAMMER

Et tv-faktaprogram er et blandt mange tv-programmer, der beskæftiger sig med virkeligheden. Denne bog begrænser sig til denne ene type faktahistorie, og til fem nærmere definerede underformer: det demonstrerende, det illustrerende, det afslørende, det afdækkende og det afprøvende faktaprogram.
Bogen beskæftiger sig derfor ikke med fx tv-nyheder, realityshows, docu-soaps og tv-reportager, som alle er relaterede formater med virkeligheden som emne.
Om Film
Filmsprog

Bogen gennemgår systematisk billed- og lydsidens fortælleelementer med en kort definition på hvert element og en forklaring på, hvordan de produceres i praksis. Derefter bliver der givet en forklaring på den eller de virkninger, som f.eks. en panorering, et fugleperspektiv eller en krydsklipning har, illustreret med billedeksempler fra film og tv.
Bogens sidste del giver en række gode, praktiske råd til, hvordan man gør, når man selv skal optage eller redigere og vil bruge de forskellige filmsproglige elementer. Til slut redegør forfatteren for vilkårene for film-, video- og tv-produktion samt produktionsprocessen for dem, der gerne vil fremstille deres eget fakta- eller fiktionsprogram.
Filmstil. Teori og analyse

Filmstil påvirker på afgørende vis menneskers filmoplevelse. Alligevel er det ofte filmens handling, der tales om, når helten har fået heltinden. Ikke måden de levende billeder organiserer fortællingen på.
Bogen er en rigt eksemplificeret præsentation, kritik og videreudvikling af filmforskningens teorier og begreber om, hvordan man forstår og analyserer dét, der altid mærkes, men ofte ikke ses – filmstil.
Samlet præsenterer bogen en ny stilteori, der til en vis grad baserer sig på Bordwells stilbegreb. Det er en stilteori- og analyse, der har til hensigt at udfylde de beskrevne mangler, der har præget Bordwells stilteori - uden at kassere de brugbare og værdifulde begreber, der har bevist deres værdi.

Filmanalyse
Filmanalyse består af en bog på 64 sider samt en dvd, der bl.a. indeholder citater fra en række nyere danske spillefilm.
Bog og dvd giver i fællesskab lærer og elever optimal mulighed for at arbejde intensivt med en film eller en tv-udsendelse som medieværk.

Lav film i skolen
01.09.08
Filmkonkurrencen for lærerstuderende skydes nu i gang for 2008-2009. Vi opfordrer lærerstuderende over hele landet til at deltage. Overskriften for filmkonkurrencen 2008/2009 er "1, 2, 3 …, jeg begynder nu" - (se mere under Tema).
Sidste frist for indlevering af film er 1. april. Filmkonkurrencen afsluttes også i år med afholdelse af masterclass og filmfestival for lærerstuderende. Filmfestivalen holdes i på Frederiksberg Seminarium.
Hent vinderfilmen 2008 (Postkort fra Skolen, Frederiksberg) her, det er hurtigst.

Dansk film 1995-2005. En indføring i filmgenrer, stil og virkemidler
"Dansk film 1995-2005's" hovedsigte er at give eleverne en fortrolighed med et begrebsapparat, der dækker filmens forælleforhold og dramaturgi, samt udvikle elevernes evne til at anvende forskellige analysemetoder. De æstetiske afsnit giver en udførlig fremstilling af filmens stil, genrer og virkemidler. Det dramaturgiske afsnit forklarer modeller til handlingens organisering, herunder berettermodellen og plotpointtmodellen. Dansk film relateres til Hollywoods genreformler og en europæisk filmrealisme for at trække to hovedlinier i dansk film.
Det Danske Filminstitut
Filminstituttet er oprettet i 1997 som en sammenlægning af de tre tidligere statslige institutioner Det Danske Filminstitut, Statens Filmcentral og Det Danske Filmmuseum.
BØRN og UNGE
Her kan du læse om Det Danske Filminstituts aktiviteter for børn og unge. Siden henvender sig bl.a. til pædagoger, børnebibliotekarer, børnefamilier og børnekulturansvarlige.
Filmanalyse
Det Danske Filminstitut: Et materiale om filmanalyse.
Undervisningsmateriale om film
Det Danske Filminstitut: Den gode historie - på film. Et undervisningsmateriale.

Ekko
Film- og mediemagasinet EKKO
EKKO er et magasin om film, medier og formidling. Her kan du holde dig ajour om nye film, læse interviews med instruktører og andre filmfolk og komme bag om tidens medietendenser.
Det hed tidigere Film uv så Klip og blev i 1999 lagt sammen med Pråsen til EKKO.

Levende billeder
Levende billeder er en grundbog om film og tv. Den retter sig især mod undervisningen i mediefag, men kan læses af alle der har lyst til at blive klogere på de levende billeder.
Levende billeder giver både overblik og indsigt. Man kan blandt andet læse om:
" Filmens historie fra de første stumme strimler til asiatisk films fremmarch
" Public service-tv, TV2 News og Al-Jazeera
" Filmgenrer fra gys og gangsterfilm til melodrama og jeg-dokumentar
" TV's historie fra monopol og Matador til Krøniken og coach-tv
" Metoder til filmanalyse fra auteuranalyse til feministisk filmkritik
" Hvordan man producerer en film fra den første ide til den digitale redigering
" Manuskriptskrivning og målgrupper, formidlingssituation og fortælleforhold
" Filmproduktion fra Trier og Zentropa til Hollywoods stjernesystem
" Dramaturgi fra berettermodel til multiplotfilm

Nationale Spejlinger
I Nationale Spejlinger undersøger artikelforfatterne nyere dansk film og dens succes ud fra tre forskellige perspektiver. For det første en analyse af de mest markante udviklinger i den nye danske films produktion og formsprog i en periode med de udviklingstendenser, som normalt samles i begrebet 'globalisering', for det andet en undersøgelse af samfundsmæssige temaer, som tackles i filmene, og for det tredje en mere præcis aftegning af dansk films konturer i det internationale filmlandskab, set fra USA, England, Frankrig og Japan.
DR kortfilm
Samme som ovenfor under DR.

Litteraturens film
Litteraturens film består af fire dele:
Del 1 introducerer emnet gennem fire forskellige litterære film.
Del 2 gennemgår det teoretiske stof, der gør det muligt at betragte film som et sprogligt fænomen og litteratur som et billeddannende.
Del 3 er en praktisk del, hvor der arbejdes med teorien med udgangspunkt i en lang række kortfilm.
Del 4 er en antologi af litterære tekster, der på forskellig måde indgår i de udvalgte film.
Station Next
Station Next er et Filmcentrum for børn, unge og andre - midt i Filmbyen. Station Nexts mål er give børn og unge med forskellige forudsætninger og kulturelle baggrunde mulighed for at forstå og udtrykke sig via levende billeder.
Filmanalyse
Faktalink: Filmanalyse. 3 gode artikler, kræver brugernavn og adgangskode til SkoleKom.
The Internet Movie Database
Se omtaler af film fra hele verden.
Om Forskning
Forskning på DPU
Fx: Medier og IT i læringsperspektiv
Informations- og Medievidenskab
Institut for Informations- og Medievidenskab ved Det Humanistiske Fakultet, Århus Universitet.
Jeppe Bundsgaards hjemmeside
Jeppe Bundsgaard arbejder på et ph.d.-projekt om danskfagets IT-didaktik. Hans hjemmeside udvikles i takt med projektet, og her findes artikler, work-in-progress, beskrivelser af praksis, henvisninger til og omtaler af hjemmesider om IT og læring mm.
Carsten Jessens hjemmeside
Carsten Jessen forsker i børns computerkultur og børns opvækst med interaktive medier.
Medieudvalget
Hjemmeside for Statsministeriets Medieudvalg.


