Menu
• Indhold

Faglige link

En samling af nyttige, faglige og sproglige link til dig, der enten er studerende eller underviser i linjefaget Dansk som andetsprog. Send venligst en info@emu.dk, hvis du finder links, du mener hører hjemme under denne samling.

 

Nyttige link

Om Nyttige link

Galathea i de varme lande

På www.galathea3.emu.dk finder man informationer og undervisningsideer, også med en interkulturel vinkel!

Rapportforside,

DSA-evaluering

På Blaagaard Seminarium har seminarielærerne Lotte Lindblad og Betina Jakobsen i et udviklingsprojekt beskrevet nyuddannede folkeskolelærere og deres erfaringer med linjefaget dansk som andetsprog. Rapporten (pdf, 300 kB, 36 sider) kaster et interessant lys på de studerendes møde med virkeligheden og indeholder deres vurdering af linjefaget og de opgaver, de færdigguddannede står med efter studiet. De to forfattere komme med en række bud på fagets udviklingsmuligheder og påpeger herved en række områder, der forsknings- og udviklingsmæssigt behøver yderligere arbejde.

Logo for Litteratursiden.dk,

Let læst

Letlæsningsbøger har måske i nogens ører en negativ klang, og diskussionen af adaptation af værker kan føre til god uenighed og overvejelser om 'dannelse' i et interkulturelt perspektiv. Har man imidlertid behov for at orientere sig i emnet og gerne vil finde let læst litteratur har hjemmesiden Litteratursiden en nyttig samling af titler. Listen opdateres løbende.

FINFOs logo,

Indvandrerbiblioteket

Siden indeholder mange relevante informationer, der kan give både dybde og aktualitet til undervisningen af tosprogede. Indvandrerbiblioteket hører til under Statsbiblioteket og har fysisk adresse i Ballerup (Telegrafvej 2). FINFO - Informationsnetværk for etniske minoriteter i Danmark - er opbygget i et samarbejde mellem Indvandrerbiblioteket, Århus Kommunes Biblioteker og central- og folkebibliotekerne.

UC2 logo,

UC2

CVU København og Nordsjællands Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet. Siden indeholder aktuelle informationer om efteruddannelse, konferencer, kurser, rapporter m.v.

Læremidler.dk

Bag siden gemmer sig en forening, hvis formål er via nettet at publicere selvproducerede undervisningsmaterialer. Skoler kan være medlemmer. Det er gratis for medlemmer at bruge materialerne. Med bearbejdning kan nogle af materialerne anvendes i undervisningen af tosprogede.

Logo for Skole og samfund,

Skole og samfund

Skole og samfund har en side, hvor man bl.a. kan læse om forældresamarbejde på dansk, arabisk, engelsk, somali, tyrkisk og urdu. Foreningen udsender også et nyhedsbrev, som man kan tilmelde sig via siden. Foreningen er en forældreorganisation, som har til formål at arbejde med spørgsmål relateret til skolen.

Logo for Center for børnelitteratur,

Center for børnelitteratur

Centret udarbejder bl.a. lister over børnelitteratur, herunder litteratur, som tosprogede børn kan tænkes at have gavn af. Find inspiration til arbejdet med litteraturen og få ny viden om børnekulturelle emner.

Få teksten læst op

En hjælp for læsesvage kan også være en hjælp for den tosprogede, der vil lytte til et enkelt ord læst op. Godt nok er stemmen ikke ’rigtig’, og oplæsningen af sammenhængende tekst ikke som du vil gøre det selv, men der etableres dog en forbindelse mellem skrift og tale, der i en periode vil kunne være en hjælp, også for den læsesvage tosprogede.

Logo for Google/Scholar,

Videnskabelige artikler

Er du på jagt efter videnskabelige artikler inden for området sprogtilegnelse og andetsprog, er det altid en mulighed at søge under Google/Scholar. Du finder her referencer til mange artikler i internationale tidsskrifter. Igennem dit bibliotek vil du kunne få kopi af mange af disse artikler.

Ministeriet for Børn og Undervisnings …

Fælles mål for Dansk som andetsprog

"Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk." (Fælles mål for dansk som andetsprog, uddrag af formålsformuleringen).

UFE logo,

UFE

Undervisere af Flersproglige Elever. En faglig forening under Danmarks Lærerforening og Københavns Lærerforening. Foreningen udgiver et tidsskrift, Ufe-nyt og et årligt temanummer. Der findes enkelte aktive lokalafdelinger.

København Kommunes logo,

Tosprogsudvikling

København Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning, Afdelingen for Tosprogudviklings hjemmeside. Hjemmesiden er for kommunens undervisere af tosprogede. Her findes mange materialer, bl.a. om tosprogede og fagsprog.

Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder er et dansk centrum for opsamling af viden om menneskerettigheder i Danmark, i Europa og internationalt.
Arbejdet på instituttet omfatter forskning, information, uddannelse og dokumentation om danske, europæiske og internationale forhold.

Logo for nydansker-portalen,

Nydansker

Siden er en multietnisk portal med masser af aktuelle links. Abonner på deres nyhedsbrev og hold dig orienteret om emner, relateret til nydanskere.

 

Sproglige link

Om Sproglige link

Foto af Rosaetta-stenen,

Rosetta – viden om verdens sprog

Den kontrastive lingvistik indgår i Dansk som andetsprog på forskellig vis, og i praksis får læreren af og til brug for at vide mere om det eller de sprog, de tosprogede børn har med i bagagen. En af de mest fremragende kilder til dette er "Rosetta", der indeholder et stort leksikon over eksisterende sprog, med placering i sprogfamilier, gennemgang af karakteristiske træk ved sproget m.v., altså et klart strukturalistisk udgangspunkt, der hjælper til en kontrastiv sammenligning. Det er nødvendigt, men problemløst, at man oprettes som bruger.

Retskrivningsordbogens logo,

Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn kræver ingen introduktion. Der er viden og inspiration også for lærere og studerende, der arbejder med tosprogede.

Nordbas logo,

Nordbas

Nordisk database med artikler om indvandrersprog. En uvurderlig kilde til forskning i sprog. Siden støttes af Nordisk Råd.

Korpus 2000

Korpus 2000 – dansk sprog omkring årtusindskiftet.

Fiduso

Folkefronten af intelligente danskere til udvikling af sproglig omhu. En sjov og oplysende side om ”korrekt” dansk.

Sprogforums logo,

Sprogforum

Danmarks Pædagogiske Biblioteks Informations- og Dokumentationscenter for Fremmedsprogspædagogik - INFODOK - udgiver bl.a. tidsskriftet Sprogforum. Sprogforum er et tidsskrift med fokus på sprog- og kulturpædagogik. Linket fører til Informations- og Dokumentationscenteret, hvor du kan komme videre til Sprogforums artikler.

Syddansk Universitets logo,

VISL

Mange kender VISL, som er en samling af grammatikøvelser og analyseredskaber, der er gratis at bruge. Studerende og lærere kan have gavn af at arbejde med siderne. VISL står for: Visual Interactive Syntax Learning. VISL er et forsknings- og udviklingsprojekt under Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet.

Tegn på dansk

Dansklærerforeningens elevmateriale om dansk tegnsætning. "Tegn på dansk" kræver login/medlemskab.

Logo for Center for Sprogteknologi,

Sprogteknologi

Center for Sprogteknologi har en side med informationer om hvilke muligheder, teknologien tilbyder i forbindelse med sprogtilegnelse. Find fx forskellige former for ordsøgning i et stort korpus. Få også gode tips til søgning og hjælp til automatisk resumering af danske tekster. En oplagt pædagogisk øvelse i forbindelse med fx arbejdet med adaptation af tekst til undervisningsbrug.

 

Link til offentlige myndigheder

Om Link til offentlige myndigheder

Ministeriet for Børn og Undervisnings …

Ministeriet for Børn og Undervisning

Siden indeholder bl.a. muligheden for at finde alle de aktuelle love og cirkulærer, og du kan downloade rapporter, bestille publikationer og tilmelde dig et nyhedsbrev.

Logo for Ministeriet for flygtninge …

Ministeriet for flygtninge og indvandrere

På ministeriets hjemmeside findes opdaterede informationer om generelle forhold vedrørende flygtninge og indvandrere i Danmark, herunder også forhold vedrørende undervisning. Du kan tilmelde dig et nyhedsbrev med nyheder om fx ændringer af love m.v.

 

Internationale link

Om Internationale link

Logo for Modersmål,

Modersmål

Under den svenske MYNDIGHETEN FÖR SKOLUTVECKLING findes siden om modersmål, hvor der er aktuelle artikler og fine links til forskellige indvandrersprog, bl.a. arabisk, somalisk, kurdisk, persisk, dari og mange flere. Du finder med andre ord et bredt og nuanceret billede af feltet.

Indvandrere og minoriteter

I & M er et svensk tidsskrift, der på populærvidenskabelig vis formidler viden om indvandrere og minoriteter. Tidsskriftet kan bestilles fra hjemmesiden, hvorfra man også har adgang til en arkivside med de sidste seks numre af tidsskriftet og med omtale af de enkelte artikler (nøgleord og resumé) samt adgang til en side med relevante links.

Logo for STATped,

STATped

Det norske videns- og pædagogiske støttecenter arbejder også med minoritetsspørgsmål, og en række forskere er tilknyttet centret, således at de minoritetselever, der har specialpædagogiske behov kan støttes på en faglig funderet måde.

ALTE

Siden er interessant for dem, der interessere sig for tekst. ALTE står for Association of Language Testers in Europe og organisationen består af institutioner, der udarbejder eksamen i det modersmål, der tales i det pågældende land. Der arbejdes med at opbygge standardeksaminationer på pc og fagligt bygges der på Europarådets rammeværk de såkaldte ’can-do statements’.

Logo for L'aménagement linguistique …

L'aménagement linguistique dans le monde

En fransksproget, canadisk side, der har informationer om verdens sprog, som man kan se land for land eller i alfabetisk rækkefølge. Siden har mange nyttige informationer, gode kort og oversigter og yderligere links, bl.a. en let måde at få indsigt i forskellige geografiske områders sproglige mangfoldighed - også uden de store franskkundskaber.

Wikipedia

Denne side er intet mindre end et stort, interaktivt leksikon, på flere sprog og om alverdens emner. Klik ind på Wikipedia og find fx artiklerne om 'bilingualism'.

Logo for Skolverket

Skolverket

Det svenske undervisningsministerium, Skolverket har en omfattende side, hvor man bl.a. finder publikationer som fx "Elever med utländsk bakgrund - en sammanfattande bild" og andre publikationer om 'andraspråk'.

International litteratursøgning

Søger du litteratur på tysk og engelsk fx i forbindelse med studier af sprogtilegnelse er denne tysksprogede side en god og hurtig søgemaskine. Søgeord som 'Zweitsprachenerwerb' og 'Sprache + Didaktik' vil bringe dig videre og dybere. Resultaterne i denne søgemaskine sammenstilles selvfølgelig af en computer og skal behandles med samme kritiske sans som alle kilder.

Tysksproget forskning

På denne østrigske side finder du en indgang til især tysksproget forskning, idet der her registreres forskning inden for et bredt felt, således også forskning med relation til tosprogede, sproglæring m.v.

Logo for Noa-nett,

Norsk debat, der batter

Forlaget Cappelen har en hjemmeside (NOA-nett), der specielt er rettet imod lærere, der arbejder med norsk som andetsprog. Siden indeholder gode debatter, fine artikler og selvfølgelig i ny og næ en litteraturhenvisning og et bogtip.

Logo for Nationellt Centrum,

SFI - det svenske nationale videnscenter

Dette videnscenter har til opgave at forbinde forskningen i svensk som andetsprog med skolen og debatten i samfundet. Centret arbejder med andetsprogets betydning og rolle i uddannelse, arbejdsliv og samfund. På siden findes omfattende information om centrets arbejde og gode eksempler på integrationsarbejde og arbejdet i skolerne på forskellige niveauer.

BUBL-logo

BUBL

En samling af interessante links til organisationer, firmaer og projekter i forbindelse med sprogforskning og -undervisning. Bl.a. specifik viden om udvalgte sprog. Siden en udviklet af Centre for Digital Library Research, Strathclyde University i Glasgow.

Udsnit af Skolenettets logo

Læremidler for språklige minoriteter

Det norske Skolenettet står bag denne side, der indeholder omtaler af undervisningsmaterialer til brug for undervisningen af tosprogede. Der er også henvisning til danske materialer.

Logo for Islands Pædagogiske Universitet

Dansk som fremmedsprog i Island

I Island er dansk et fremmedsprog. En indgang til at finde informationer og materialer fra denne vinkel er fx via Islands Pædagogiske Universitet, KHÍ. Søgeordet er 'dönsku'; du finder sider på dansk og islandsk. Selv om fremmedsprogsundervisning og andetsprogsundervisning ikke er det samme, vil du her kunne finde ideer og materialer, der kan adapteres til andetsprogsundervisningen.

Logo for Høgskolen i Hedmark

Høgskolen i Hedmark

På denne norske læreruddannelsesinstitution har man specialiseret sig i andetsprogsforskning og forskning i kulturmøder. Siden er et godt eksempel på, hvordan tværfaglige forskningsgrupper med relation til læreruddannelsen arbejder.

Ahom skrift,

The Linguist list

Linket  fører dig til en engelsksproget side, hvor du bl.a. finder informationer om sprogfamilier og sprog i verden. Skal du have informationer om et sprog, du ikke kender, har du her en indgang til links, der behandler en lang række sprog og sproglige emner, ligesom du fx kan finde links til forskellige alfabeter.

Logo for Høgskolen i Oslo,

Høgskolen i Oslo

Under Høgskolen i Oslo ligger Nasjonalt senter for flerkulturell opplæring, "som bidrar til kompetanseutvikling i barnehager, skoler, universiteter, høgskoler og voksenopplæringssentra". Centret er således centralt placeret i det norske uddannelsesbillede. Siden indeholder mange relevante informationer, således aktualiserede informationer om bøger, der også har relevans i dansk sammenhæng.