Linjefagseksamen

Atten seminarier - atten eksamensformer - én uddannelse.

Eksamen i læreruddannelsen skal gerne opfylde en række kriterier:

1. En samfundskontrol med henblik på "lærergodkendelse"
2. Give såvel eksaminator som eksaminand en så god objektiv og juridisk proces som mulig, herunder sikre den studerendes retstilling.
3. Være dækkende for de krav som stilles til den studerende, herunder såvel CKF som pensummets omfang.
4. Afspejle virkeligheden i lærerfunktionen.

Groft sagt kan eksamensformer ved linjefagseksamen deles op i:

1. Traditionel eksamen med lodtrukne spørgsmål i henholdsvis teori og undervisningsforløb (memoranda)
2. Synopsisbaseret eksamen, hvor eksamens hoveddel er fremlæggelse af et et projekt, som den studerende har arbejdet på i månederne op mod eksamen. Formen bliver ofte knyttet sammen med gruppeeksamen.
3. Synopsisbaseret eksamen med lodtrækning mellem flere af den studerendes projekter. Ofte med gruppeeksamen.

Eksamensform 1 betragtes af studerende som værende oldnordisk, svær og manglende forbindelse til verden. Formen tilfredstiller ikke kriterium (d).

De studerende foretrækker helt klart eksamensform 2. Problemet her er, at denne form ikke opfylder de fleste af ovennævnte kriterier.
Den del af pensum, som ikke dækkes af projektet, har problem med kriterium (c). Det "klares" enten ved umotiverede småspørgsmål undervejs i eksaminationen, eller ved godkendelse af andre projekter i linieforløbet. Det sidste er dybt juridisk betænkelig og en ubehagelig "væren i eksamens situationen" i de to år kriterium (b). Den lange forberedelsestid og gruppeformen er i strid med kriterium (d).

Eksamensform 3 løser kriterium (c) gennem lodtrækning såfremt udvalget af projekter er tilstrækkelig bredt, men ellers er problemerne de samme som med form 2.

Haderslev
Følgende eksamensform har i år fungeret godt:
I de to år laves et antal undervisningsforløb (memoranda eller lignende). Emnerne er fælles for hele holdet og godkendt af læreren. Omfang pr. opgave mindre end 6 sider. De kan eventuelt udarbejdes i grupper. Opgaverne skal ikke godkendes, men afleveres inden eksamen. Der kan være fremlæggelser med deltagepligt i form af mødepligt.

Læreren udformer en række projektopgaver med udgangspunkt i undervisningsforløbene og dækkende hele pensum. Den enkelte opgave indeholder krav/ønsker til et undervisningsforløb, til fagdidaktisk og lærerfaglig viden. Der kan indgå forhold, som ikke direkte står i pensum, men som med rimelighed kan "indhentes" i forberedelsestiden. Den studerende får 3 dage til forberedelse. Disponeringen af fremlæggelse indgår i bedømmelse, medens det skriftlige ikke indgår.

Der er ikke mulighed for gruppeeksamen.

Lærerens opgave er at skabe sammenhænget mellem de forskellige delafsnit i opgaveteksten, den studerendes skal vise at vedkommende kan disponere og forberede sig på en forholdsvis kort tid.

Tilsyneladende har formen kunnet opfylde alle kriterierne og samtidig give de studerende trygge forhold omkring eksamen. Den er ikke elsket af administrationen.